Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

foring

Også kaldet skorstensforing, foringsrør, stålforing

En foring er et rør, der føres ned i en eksisterende skorsten, så røgen løber i et nyt og tæt forløb inde i den gamle kanal. Foringen kan være af stål, af færdige rør i letbeton eller støbt på stedet. Den bruges, når en muret skorsten er utæt eller nedbrudt, og når kanalen er for stor til det ildsted, der er tilsluttet. I bygningsreglementet hedder skorsten og røgrør tilsammen et aftrækssystem.

Hvorfor der bliver foret

Gamle murede skorstene er bygget til andre ildsteder end nutidens. Skorstensfejernes egen portal, Skorstensfejer.nu, beskriver den traditionelle udgave som en lysning på 252 x 252 mm og en vangetykkelse på 108 mm inde i huset og 228 mm i piben, og kalder i dag den lysning for stor og tætheden utilstrækkelig. Når en moderne brændeovn eller et kondenserende anlæg sender køligere røg op i en stor, kold kanal, slår røggassen sig ned som fugt. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver følgen som løbesod, der viser sig som sortbrune skjolder ned ad skorstenens yderside, og som får mørtlen til at miste sin sammenhængskraft. Styrelsen skriver samtidig, at man ikke kommer af med løbesod igen, og at skorstenen før eller senere må mures om. Bedre træk er en følge af, at kanalen bliver snævrere og varmere, men det er tætheden mod røggas og fugt, der er hovedformålet.

Hvad reglerne kræver

Kravene står i BR18 kapitel 12. Lysningsarealet skal svare til den indfyrede effekt, og for åbne fyringsanlæg skal det være mindst 300 cm², dog 175 cm², hvis fyringsanlæggets frie åbning ikke er større end 2.500 cm² (§ 314). Pejse, brændeovne og andre manuelt fyrede fastbrændselsanlæg må ikke tilsluttes aftræk med lavere temperaturklasse end T400 efter DS/EN 1443, mens pilleovne og automatisk fyrede anlæg mindst skal have T250 (§ 320). Ved olie og fast brændsel skal aftrækket være modstandsdygtigt over for sodild, klassificeret G (§ 321), og ved kondenserende drift skal det tåle kondens, klassificeret W (§ 322). En foring vælges altså efter ildstedet, ikke efter hvad der kan komme ned i kanalen. Skorstensfejer.nu skriver, at foringsrør skal være CE-mærket, monteres efter fabrikantens anvisninger og bære en designationskode, der fortæller, hvad de må bruges til. Foringer af metal hører under DS/EN 1856-2, foringer af beton under DS/EN 1857. Bolius skriver derimod, at alle skorstensdele skal være MK-godkendte. BR18 nævner ikke MK-godkendelse, og ETA-Danmark, der udsteder godkendelserne, kalder selv ordningen frivillig. Sidder ildstedet på gas, er aftrækket en del af gasinstallationen og dermed autorisationskrævende arbejde. Skorstensfejeren godkender og attesterer den færdige installation, inden den tages i brug. Foringen har også betydning for tagkonstruktionen. Skorstensfejer.nu angiver mindst 100 mm fra murede skorstene til brændbart materiale og mindst 200 mm fra renselemme, målt til den udvendige side, men skriver samtidig, at bjælker og spær kan lægges direkte op ad vangerne, når de er mindst 228 mm tykke, eller når en muret skorsten med 108 mm vanger har skorstensforing og er isoleret fra træværket med mindst 20 mm mineraluld.

Stålrør, betonrør og støbt foring

Skorstensfejer.nu skelner mellem den tyndvæggede foring, der sænkes ned i en eksisterende muret skorsten, og den tykvæggede, der mures ind, mens skorstenen opføres. En foring er altså ikke kun en reparation af noget gammelt. Stålforing leveres som faste eller fleksible rørlængder, der samles og sænkes ned oppefra, og enkelte længder har rensedør. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver samme fremgangsmåde for foringsrør i almindelighed: rørstykkerne sænkes ned fra toppen, der skabes tæt forbindelse til renselemme og røgrør, og mellemrummet mellem skorstensvæg og foringsrør fyldes med isolering, inden afdækningen øverst udføres. Den tredje type støbes på stedet i letbeton med perlite omkring en kegle, der vibreres op gennem kanalen, så foringen bliver uden samlinger, og støbningen skal hærde i 48 timer før brug. Ordvalget skifter med faget. Styrelsen skriver foringsrør, bygningsreglementet skriver aftrækssystem, og skorstensfejere og byggemarkeder bruger ofte varemærkerne isokern og isodor som fællesnavne for henholdsvis nedsænkede letbetonrør og støbt foring.

Det skal du være opmærksom på

  • En nedlagt skorsten, der tages i brug igen, er noget andet end en foring i en skorsten i drift. Bygningsreglementets vejledning om skorstene kalder genibrugtagning en væsentlig anvendelsesændring, der kræver både byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Miljøstyrelsens brændefyringsportal regner derimod skorstensforing og stålindsats som en ikke-væsentlig ændring. De to udsagn handler om hvert sit regelsæt, men de bliver ofte læst som ét, og så bliver foringen sat i uden tilladelse.
  • Skorstensfejerfirmaer skriver, at en foring forlænger skorstenens levetid og giver bedre fyringsøkonomi. Ingen af de kilder, der er hentet til dette opslag, dokumenterer det, og Slots- og Kulturstyrelsens beskrivelse af løbesod peger den anden vej. En foring forebygger, den reparerer ikke en skorsten, der allerede er gennemtrukket af sod.
  • Glanssod skal fræses ud, og et aftrækssystem med glanssod, der ikke kan udfræses, må ikke benyttes, jf. skorstensfejerbekendtgørelsen § 16. Gem derfor monteringsvejledningen, og fortæl skorstensfejeren, hvilken foring der sidder i skorstenen, så rensningen kan ske uden at ødelægge røret.

Se også

  • aftrækssystem. Bygningsreglementets ord for skorsten og røgrør, og det ord kravene står under.
  • skorsten. Den kanal, foringen sænkes ned i.
  • renselem. Foringen skal have tæt forbindelse til den, og den skal svare til lysningsarealet.
  • isokernskorsten. Elementskorsten med indre røgrør, hvor navnet også bruges om nedsænkede foringsrør.
  • træk. Opdriften, som en snævrere og varmere kanal skal give mere af.
  • skorstensfejer. Renser aftrækssystemet og fører det brandpræventive tilsyn med det.

Kilder