Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

renselem

Også kaldet sodlem, fejelem, renselåge

En renselem er en lukkelig åbning i siden af en skorsten eller et røgrør, hvor skorstensfejeren kan komme til at rense og efterse kanalen, og hvor den nedfejede sod tages ud. Den sidder typisk nederst ved skorstensfoden, men kan også sidde på loftet eller på selve røgrøret. Lemmen skal være tæt, når den er lukket, for utætheder her ødelægger trækket i hele skorstenen.

Hvad reglerne kræver

Kravet står i bygningsreglementet. BR18 § 317 siger, at renselemmes størrelse mindst skal svare til aftrækssystemets lysningsareal, altså kanalens frie tværsnit. Er aftrækket indrettet til rensning fra toppen, skal der efter samme paragrafs stk. 2 være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil. Dertil kommer § 318 om, at det skal være muligt at efterse aftrækssystemets udvendige sider. Vejledningen til kapitlet nævner, at muligheden for at rense røgrøret for eksempel kan skabes ved at montere en renselem på røret.

Selve rensningen er reguleret et andet sted, nemlig i skorstensfejerbekendtgørelsen, BEK nr. 541 af 22. maj 2017. Aftræk fra pejse, brændeovne og lignende ildsteder for fast brændsel renses 1 gang årligt efter § 13, oliefyrede anlæg under 120 kW ligeledes 1 gang årligt efter § 12, og anlæg over 120 kW 2 gange årligt efter § 11. Skorstensfejeren skal efter § 15 fjerne den sod, der samler sig ved rensningen, og bygningsejeren eller brugeren skal efter § 21, stk. 2 give adgang til de steder, hvor det er nødvendigt. Bemærk, at bekendtgørelsen slet ikke bruger ordet renselem. Selve konstruktionskravet ligger i bygningsreglementet, mens bekendtgørelsen kun regulerer arbejdet og adgangen.

Afstand til brændbart og placering i taget

Skorstensfejerfagets egen oplysningsside skriver, at afstanden til brændbart materiale mindst skal være 100 mm fra murede skorstene og mindst 200 mm fra renselemme, målt til den udvendige side. Bolius gengiver det samme tal på 200 mm fra renselem, spjæld og lignende, men knytter det til fyringsanlæg og aftrækssystemer, der ikke er omfattet af CE-mærkning. Tallet er de to kilder altså enige om, mens de beskriver rækkevidden forskelligt, og for et CE-mærket system er det producentens dokumenterede afstande, der gælder.

For taget er den vigtige skelnen, om skorstenen renses fra toppen eller nedefra. Skorstene renses normalt fra toppen, og det kræver tagtrin på tagfladen og ofte stigetrin på høje piber. Stigetrin kan ifølge skorstensfejer.nu ikke fastgøres på støbte elementskorstene og kan kun indmures forsvarligt i murværk på mindst én stens tykkelse. I huse med hanebåndsspær kan det derfor være mere praktisk at indrette skorstenen til rensning fra en renselem på hanebåndsloftet. Er skorstenen ikke ført lodret op, kan der være behov for ekstra renselemme ved knækkene.

Hvem siger hvad

Bygningsreglementet og skorstensfejerne siger renselem. Producenter og byggemarkeder skriver oftere renselåge, for eksempel Schiedel i monteringsanvisningen til skorstensrenovering. I daglig tale hører man også sodlem og fejelem om det samme. Til murede skorstene bruges dobbelte renselemme af støbejern.

Det skal du være opmærksom på

  • Renselemmen er et svagt punkt under en skorstensbrand. Bolius beskriver, at den kan sprænge eller flække ved de høje temperaturer, og at den kan være vanskelig at få sat rigtigt i igen bagefter. Efter en skorstensbrand skal lemmen derfor efterses, ikke bare lukkes.
  • En utæt eller manglende lem trækker falsk luft ind under den nederste tilslutning og forringer trækket, uden at der nødvendigvis er noget synligt galt oppe på taget.
  • Isolering, spærtræ og opmagasinerede ting lagt tæt op ad en renselem på loftet er både en brandrisiko efter afstandskravet og en spærring af den adgang, ejeren efter bekendtgørelsen har pligt til at give.

Se også

  • skorsten. Selve kanalen, som renselemmen giver adgang til.
  • skorstensfejer. Den, der bruger lemmen, og som har lovbestemt adgang til den.
  • fejeadgang. Den sikre vej op til skorstenen, når der renses fra toppen.
  • skorstensbrand. Situationen, hvor lemmen belastes hårdest.
  • røgrør. Kan have sin egen renselem mellem ildsted og skorsten.
  • elementskorsten. Skorstenstypen, hvor stigetrin ikke kan fastgøres.

Kilder