Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

røgrør

Også kaldet aftræksrør

Et røgrør er forbindelsen fra ildstedets røgstuds og ind i skorstenen. Det er den del, man kan se i stuen, og det er ikke skorstenen. I bygningsreglementet indgår røgrøret i det, der hedder aftrækssystemet, og det er skorstensfejeren, der renser det sammen med resten af systemet. Røgrøret har sine egne krav til afstand fra brændbart materiale, og de er skrappere end kravene til den murede pibe.

Tre fag, tre ord for det samme rør

Selve paragrafferne i BR18 bruger slet ikke ordet røgrør. Kapitel 12 om energiforsyningsanlæg taler konsekvent om aftrækssystemer, og det samme gør skorstensfejerbekendtgørelsen, der hedder bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg. Ordet røgrør dukker først op i vejledningen til kapitel 5 om brand, hvor det står som en selvstændig linje i tabellen over minimumsafstande til brændbart materiale. I produktstandarderne hedder delen noget tredje. DS/EN 1856-2:2009 handler om foringer og forbindelsesstykker af metal, og forbindelsesstykke er standardens ord for netop røret mellem ildsted og skorsten. Byggemarkeder og ovnproducenter sælger det som røgrør eller pejserør, og skorstensfejeren siger røgrør.

Røgrøret er kort. Det starter på ovnens studs og ender enten inde i den murede skorsten eller i den isolerede startsektion på en stålskorsten. Aduros anvisning viser opbygningen tydeligt. Det uisolerede røgrør tilpasses i længden med en vinkelsliber, stilles på røgstudsen, og derover kommer den isolerede startsektion, som er begyndelsen på skorstenen. Det er skorstenen, ikke røgrøret, der bryder tagfladen og skal inddækkes.

Afstanden til brændbart er det, kilderne strides om

Rækkefølgen i BR18 er klar nok. Er anlægget omfattet af en harmoniseret standard, skal det være CE-mærket, og så gælder den afstand, der står i ydeevnedeklarationen. Først når deklarationen ikke oplyser en afstand, træder vejledningens tabel til. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, kapitel 4, version 02 af 15. januar 2021, sætter her røgrør til 3 gange rørets diameter, dog mindst 375 mm, mens murede skorstene nøjes med 100 mm og tilbehør som spjæld og renselemme med 200 mm.

Ude i vejledningerne lever et ældre tal videre. Både Schiedel og skorstensfejer.nu skriver 225 mm for uisolerede røgrør ved DS/EN-mærkede ovne, og Schiedel nævner begge tal i samme afsnit uden at forklare forskellen. Bolius bruger 225 mm for lodrette røgrør til brændeovne udført efter Dansk Standard og 300 mm for andre røgrør i artiklen om murede skorstene, men 3 gange diameteren og mindst 375 mm i artiklen om love og regler. Producentens egen deklaration kan pege et helt tredje sted hen. Aduro har klassificeret sit uisolerede røgrør G450, altså 450 mm, og kræver mindst 45 cm fra røret til et brændbart loft. Samme anvisnings tabel over lodret afstand op til loftet starter til gengæld ved 26,8 cm ved vandret loft. Konklusionen er ikke et tal, men en rækkefølge. Find deklarationen for netop det rør, der sidder i huset, og brug den.

De to bøjninger står ikke i reglerne

Påstanden om, at der højst må være to bøjninger på 90 grader, går igen på producentsider og i byggemarkedernes vejledninger, blandt andet hos Schiedel. Den står hverken i BR18 eller i skorstensfejerbekendtgørelsen. Reglementet stiller i stedet funktionskrav. § 316 kræver, at aftrækssystemet afsluttes lodret og udformes, så trækforholdene er tilfredsstillende, § 317 kræver en renselem, der mindst svarer til lysningsarealet, § 318 kræver, at systemets udvendige sider kan efterses, og § 319 kræver, at systemet er sikret mod tilstopning. En bøjning for meget rammes af funktionskravene, ikke af et forbud mod et bestemt antal knæk.

Producenterne selv er tilbageholdende. Aduro leverer bøjninger på 15, 30 og 45 grader og skriver, at de kun bruges, hvor skorstenen skal forskydes for at komme uden om spær eller rygning. Anvisningen advarer samtidig om, at en forskydning reducerer trækket, og at skorstensfejeren kan stille krav om rensesektion og ekstra bæringer mellem bøjningerne. Skorstensfejer.nu siger det kort. Er skorstenen ikke ført lodret op, kan det være nødvendigt med ekstra renselemme.

Det skal du være opmærksom på

  • Murbøsningen må ikke rage ind i skorstenens lysning, for så indsnævrer den røgvejen. Gør Det Selv skriver direkte, at skorstensfejeren i så fald kan afvise at godkende opsætningen.
  • Bolius skriver, at alle røgrør skal være MK-godkendte. MK-godkendelsen er ifølge ETA-Danmark en frivillig dansk ordning, ikke et lovkrav. BR18 kræver CE-mærkning, hvor der findes en harmoniseret standard, og efter § 320 mindst temperaturklasse T400 til brændeovne og pejse og T250 til pilleovne og automatisk fyrede anlæg, klassificeret efter DS/EN 1443.
  • Røgrøret indgår i den lovpligtige rensning. Efter skorstensfejerbekendtgørelsens § 13 skal aftrækssystemer tilsluttet pejse, brændeovne og lignende ildsteder for fast brændsel renses en gang årligt, og finder skorstensfejeren glanssod, der ikke kan fejes af, skal systemet udfræses efter § 16.

Se også

  • aftrækssystem. Reglementets samlebetegnelse, som røgrøret er en del af.
  • skorsten. Den del, røgrøret leverer røgen til.
  • stålskorsten. Systemet, hvor det uisolerede røgrør afløses af en isoleret sektion.
  • renselem. Adgangen til at få soden ud, som § 317 stiller krav til.
  • træk. Opdriften, som bøjninger og vandrette stykker tager af.
  • skorstensbrand. Det, glanssoden i røret og skorstenen kan føre til.

Kilder