Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

fejeadgang

Også kaldet adgangsvej for skorstensfejer

Fejeadgang er den vej, skorstensfejeren bruger for at komme til skorstenen og rense den. Adgangen kan gå indefra, gennem en renselem på loftet eller i skorstenens bund, eller udefra over tagfladen op til skorstenstoppen. Ordet er branchesprog. Bygningsreglementet skriver adgangsmuligheder, og branchens egen vejledning skriver adgangsveje.

Hvad reglerne faktisk kræver

Bygningsreglementets § 317, stk. 2 siger, at hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil. Der står hverken tagtrin eller et mål. Det er et funktionskrav.

Skorstensfejerbekendtgørelsen, BEK nr. 541 af 22. maj 2017, forpligter i § 21, stk. 2 bygningsejeren eller brugeren til at give skorstensfejeren adgang til de steder, hvor det er nødvendigt for at udføre lovpligtigt skorstensfejerarbejde, men siger intet om, hvordan adgangen skal se ud. Sikkerhedsvurderingen sker efter arbejdsmiljøloven, og den forpligter skorstensfejermesteren som arbejdsgiver, ikke husejeren. Husejeren mærker det alligevel, fordi fejningen ikke bliver udført, hvis vejen er uforsvarlig.

Loftet før taget

Branchevejledningen om skorstensfejerarbejde fra 2025 sætter en rangorden. Rensning skal altid foretages fra renselem på loft, hvis der er mulighed for det, alternativt nedefra fra renselem i skorstensbunden. Ved loftarbejde skal stigen være sikret mod udskridning, der skal være gangbro eller lignende og passende belysning. Først når adgangen til skorstenstoppen kun kan foregå over tag, kommer tagtrin, tagstige med rygningsbøjle og faldsikring ind i billedet. Tagtrin og gangbroer skal ifølge samme vejledning være fastgjort forsvarligt til tagkonstruktionen og opfylde DS/EN 516, og et ankerpunkt til faldsikring for én person skal kunne holde til 12 kN i mindst 3 minutter. Vejledningen advarer direkte mod at lægge sikkerheden i ét trin.

Derfor blev det pludselig et emne

Frem til 2006 havde skorstensfejere deres eget regelsæt, Arbejdstilsynets meddelelse nr. 4.04.2 fra 1984. Den blev ophævet, og faget skulle derefter følge samme regler som andre fag ved arbejde på tage. Højesteret afgjorde 22. maj 2017 i sag 27/2017 en sag om to skorstensfejere, der rensede skorstene stående på rygningen af et tag med cirka 40 graders hældning i cirka 6 og 7,8 meters højde uden sikring. Arbejdsgiveren fik en bøde på 50.000 kr., og Højesteret fastslog, at en branchevejledning ikke har forrang for lovgivningen.

Uenigheden om tagtrin

Her er kilderne ikke enige. En producent af tagtrin skriver i sit datablad, at arbejdsmiljøloven kræver, at der altid skal være tagtrin på tagfladerne op til skorstene. Den påstand kan ikke dokumenteres i hverken bygningsreglementet, skorstensfejerbekendtgørelsen eller branchevejledningen, som alle taler om en konkret vurdering. Bolius skriver modsat, at tagtrin ikke er lovpligtige, men at skorstensfejeren kan kræve dem. Aarhus Kommune lægger vurderingen hos skorstensfejeren og nævner transportabel tagstige eller lift som ligeværdigt alternativ. Enkelte skorstensfejere opstiller på deres egne sider skarpe grænser, for eksempel trin på tage over 15 grader og altid på glaseret tegl og skifer. De tal står ikke i reglerne.

Det skal du være opmærksom på

  • Faste tagtrin kræver, at der skæres i tagstenene, og at beslaget når ned i tagkonstruktionen. Et trin, der kun sidder i tagstenen, er hverken et ståsted eller et ankerpunkt.
  • Aarhus Kommune skriver, at der ikke kan opkræves gebyr for oplægning af tagstiger, som skorstensfejeren selv medbringer, eller for at bruge fodmand. Gebyrerne fastsættes af den enkelte kommunalbestyrelse, så det kan se anderledes ud et andet sted i landet.
  • Skal der arbejdes på et loft under eternittag fra før 1990, anbefaler branchevejledningen, at der ikke udføres skorstensfejerarbejde, hvis der ikke er gangbro hævet over isoleringen.

Se også

  • renselem. Lemmen ved skorstenens bund, som er den foretrukne fejevej.
  • tagtrin. Det faste trin på tagfladen, der bruges som ståsted ved skorstenen.
  • tagstige. Den løse stige med rygningsbøjle, som er alternativet til faste trin.
  • faldsikring. Personligt udstyr, der bruges når kollektiv sikring ikke er mulig.
  • gangbro. Den sikre færdselsvej, både på loftet og hen over tagfladen.
  • skorstensfejer. Den, der udfører det lovpligtige arbejde og vurderer adgangsvejen.

Kilder