Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

skorstensbrand

Også kaldet sodbrand

En skorstensbrand er en brand i det sodlag, der sidder inde i skorstenen og i røgrøret fra ildstedet. Det brændbare lag hedder glanssod og dannes ved dårlig forbrænding, typisk vådt brænde eller for lidt luft. Selve murværket brænder ikke, men varmen kan revne skorstenen, så røg, kulilte og varme trænger ud til bjælker og spær. Skorstenen må ikke bruges igen, før skorstensfejeren har set på den.

Hvad der brænder

Det brændbare er glanssod. Den opstår, når brændslets energi ikke udnyttes, fordi der fyres med luftunderskud eller med fugtigt materiale. De uforbrændte røggasser blander sig med vanddamp, der fortættes inde i den kolde skorsten, og der lægger sig et sodlag med blank overflade på kanalens indvendige side og i røgrøret. Under branden udvider glanssoden sig ifølge Beredskabsstyrelsen op til 8 til 10 gange, så gennemstrømningen mindskes, og skorstenen i værste fald stopper til.

Glanssod er ikke det samme som løbesod, selv om ordene bliver blandet sammen. Løbesod er kondens blandet med sodrester, der trænger ud gennem fuger og mursten og giver mørke pletter, sur lugt og misfarvning, typisk i loftsrummet. Løbesod udgør ifølge Beredskabsstyrelsen ingen brandrisiko. Det er snavset fugt.

Branden opstår som regel ikke, mens ovnen står og ulmer, men under optænding eller ved påfyring, hvor der gives rigelig luft og temperaturen stiger nok til at antænde soden.

Hvad reglerne kræver før og efter

Skorstensfejerbekendtgørelsen bruger ikke ordet skorstensbrand, men skriver brand i aftrækssystemer. Aftrækssystemer tilsluttet pejse, brændeovne eller lignende ildsteder for fast brændsel skal renses en gang årligt, jf. § 13. Den årlige fejning fjerner løs sod. Findes der glanssod, som ikke kan fjernes uden mekanisk værktøj, skal skorstensfejeren efter § 16 sørge for, at systemet udfræses, inden laget medfører brandrisiko, og en skorsten med glanssod, der ikke kan udfræses, må ikke benyttes. En fejning sidste år er derfor ikke i sig selv en garanti mod skorstensbrand.

Efter en brand skal skorstensfejeren ifølge § 19 snarest møde op og rense systemet, indstille til kommunalbestyrelsen om der skal nedlægges forbud mod fortsat brug, og give politiet oplysninger til en eventuel efterforskning. Det er ikke husejeren, der afgør, om skorstenen må bruges igen.

Hvad brandvæsenet gør, og hvad det er ved at holde op med

Rådet til husejeren er ensartet hos Bolius, Danske Beredskaber og de kommunale beredskaber. Ring 112, luk for lufttilførslen til ildstedet, og hæld aldrig vand på. Vandet kan få skorstenen til at flække.

Om brandvæsenets egen indsats er kilderne mindre enige. Beredskabsstyrelsen udgav i 2024 et temahæfte sammen med Beredskab Øst, netop fordi der findes mange tips og tricks til skorstensbrande, som styrelsen ikke har kunnet finde dokumentation for. Den hidtidige praksis har været at åbne skorstenen fra toppen, rive det brændende materiale ned og feje efter. Hæftets bud på en revideret praksis er et andet. Er skorstenen foret og intakt, bør den brænde ren, skorstenen bør holdes åben med fri passage, og kosten kan afskaffes, fordi fejning er skorstensfejerens opgave og ikke brandvæsenets. Skal en kraftig brand dæmpes, peger hæftet på små pulseringer med en forstøverflaske med vand gennem brændeovn, pejs eller renselem. Det er ikke i strid med rådet om aldrig at hælde vand på. Forskellen ligger i mængden og i hvem der gør det.

Det skal du være opmærksom på

  • Den største fare er ikke selve soden, men varmen. Beredskabsstyrelsen peger på revner, hvor kulilte kan trænge ind i huset, på renselemme der bliver rødglødende eller sprænger, og på skjulte bjælker i etageadskillelsen og spær tæt på skorstenen. Kontroller skorstenen i alle rum og etager, ikke kun ved ovnen.
  • I en stålskorsten kan inderrøret deformeres og i værste fald smelte. En stålskorsten kan derfor være alvorligt skadet uden at se det udvendigt.
  • Er skorstenen helt fortættet af glanssod, kan trykket aflaste ud gennem riste og renselemme, altså netop der hvor folk står. Det er en af grundene til, at skorstenen ikke må proppes til.

Se også

  • skorsten. Kanalen selv, og de typer den kan være bygget som.
  • skorstensfejer. Den fagperson, der renser, syner og indstiller til kommunen efter en brand.
  • renselem. Lemmen ved bunden, som kan blive rødglødende eller sprænge under en brand.
  • foring. Et indsat rør, som ifølge Beredskabsstyrelsen ændrer, hvad brandvæsenet bør gøre.
  • staalskorsten. Stålskorstenen, hvor inderrøret kan tage skade uden synlige tegn udvendigt.
  • gnistfang. Nettet på piben, som frarådes, blandt andet af hensyn til skorstensbrand.
  • skorstenspibe-over-straatag. Højdekravet på stråtækte huse, hvor flyveild fra en skorstensbrand er en særlig risiko.

Kilder