Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

skaft

Også kaldet skorstensskaft

Skaftet er den slanke midterdel af en muret skorstenspibe. Det sidder mellem den bredere sokkel forneden, som tagets inddækning slutter op mod, og gesimsen øverst, der springer ud igen. Tredelingen sokkel, skaft og gesims er den klassiske danske pibeform, og det er skaftet, der giver piben dens slanke midte.

Pibens midterste led

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver skorstenspiben som typisk udformet med sokkel, skaft og gesims, hvor soklen kan have udkragninger, og skaftet kan have blændinger og udkragede murfelter. Center for Bygningsbevaring i Raadvad skriver om den typiske danske pibe fra før 1950, at den altid består af tre led, nemlig en bredere sokkel, et slankere skaft og en afsluttende, udkraget gesims. Producenten Schiedel bruger samme tre ord om en muret pibe, så ordforrådet er ikke forbeholdt bevaringsfolkene.

Skaftet er altså defineret af, hvor soklen slutter, og her er kilderne ikke enige. Center for Bygningsbevaring skriver, at soklen skal gå op til 2 til 3 skifter over tagryggen. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skorstene og ildsteder skriver, at sokler oftest afsluttes 1 til 2 skifter over tagryggen, og Aabenraa Kommunes istandsættelsesvejledning gengiver samme 1 til 2 skifter. Forskellen er lille i centimeter, men den flytter, hvor skaftet begynder, og dermed pibens proportioner. Aabenraas principtegning angiver soklen til cirka 3 sten og skaftet til cirka 2 sten i bredden, hvilket er den forskel, øjet aflæser nedefra.

Fladen der bærer dekorationen

Skaftet er den flade, hvor pibens udsmykning sidder. Slots- og Kulturstyrelsen nævner blændinger, altså tilbagetrukne felter, og spejl, altså fremtrukne murfelter. Center for Bygningsbevaring bruger de samme to ord med samme betydning. Derudover kan der sidde et smalt, udkraget bånd på det ellers glatte skaft, og piben afsluttes ofte af et bredere bånd øverst. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at udkragningen på disse bånd ikke bør være større end cirka 2,5 cm, mens soklens skifter kan krage 3 til 5 cm ud hver. Gesimsen kan være en tragtgesims eller en spidsgesims.

Der er regionale forskelle. Center for Bygningsbevaring peger på, at piberne næsten aldrig er ens fra hus til hus i samme gade, og at Dragør, Nyboder og Christiansfeld hver har deres udformning. En rekonstruktion bør derfor tage udgangspunkt i gamle fotos eller tegninger af huset frem for i en standardtegning.

Uenighed om overfladen

Kilderne modsiger hinanden direkte om, hvordan skaftet skal se ud. Center for Bygningsbevaring skriver, at piben altid skal være udformet og overfladebehandlet i samme materiale som facademuren, og at et pudset og kalket hus altid skal have en pudset og kalket skorsten. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte skriver det modsatte, nemlig at skorstenspibens overflader ikke følger farven og overfladebehandlingen på husets hovedfacader, og at piberne almindeligvis behandles på alle fire sider med en hvid kalkning på en dækkende puds eller vandskuring. De står kun sjældent i blank mur. Det er værd at kende begge udlægninger, før en pibe males eller kalkes om.

I nyere byggeri er leddene forsvundet. Både Slots- og Kulturstyrelsen og Center for Bygningsbevaring beskriver efterkrigstidens pibe som helt glat uden sokkel og gesims, ofte afsluttet af en udkraget betonplade. En sådan pibe er reelt kun skaft, og ordet bruges derfor sjældent om den.

Det skal du være opmærksom på

  • Skaftet er den flade, hvor fugerne mørner. Center for Bygningsbevaring anbefaler at omfuge piben udefra cirka hvert 10. til 15. år med hydraulisk mørtel eller KC-mørtel, og advarer om ikke at gøre fugerne bredere under arbejdet.
  • Mures en pibe op uden sokkel, forsvinder den udkragning, som en muret inddækning hviler på, og man er henvist til zink eller bly. Center for Bygningsbevaring bemærker, at zinkinddækningen koster omtrent det samme ekstra, som mureren skal have for at udføre sokkel og gesims.
  • Skaftets grænse nedadtil er ikke fast. Vælg proportionerne efter huset og efter gamle billeder, ikke efter et skiftetal hentet fra en enkelt anvisning.

Se også

  • skorstenspibe. Hele den synlige del over taget, som skaftet er midterleddet i.
  • skorstenssokkel. Den bredere del under skaftet, hvor inddækningen slutter op.
  • skorstensgesims. Den udkragede afslutning over skaftet.
  • udkragning. De fremspringende skifter, der adskiller skaft fra sokkel og gesims.
  • muret-inddaekning. Den murede tilslutning, soklens udkragning giver plads til.
  • musetrappe. Aftrappet muret inddækning, der følger tagfladen op langs piben.

Kilder