Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

afstand til brændbart materiale

Også kaldet brandafstand

Afstand til brændbart materiale er den mindsteafstand, der skal holdes mellem et fyringsanlæg eller et aftrækssystem og de brændbare dele af bygningen. I en tagkonstruktion er de brændbare dele spær, lægter, brædder, undertagsdug og isolering. Afstanden bestemmes enten af producentens CE-mærkning eller, hvis CE-mærkningen ikke oplyser et tal, af faste minimumsafstande i bygningsreglementets vejledning. Det er afstanden, der afgør, hvor stort hullet i taget skal være.

Kravet er funktionsbestemt, tallene står i vejledningen

Selve bygningsreglementet nævner ingen millimeter. BR18 § 105 siger, at installationer med særlig risiko for brand, blandt andet fyringsanlæg og aftrækssystemer, skal placeres og udføres, så risikoen minimeres, og § 106 siger, at foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke må bidrage til antændelse af bygningsdele. Tallene ligger i de præaccepterede løsninger for enfamiliehuse, bilag 1a, afsnit 4.12. Her er hovedreglen temperaturen på overfladen. Under 85 °C kræves normalt ingen særlige foranstaltninger, mellem 85 og 100 °C skal der være mindst 30 mm til brændbart materiale, og mellem 100 og 150 °C mindst 50 mm.

Er anlægget CE-mærket, og fremgår mindsteafstanden af ydeevnedeklarationen, er det nok at overholde den. Fremgår den ikke, gælder faste tal. For CE-mærkede røgrør er det 3 gange røgrørets nominelle diameter, dog mindst 375 mm, og for betonbundende aftrækssystemer 100 mm. For anlæg helt uden CE-mærkning gælder tabel 4.12.1 med 500 mm for ildsteder målt fra ildstedets indvendige side, 100 mm for murede skorstene, 3 gange diameteren og mindst 375 mm for røgrør og 200 mm for tilbehør som trækstabilisator, spjæld og renselem. Afstanden måles fra installationens udvendige side. Bemærk formuleringen i vejledningen. Den taler om afstand til brændbart materiale, der er ringere end klasse B-s1,d0, så et undertag med den brandklasse falder efter ordlyden uden for kravet, mens en almindelig undertagsdug ikke gør.

G-tallet på CE-skiltet er en betingelse, ikke en oplysning

En stålskorsten er mærket efter DS/EN 1856-1 med en designationskode, hvor bogstavet G efterfulgt af et tal angiver, at skorstenen er sodildtestet, og hvor mange millimeter der skal være til brændbart materiale. Varde Ovnes vejledning viser tre udgaver af samme fabrikat. Den uisolerede stålskorsten er G450, den halvisolerede G100 M, og den fuldisolerede G25. Tallet gælder kun under de forudsætninger, producenten har testet under. Samme vejledning skriver, at de 25 mm kun gælder, hvor der er fri luftpassage rundt om skorstenen, at afstanden er 50 mm, hvor bygningsreglementet kræver isolering helt ind til skorstenen og producentens egen isoleringsrørskål anvendes, og 100 mm, hvis der bruges dampspærremanchet. På CE-skiltet er der et felt, hvor montøren skal skrive den afstand, der faktisk er holdt i loft og etagegennemføring, og skiltet må hverken fjernes eller tildækkes.

I taget støder brandafstanden mod tæthed og isolering

Netop i gennemføringen gennem tagkonstruktionen trækker to krav hver sin vej. Energikravet vil have isolering og dampspærre ubrudt frem til skorstenen, og brandafstanden vil have luft omkring den. Løsningen er ubrændbar isolering i en krave om skorstenen, en udveksling mellem spærene og et hul i undertaget, der er større end gennemføringen. Phønix Tag Materialers anvisning Undertage skriver, at der mod skorstene holdes en mindste afstand på 50 mm til trædele på grund af brandrisiko, og at udskæringen i et fast undertag af brædder forstærkes med kantlægter eller plademateriale mellem spærene. Det tal er halvdelen af de 100 mm, bygningsreglementets tabel angiver for murede skorstene, og anvisningen skriver ikke, hvilken skorstenstype de 50 mm dækker. Undertagsleverandørerne beskriver samtidig detaljen som en dug, der klæbes med detaljeklæber helt op imod skorstenen, og en svineryg af mindst 18 mm krydsfiner bagved. Kilderne beskriver altså den samme detalje med hvert sit udgangspunkt.

Skorstensfejerfagets egen vejledning gengiver de 100 mm og de 200 mm ved renselem, men tilføjer en undtagelse, der ikke står i bygningsreglementets tabel. Bjælker, spær og trappevanger kan lægges direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 mm tykke, eller skorstenen er isoleret tilsvarende, og kanten af brændbare beklædninger på højst 30 mm kan føres helt op til en muret skorsten.

Det skal du være opmærksom på

  • Den gamle tabel lever videre i mange tekster. I bygningsreglementets vejledning fra efteråret 2019 stod 300 mm for vandrette røgrør, 225 mm for lodrette og 225 mm for røgrør Ø 80 til 100 mm fra pillebrændeovne. Fra juli 2020 blev de rækker erstattet af én regel om 3 gange diameteren og mindst 375 mm. Møder du 225 eller 300 mm, stammer tallet fra en vejledning, der ikke længere gælder.
  • Ordet brandafstand bruges om to forskellige ting. I skorstenssammenhæng betyder det afstanden til brændbart materiale, men i tagsammenhæng bruges det oftere om afstanden til naboskel, som afhænger af tagdækningens brandklasse. Spørg altid, hvilken af de to afstande der menes.
  • Afstanden skal stadig holdes, når taget lægges om. En efterisolering, et nyt undertag eller en ny udveksling kan flytte brændbart materiale tættere på en skorsten, der var lovlig, da den blev sat op. Installationen skal anmeldes til skorstensfejeren i distriktet, som syner, at montagen overholder bygningsreglementet.

Se også

  • aftrækssystem. Fællesbetegnelsen for skorsten og røgrør, som kravet gælder for.
  • røgrør. Det uisolerede rør mellem ovn og skorsten, der har den største afstand af dem alle.
  • stålskorsten. Her står afstanden i CE-mærkets designationskode.
  • taggennemføring. Selve hullet, hvor afstanden bliver til et mål på taget.
  • brandklassificeret undertag. Undertag i en bedre brandklasse, som vejledningens ordlyd behandler anderledes end almindelig dug.
  • skorstensfejer. Den, der syner installationen og måler efter.

Kilder