Tagordbogen

Tagordbogen Skader og renovering Vedligehold

reparation af små murede skorstene

Også kaldet reparation af skorstenspibe, vedligehold af muret skorsten

Reparation af små murede skorstene dækker det løbende vedligehold af den del af skorstenen, der står frit over tagfladen, altså skorstenspiben. Arbejdet består typisk af omfugning, udskiftning af frostsprængte sten, reparation af revner og puds samt tætning mod tagfladen. Udtrykket kommer fra BYG-ERFA, der har et erfaringsblad med netop den titel, (27) 10 05 26, og som bruger små om skorstene til husets eget fyringsanlæg.

Hvorfor piben nedbrydes hurtigere end resten af huset

Skorstenspiben står uden læ og bliver påvirket fra begge sider på én gang. Udefra kommer regn, sol, vind og frost, indefra kommer røggassens fugt og kemi og store temperaturudsving. Bolius kalder skorstenen den bygningsdel, der er mest udsat for vejret. BYG-ERFA peger på fire gengangere bag fugtskader inde i huset, nemlig utætte mørtelfuger, revnede mursten, manglende fugtstandsende lag og utæt inddækning mellem tag og skalmur. Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver, at murværket er særligt medtaget øverst ved pibens munding, hvor regn og røggas arbejder sammen.

En vigtig undergruppe af skader er løbesod, de sortbrune skjolder, der breder sig ned ad pibens yderside efter mange års dårlig forbrænding. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at løbesod svækker mørtlens sammenhængskraft, at man ikke kommer af med den igen, og at skorstenen før eller siden må mures om. Bladet nævner samtidig gamle husråd mod skjolderne, blandt andet sølvbronze på et tyndt lag cementmørtel og en overstrygning af halvt kogødning og halvt hvidtekalk, men skriver selv, at det er noget, der skulle kunne holde skjolderne tilbage. Der er altså ingen dokumenteret virkning, og maling standser dem ikke.

Fuger, revner og mørtel

BYG-ERFA anviser, at nedbrudte fuger kradses ud til mindst 25 mm dybde, at hele fugen fyldes med mørtel, og at murværket holdes tildækket de første tre døgn, så mørtlen ikke tørrer for hurtigt. Ved revner sømmes finmasket net på hele siden, inden der udkastes og grovpudses.

Her er en fælde, som kun findes i én kilde. Den trykte udgave af (27) 10 05 26 indeholder tre fejl, som BYG-ERFA har rettet i onlineversionen, men ikke i pdf-udgaven. Der skulle have stået funktionsmørtel med tilsvarende styrke i stedet for murcementmørtel M 100/400, og rustfrit tråd- eller fibernet i stedet for galvaniseret net. Har man en gammel pdf liggende, arbejder man efter forkerte materialer.

Kilderne er heller ikke enige om mørtelstyrken. BYG-ERFA skriver, at ren kalkmørtel er uegnet i skorstenspiber, og at kvaliteten mindst skal svare til KC 35/65/650. Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad nævner KC 50/50/750 til opmuring, mens Center for Bygningsbevaring anbefaler KC 50/50/650, svarende til 1:1:6, og en hydraulisk kalkmørtel uden cement til berapning under hvidtekalk. Bevaringssiden vil altså have en blødere og mere kalkholdig mørtel end den byggetekniske anvisning.

Muret inddækning eller zink

Ved overgangen til tagfladen skilles fagene tydeligt. Center for Bygningsbevaring skriver, at piber på ældre huse altid skal have muret inddækning i tegl- og skifertage, at zink og bly så at sige aldrig blev brugt, og at metalinddækninger både fordyrer og virker for dominerende. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver samme løsning, hvor pibens udkragede sokkel giver plads til et indhak, tagstenenes ender lægges ind og fuges ud, og kalder det både smukkere og billigere end zink. Bolius beskriver derimod bly eller zink som det normale og lægger vægt på, at metallets overkant bukkes ind i en fuge, så vandet ikke løber bagom. En musetrappe, altså udkragede sten, der trapper med tagfladen, er den tredje mulighed, og Slots- og Kulturstyrelsen bemærker selv, at den er mere udsat og kræver hyppigere reparation.

Det skal du være opmærksom på

  • Reparation af en eksisterende pibe kræver normalt ikke byggetilladelse, jf. BR18 § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, så længe bærende konstruktioner, brandstrategi og fælles installationer ikke berøres. Skal en nedlagt skorsten tages i brug igen, betragter vejledningen til bygningsreglementet det som udgangspunkt som en anvendelsesændring. Skorstenen skal desuden være anmeldt til BBR, for det er forudsætningen for det lovpligtige skorstensfejertilsyn.
  • To bevaringskilder giver modsat råd om toppen. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler en støbt plade med fald udad, som ikke må kunne ses nedefra, mens Center for Bygningsbevaring skriver, at ubrugte piber ikke skal lukkes foroven, for eksempel med en betonflise, og at det lidt vand, der løber ned, ikke betyder noget.
  • Løbesod er ikke et kosmetisk problem, men et tegn på, at mørtlen i piben er svækket. Overfladebehandling skjuler skaden uden at standse den.

Se også

Kilder