Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Vedligehold

kragetræer

Også kaldet kragtræer, rygningstræer, rygtræer, ryttere

Kragetræer er rækken af egetræspar, der rider hen over rygningen på et stråtag og klemmer mønningsmaterialet fast. Hvert par består af to stykker eg, ét ned ad hver tagflade, og parrene sidder med jævn afstand hele vejen langs tagryggen. De er en fastholdelse af mønningen og ikke en tagdækning i sig selv. Derfor følger de heller ikke samme udskiftningstakt som den halm eller lyng, de holder på plads.

Rækken langs ryggen og afstanden mellem parrene

Det er afstanden mellem parrene, der afgør, om mønningen bliver holdt. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om vedligeholdelse af stråtage, at kragetræerne rider med 30 til 40 cm afstand over rygningen og fastholder den løst oplagte halm. Samme hæfte skriver, at det i dag er blevet almindeligt også at holde halmen på plads med et hønsetrådsnet, og at afstanden mellem kragetræerne kan øges til cirka en halv meter, når nettet er der.

Tækkelaugets norm Veludført stråtag beskriver samme opbygning med omvendt lagfølge. Her bør halmrygningen være fastholdt af galvaniseret trådvæv under rygningstræerne for at holde ekstra godt på halmen, og hvor der slet ikke er rygningstræ, skal trådnettet være stramt. Uenigheden er ikke akademisk. Ligger nettet over mønningen, er det nettet, der bærer, og træerne bliver et pynt oven på. Ligger det under, er det stadig træerne, der klemmer.

Det, der skal efterses, og hvorfor det kræver, at man kommer op

Mønningen er den mest udsatte del af stråtaget, fordi det sammensyede strålag over rygningen er tyndt. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at halmen har tendens til at skride ned ad taget og samle sig i kanten af nettet, især hvor der alene bruges net uden kragetræer, og at det er vanskeligt at se nedefra. Man må op på taget, når mønningen skal efterses ordentligt.

Tækkelaugets norm anbefaler eftersyn om efteråret og om foråret samt efter voldsomt vejr, og tjeklisten spørger blandt andet til skader på rygningen. Normen henviser videre til Branchevejledningen om tækkearbejde, hvor det anbefales at montere forstærkede kæppe af 6 mm rustfrit kamstål på tagryggen, som kan bruges til faldsikring ved senere mønningsarbejde. Det er værd at tage stilling til, mens taget alligevel er åbent, for adgangen til ryggen er den praktiske hindring for eftersynet.

Fordi kragetræerne holder længere end mønningen, står de tilbage, når rygningen skiftes. Tækkefirmaer skriver da også, at de både genbruger og udskifter kragetræer, rugtræer og ryttere som en del af mønningsarbejdet.

Hvem bruger hvilket ord, og hvad kilderne siger om levetid

Ordet står i flere former hos den samme afsender. Slots- og Kulturstyrelsen skriver kragtræer, rygtræer og ryttere i hæftet om stråtage, men kragetræer i hæftet om vedligeholdelse af stråtage. Tækkelaugets norm bruger konsekvent rygningstræ i normteksten og kragetræer i billedteksten. Tækkefirmaerne markedsfører dem oftest som rygningstræer.

Om levetiden er kilderne ikke enige om, hvad man overhovedet kan sige. Tækkelauget angiver et tal for rygningstræets levetid, og det tal cirkulerer videre på tækkefirmaernes sider og i artikler om stråtage uden henvisning til en undersøgelse. Slots- og Kulturstyrelsen skriver derimod, at det er vanskeligt at angive en levetid, fordi materiale, udførelse og husets placering i landskabet alle er med til at bestemme den.

Det skal du være opmærksom på

  • Træerne og mønningen skiftes ikke samtidig. Halmrygningen fornys flere gange, mens kragetræerne bliver liggende. Spørg i tilbuddet, om træerne genbruges eller er nye, og om samlingen i toppen er efterset for råd.
  • Net uden kragetræer er ikke det samme som net med. Slots- og Kulturstyrelsen peger direkte på tagene med net alene som dem, hvor halmen skrider ned og samler sig i kanten.
  • Bolius' artikel om stråtage bruges ofte som kilde til kragetræer, men nævner dem slet ikke. Den skriver om mønningens materialer og udskiftning, ikke om træerne over den.
  • En rygning af havrehalm, der ikke er renset for korn, er ifølge Tækkelaugets norm et spisekammer for fugle, og de piller i rygningen.

Se også

  • kragetræ. Entalsformen, hvor mål, træsort og samlingen i toppen er beskrevet.
  • mønning. Selve afdækningen af tagryggen, som træerne holder fast.
  • halmmønning. Den mønningstype, kragetræerne oftest ligger over.
  • hønsenet. Trådnettet, der i dag enten supplerer eller erstatter træerne.
  • trædyvel. Egetappen, der samler parret i toppen, og et af de steder der rådner først.
  • egnstradition. Grunden til, at kragetræer hører hjemme nogle steder og ikke andre.

Kilder