Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

skorsten

Også kaldet skorstensanlæg

En skorsten er den kanal, der fører røgen fra et ildsted eller et fyr op og ud i det fri, og som samtidig skaber det undertryk, der trækker forbrændingsluft ind i ildstedet. Den del, der rager op over tagfladen, hedder skorstenspiben. I bygningsreglementet og i lovgivningen hedder bygningsdelen et aftrækssystem, mens ordet skorsten mest lever videre i fagsproget, hos skorstensfejeren og i produktstandarderne.

Skorsten i gult tegl set nedefra med udhæng i vingetegl og en anden skorsten i baggrunden.
Skorsten i gult tegl set nedefra med udhæng i vingetegl og en anden skorsten i baggrunden.
Skorsten i tegl på rødt vingetegltag med zink-inddækning omkring foden.
Skorsten i tegl på rødt vingetegltag med zink-inddækning omkring foden.
Nærbillede af en muret skorsten med betondæksel på et rødt tegltag mod klar blå himmel.
Nærbillede af en muret skorsten med betondæksel på et rødt tegltag mod klar blå himmel.

Foto: Compara

Trækket er hele pointen

Trækket opstår af temperaturforskellen mellem den varme røg inde i kanalen og den koldere luft udenfor. Jo varmere og jo længere kanalen er, desto større undertryk. Morsøs opstillingsvejledning til brændeovnen 1400 angiver, at der kræves et skorstenstræk på mindst 12 Pa, for at forbrændingen er tilfredsstillende, og at trækket falder, når skorstenen er dårligt isoleret, når udetemperaturen er høj, når der kommer falsk luft ind gennem utætte fuger eller renselemme, eller når piben står i læ af tagfladen. Det er også derfor, en for stor lysning i en gammel muret skorsten kan give dårligt træk. Der skal bruges for meget energi på at varme kanalen op, og løsningen er ofte en isolerende foring i den rette diameter.

Hvad reglementet kræver, og hvad det ikke kræver

BR18 § 316 er et funktionskrav. Aftrækssystemet skal afsluttes lodret og have en højde, placering, udformning og lysningsareal, så der sikres tilfredsstillende trækforhold, og så røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne. Der står ingen mindstehøjde i meter, hverken i BR18 eller i den tidligere BR15. Vejledningen til kapitel 12 siger, at aftræk fra fast brændsel bør være højere end bygningens højeste punkt, at skorstene skal holde mindst 2,5 m til skel, og at en skorstenspibe af sædvanligt omfang ikke regnes med i bygningens højde.

Her er kilderne uenige. Bolius skriver, at skorstenen skal være mindst 5 meter høj målt fra gulvet, hvor ildstedet står, og skorstensfejer.nu skriver, at den bør være det. Morsø skriver derimod direkte, at der ikke stilles krav til nogen bestemt skorstenshøjde, og at trækket som hovedregel er i orden, når skorstenen er 4 meter over ovnen og ført mindst 80 cm over tagrygningen. Fem meter er altså en udbredt tommelfingerregel, ikke en paragraf.

Af tekniske krav skal aftræk til manuelt fyret fast brændsel mindst have temperaturklasse T400 og automatisk fyrede anlæg og pilleovne mindst T250 efter DS/EN 1443, jf. BR18 § 320. Aftræk til olie og fast brændsel skal være klassificeret G, altså modstandsdygtigt over for sodild, jf. § 321. Hvor en ydeevnedeklaration ikke oplyser andet, angiver vejledningen til kapitel 5 mindst 100 mm fra murede skorstene til brændbart materiale og 200 mm for tilbehør som spjæld og renselemme.

Muret pibe og bevaringsordforråd

Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad om skorstene og ildsteder beskriver den traditionelle pibe som sokkel, skaft, bånd og gesims. Den udkragede sokkel er ikke pynt. Den giver plads til det indhak, hvor tagstenene kan lægges ind og fuges, og den skaber afstand mellem varm røg og brændbart tagmateriale. Alternativt afsluttes tilslutningen med en musetrappe, altså udkragede sten der følger tagfladen i aftrapning, og som ifølge hæftet kræver hyppigere reparation. Ved passage gennem stråtag skal vangen efter hæftet være mindst en hel sten, og piben mindst 80 cm over tagryggen.

Det skal du være opmærksom på

  • Løbesod kan ikke fjernes igen. Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, at sod fra lave røggastemperaturer trænger ud gennem murværket, får mørtlen til at miste sammenhængskraft og til sidst tvinger til ommuring. Maling standser ikke skjolderne.
  • Glanssod er ikke almindelig sod. Efter skorstensfejerbekendtgørelsens § 16 skal aftrækssystemet udfræses, og kan glanssoden ikke fræses ud, må systemet ikke benyttes.
  • Bolius skriver, at alle skorstensdele skal være MK-godkendte. ETA-Danmark, der udsteder godkendelserne, oplyser selv, at MK er en frivillig dansk ordning. BR18-vejledningen kræver CE-mærkning af de aftrækssystemer, der er omfattet af en harmoniseret standard.
  • En skorsten, der tages ud af brug, kan samle fugt i bunden. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler en afdækning øverst, men helst en, der stadig tillader et vist luftskifte i kanalen.

Se også

  • skorstenspibe. Den synlige del over tagfladen, som resten af opslaget her handler om.
  • skorstensinddækning. Tætningen hele vejen rundt, hvor piben bryder tagfladen.
  • skorstensfejer. Den, der renser kanalen og fører brandpræventivt tilsyn.
  • skorstensbrand. Det, som sodlaget i kanalen kan ende med.
  • røgrør. Forbindelsen fra ildstedet ind til skorstenen, med egne afstandskrav.
  • stålskorsten. Den præfabrikerede modsætning til den murede pibe.

Kilder