Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten
skorstenssokkel
Også kaldet sokkel
Skorstenssoklen er den brede nederste del af skorstenspiben, altså den del af skorstenen der står over tagfladen. Den traditionelle pibe består af tre led, en bredere sokkel, et slankere skaft og en gesims øverst. Soklen er ikke kun pynt. Den skaber en udkragning, hvor tagdækningen kan slutte tæt til murværket, og den giver større afstand mellem den varme røg og brændbart tagmateriale.
Hvad soklen gør ved tagfladen
Slots- og Kulturstyrelsen beskriver soklens to formål i samme sætning. Den skal skabe en udkragning, som tagmaterialet kan mures ind i, og en større afstand mellem den varme røg og et eventuelt brandbart tagmateriale, for eksempel strå. Det er den udkragning, der gør en muret inddækning mulig. I soklen hugges eller opbygges en reces, altså et indhak, hvor tagstenenes ender kan føres et par centimeter ind, hvorefter samlingen lukkes med hydraulisk kalkmørtel. Vingetagstenens lille nakke, der normalt hviler på lægten, egner sig efter styrelsens beskrivelse godt til netop at mure ind i en skorstensinddækning.
Sidder piben i tagfladen frem for i rygningen, kan inddækningen i stedet udføres som en musetrappe, hvor udkragede sten trapper ned og følger tagfladen. Den løsning kræver ifølge Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skorstene og ildsteder oftere reparation, fordi den ligger mere udsat for vind og vejr. Musetrappen bruges især i halvstensmur, hvor der ikke er murværk nok til at hugge ud for indmuring af tagstenene.
Hvor højt soklen går, siger kilderne ikke det samme om
Tre danske kilder om det samme emne giver tre forskellige svar. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skorstene og ildsteder skriver, at sokler oftest afsluttes 1 til 2 skifter over tagryggen, og at de kan være udkragede med et eller flere skifter, hver på 3 til 5 cm. Center for Bygningsbevaring i Raadvad skriver i sin anvisning om murede skorstenspiber, at soklen skal gå op til 2 til 3 skifter over tagryggen. Styrelsens egne faglige retningslinjer fra 2020 formulerer det tredje sted anderledes og skriver, at soklen afsluttes typisk et par skifter over inddækningen. Forskellen er ikke akademisk. En pibe midt i tagfladen har ingen tagryg at måle fra, og der er de to første formuleringer ubrugelige.
Muret sokkel eller inddækningsprofil
Bevaringssiden er udtalt kritisk over for metalinddækninger. Slots- og Kulturstyrelsen kalder den indmurede inddækning diskret, naturlig og billig og stiller den op mod en moderne zinkinddækning, der beskrives som synlig, dominerende, dyr og afhængig af zinkens holdbarhed i et udsat klima. Raadvad-anvisningen går videre og skriver, at zinkinddækningen koster lige så meget ekstra, som mureren skal have for at udføre sokkel og gesims på piben. Producenter og tagentreprenører går den anden vej. Monteringsvejledningen til Varde Skorstenen leverer en blyfri inddækning og en regnkrave som standard og nævner slet ikke en sokkel, for stålskorstenen har ingen.
Det skal du være opmærksom på
- Sokkel og skorstensfod er ikke det samme. Soklen står over taget, foden er skorstenens nederste del og fundament nede i bygningen. Håndværkere bruger begge ord om «bunden af skorstenen», og det er værd at spørge hvilken ende der menes, før man aftaler en pris.
- Et indhak i soklen løser ikke undertaget. På et tag med undertag skal undertaget stadig føres op ad soklen og understøttes bagved, typisk med en svineryg af krydsfiner, som undertagsproducenten Kliima viser i sin montagevejledning. Den murede inddækning tætner den synlige tagdækning, ikke det vandafledende lag under den.
- Ommures en pibe uden sokkel, forsvinder indhakket, og inddækningen skal derefter løses i metal. Raadvad-anvisningen kalder piber uden sokkel og gesims en forkert udformning og anbefaler at bygge dem om. Er huset fredet eller bevaringsværdigt, er udformningen af sokkel og udkragning noget, myndigheden ser på i byggesagen.
Se også
- skorstenspibe. Hele den del af skorstenen, der står over tagfladen, og som soklen er nederste led af.
- muret inddækning. Den løsning, soklens udkragning og indhak er lavet for at gøre mulig.
- musetrappe. Alternativet til indhakket, når piben sidder i tagfladen eller muren er for tynd.
- udkragning. De fremspringende murskifter, der leder vandet væk fra murværket.
- skorstensgesims. Soklens modstykke øverst på piben.
- skorstensfod. Skorstenens nederste del nede i bygningen, som ofte forveksles med soklen.
Kilder
- «Information om bygningsbevaring. Skorstene og ildsteder», Kulturstyrelsen, maj 2012. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/7.1_Skorstene_og_ildsteder.pdf (hentet 4. september 2026)
- «Faglige retningslinjer for byggesager om skorstene og ildsteder 7.1», Slots- og Kulturstyrelsen, december 2020. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Faglige_retningslinjer/7_Skorstene_og_ildsteder/7.1_Skorstene_og_ildsteder.pdf (hentet 4. september 2026)
- «Information om bygningsbevaring. Inddækning af tegltage», Slots- og Kulturstyrelsen. https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Kulturarv/Bygningsfredning/Gode_raad_om_vedligeholdelse/4.3_Inddaekning_af_tegltage.pdf (hentet 4. september 2026)
- «Anvisninger til Bygningsbevaring. Murede skorstenspiber på ældre huse», Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevaring i Raadvad, januar 2010. https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/anvisninger/19-ANVISN_skorsten.pdf (hentet 4. september 2026)
- «Murede skorstene», Bolius. https://www.bolius.dk/murede-skorstene-19161 (hentet 4. september 2026)
- «Monteringsvejledning, Varde Skorstenen V350», Varde Ovne. http://byggecenter.blob.core.windows.net/filer/Monteringsvejledninger/Monteringsvejledning%20-%20Varde%20Skorstenen%20V350.pdf (hentet 4. september 2026)
- «Undertag montagevejledning», Kliima. https://kliima.dk/wp-content/uploads/Undertagsmontagevejledning.pdf (hentet 4. september 2026)