Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Vedligehold

restlevetid

Også kaldet tagets restlevetid

Restlevetid er den oplysning i tilstandsrapporten, der fortæller, hvor længe hovedbygningens tag forventes at holde endnu. Oplysningen fremkommer ved et opslag i en tabel over materialers middellevetid sammenholdt med tagets alder, og den vises i rapporten som en tidslinje fra det år, taget blev lagt, til det år, det ventes udskiftet. Den bygningssagkyndige kigger altså ikke på, hvordan netop dette tag har det. Uden for huseftersynsordningen bruges det samme ord om noget andet, nemlig et fagligt skøn over en konkret bygningsdel.

Sådan bliver oplysningen til

Reglen står i Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige. Den bygningssagkyndige skal angive den forventede restlevetid for hovedbygningens tag, og hovedbygningen findes ved bygningens bogstavbetegnelse. Angivelsen skal alene bygge på de oplysninger, den sagkyndige kan skaffe om tagets alder og det anvendte materiale. Derefter genereres restlevetiden i indberetningssystemet Husweb og vises på tidslinjen. Håndbogen skriver det selv lige ud. Der indgår ikke et fagligt skøn af levetiden for taget på den konkrete ejendom.

Alderen er opførelsesåret, hvis taget aldrig er skiftet, ellers året for udskiftningen. Kan den sagkyndige ikke få oplyst, hvornår taget eller en del af det er udført, skal restlevetiden angives som ukendt. Er kun en del af tagfladen skiftet, tages der udgangspunkt i den største del, og det er altid hovedhusets tag der gælder, også når taget på en tilbygning er i dårligere stand.

Hvilke dele af taget der tælles med

Rapportens samlede oplysning er restlevetiden for den del af taget, der har den korteste. Hvilke dele der er tale om, staver kilderne forskelligt. Sikkerhedsstyrelsens vejledning nr. 1 om hustypebeskrivelser fra september 2020 nævner tagbelægning, undertag og skotrender. Håndbogens afsnit om tagets restlevetid, opdateret april 2021, nævner i selve reglen undertag og tagbelægning, men taler i næste afsnit om skotrender. Eksempelrapporten fra oktober 2020 skriver tagbelægningen samt eventuelt undertag og inddækninger. Det ældre uddrag af håndbogen fra august 2017, som stadig ligger offentligt hos styrelsen, har inddækning som selvstændig del og bruger faste svarkategorier i stedet for tidslinjen. Læser man den gamle udgave, får man altså en anden model end den, der bruges i dag. Fælles for alle udgaverne er, at spær, lægter og den øvrige tagkonstruktion ikke indgår.

Tabellen kommer fra SBi og bruges også af forsikringen

Talgrundlaget er Statens Byggeforskningsinstituts levetidstabel over bygningsdele. Styrelsens vejledning oplyser, at den samme tabel blandt andet bruges af forsikringsselskaber til at beregne restværdier på skadede dele. Boligkøbets tidslinje og forsikringens afskrivning hviler dermed på beslægtede tal.

Tabellen og systemet passer ikke helt sammen. Husweb inddeler taghældninger i intervallerne 0 til 1, 1 til 15, 15 til 35 og over 35 grader, mens SBi-tabellen for stål- og aluminiumtage og for tagpaptage skelner ved 10 grader. Styrelsen skriver selv i vejledningen, at tabellen og Husweb ikke stemmer overens for de to tagtyper ved hældninger mellem 10 og 15 grader. For undertage afhænger opslaget desuden af, om tagdækningen er åben eller lukket, og åben tagdækning betyder i vejledningen alle former for vingetegl.

Skøn eller opslag, kilderne siger hver sit

Forsikringsoplysningen, som er forsikringsbranchens formidling, beskriver restlevetiden som et byggesagkyndigt skøn ud fra tagtype og alder. Håndbogen siger det modsatte, nemlig at der ikke indgår et fagligt skøn. Bolius' ekspert lægger sig tæt på håndbogen og kalder det en teoretisk, forventet levetid baseret på en tabel, og peger på, at tilstandsrapporten ikke er en byggeteknisk gennemgang af huset. Derfor er der sjældent noget at klage over, når et tag svigter før tiden. I en tilstandsvurdering eller en vedligeholdelsesplan uden for huseftersynsordningen betyder restlevetid derimod netop det, ordet lyder som, altså en fagpersons vurdering af den konkrete bygningsdel.

Håndbogen er udgivet af Sikkerhedsstyrelsen. Huseftersynsordningen hører i dag under Erhvervsstyrelsen.

Det skal du være opmærksom på

  • En forkert restlevetid giver ikke dækning. Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 om dækningsomfanget for ejerskifteforsikringer undtager udtrykkeligt fejlagtig angivelse i tilstandsrapporten af den forventede restlevetid for bygningens tag. Samme bilag undtager forhold, der alene består i, at en bygningsdels sædvanlige levetid er udløbet.
  • Skadesoversigtens karakterer og restlevetiden er to adskilte ting. Håndbogens afsnit om vurderingsskalaen fastslår, at den bygningssagkyndige ikke vurderer bygningsdelens restlevetid eller vedligeholdelsestilstand. Et tag uden anmærkninger kan derfor godt stå sidst på tidslinjen, og et tag med lang restlevetid kan godt have en skade.
  • Oplysningen tager ikke højde for vind, vejr, manglende vedligeholdelse, materialesvigt eller uvejr. Konstaterede skader på det konkrete tag skal findes i skadesoversigten, ikke på tidslinjen.

Se også

  • tilstandsrapport. Rapporten, som restlevetiden er en fast del af.
  • ejerskifteforsikring. Forsikringen, der undtager fejlagtig angivelse af restlevetiden.
  • byggesagkyndig. Den beskikkede, der udfylder rapporten og laver tabelopslaget.
  • tilstandsvurdering. Den faglige gennemgang, hvor restlevetid er et konkret skøn i stedet for et opslag.
  • undertag. En af de dele af taget, der indgår i opslaget, og ofte den med den korteste restlevetid.
  • skotrende. Nævnt som selvstændig del i vejledningen fra 2020, hvor ældre udgaver skriver inddækning.

Kilder