Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

fritstående skorsten

Også kaldet ekstern skorsten, udvendig skorsten

En fritstående skorsten står uden for husets ydervæg i stedet for inde i huset. Den bæres enten af sit eget fundament ved siden af bygningen eller af konsol og vægbeslag i facaden, og røgrøret føres ud gennem væggen bag ildstedet. Fordi den ikke går gennem tagfladen, er der ingen skorstensinddækning at holde tæt, men skorstenen skal stadig forbi tagudhænget og op i den højde, reglerne kræver.

To løsninger med samme navn

Ordet dækker over mere end én ting. I Schiedels monteringsvejledning til Isokern dobbeltmodul står et afsnit med overskriften «Vejledning til fritstående DM skorsten», og her betyder ordet en muret elementskorsten, der står på eget fundament og kun er forankret til huset med et skjult anker eller en bøjle om skorstenen. I brændeovns- og pejsehandelen hedder den samme grundidé som regel udvendig skorsten, og i anvisningen til Aduros stålskorsten hedder kapitlet «Monteringsvejledning for væggennemføring (udvendig installation)», hvor skorstenen bæres af en vægkonsol og altså ikke har fundament. Endelig bruges ordet om den frie højde over øverste fastgørelse. Synonymet ekstern skorsten er en oversættelse og bruges hverken af skorstensfejerne, af producenterne eller af Bolius. En udbredt antagelse er, at den udvendige løsning er den billige. Jysk Pejsecenter skriver det modsatte i sin kundeguide, nemlig at en udvendig skorsten ikke er billigere, tværtimod.

Bygningsreglementet siger funktion, bekendtgørelsen siger mål

BR18 stiller i § 316 krav om, at aftrækket afsluttes lodret og med en højde, placering, udformning og lysningsareal, der giver tilfredsstillende trækforhold uden gener for omgivelserne. § 317 og § 318 kræver renselem og mulighed for eftersyn af de udvendige sider, og §§ 320 til 323 sætter krav i temperatur- og sodildklasser. Der står ingen mål. Målene kommer fra brændeovnsbekendtgørelsen, som Miljøministeriets brændefyringsportal gengiver sådan, at aftrækket ved taghældninger op til og med 20 grader skal udmunde mindst 40 cm over tagrygningen eller være mindst 1 m fra tagfladen, og ved hældninger over 20 grader mindst 40 cm over rygningen eller have mindst 2,30 m vandret afstand til tagfladen. Inden for 15 meter skal udmundingen desuden være mindst 1 m over overkanten af ventilationsindtag, vinduer og døre. Portalen understreger, at der ikke er hjemmel til dispensation, heller ikke mod at montere røgsuger som kompensation. Skorstene nævnes også selvstændigt i byggeretten. BR18 § 179 stiller afstandskrav til skel for blandt andet altaner, solceller og skorstene, og det er den paragraf, husejeren møder, når en skorsten skal stå ved gavlen ud mod naboen. På fredede bygninger er bygningsreglementet ikke alene om at bestemme. Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer om skorstene og ildsteder bruger slet ikke ordet fritstående skorsten, men vurderer ved retablering, om placeringen er bygningshistorisk begrundet, og om udformning og materialer tager afsæt i de eksisterende forhold.

Taget slipper ikke helt

Selv om tagfladen ikke gennembrydes, sætter taget rammerne. Skorstenen skal forbi tagudhænget, og derfor beder Jysk Pejsecenters guide kunden om at måle udhænget fra mur til sternbræt og markere, hvor spærene sidder, så skorstenen kan gå op mellem dem med afstand til brændbart materiale. Aduro kræver vægbeslag for hver anden meter og tillader højst 2 meters frihøjde over øverste vægbeslag uden afstivning. Ønskes mere, skal skorstenen afstives med tagstyr, og så sidder der alligevel beslag i tagfladen. Fejeadgang indgår i skorstensfejerens godkendelse, og Aduro skriver, at der kan blive stillet krav om tagtrin eller rensesektion, hvis skorstenen er højere end 160 cm over taget. På den murede side kræver Schiedel armering i hele højden fra fundamentet, når piben er højere end 2 meter, fundament i frostfri dybde på mindst 90 cm, og fundamentets sidelængde vokser med skorstenens højde efter en tabel, der går op til 11,40 meter.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne gengiver højdekravet forskelligt. Bolius deler op i taghældning op til 5 grader, hvor skorstenen skal udmunde mindst 1 meter over tagfladen, og 5 til 20 grader. Brændefyringsportalen og Aduro har kun ét trin op til og med 20 grader. Skorstensfejer.nu bruger en tommelfingerregel om cirka 1 meter over tagryggen og skriver, at mundingen under alle omstændigheder ikke bør ligge lavere end tagets højeste punkt, hvilket er strammere end bekendtgørelsens 40 cm. Få oplyst, hvilket krav tilbuddet er regnet efter.
  • Afstanden til skel er ikke ét tal. Bolius skriver i begge sine artikler, at skorstene skal opføres mindst 2,5 meter fra skel. BR18 § 179 kræver 2,5 m mod nabo og sti ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse, men 5,0 m mod nabo og sti ved sommerhuse.
  • Stigetrin på piben er kilderne uenige om. Skorstensfejer.nu skriver, at stigetrin ikke kan fastgøres på skorstene af støbte elementer og kun kan indmures forsvarligt i murværk på mindst 1 sten. Schiedels anvisning beskriver skorstenstrin i elementskorstenen, men kun når skorstenen armeres i hele sin højde inklusive fundament, og tilføjer, at fejlagtig montage frembyder livsfare, når trinene bruges.

Se også

  • skorsten. Overbegrebet, hvor den fritstående blot er én placering.
  • stålskorsten. Den type, der oftest bæres af vægkonsol og beslag i facaden.
  • elementskorsten. Den murede modpart, der som fritstående kræver eget fundament.
  • skorstenshøjde. Selve regnestykket, som placeringen uden for huset ikke ændrer.
  • fejeadgang. Skorstensfejerens adgang, som afgør, om der skal tagtrin og rensesektion til.
  • skorstensinddækning. Den detalje, man slipper for, når skorstenen holdes uden for tagfladen.

Kilder