Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

skorstensfod

Også kaldet fod

Skorstensfod betegner skorstenens nederste del, altså bunden og det underlag, skorstenen står på. Ordet er en beskrivende sammensætning og ikke et fast defineret fagudtryk. I dagligt sprog bruges det også om det stik modsatte sted, nemlig der hvor skorstenen bryder tagfladen. Får du ordet i et tilbud, så bed om at få præciseret, hvilket af de to steder der menes.

To steder i huset kan hedde det samme

Slår du ordet efter i de kilder, en fagmand ellers bruger, findes det næsten ikke. Bolius' artikel om murede skorstene beskriver skorstenens opbygning uden at bruge ordet. Det gør Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om skorstene og ildsteder heller ikke, og det gør Phønix Tag Materialers anvisning om faste undertage heller ikke. Anvisningen skriver i stedet «bag skorsten» og «langs skorsten» om tagdetaljen.

Til gengæld lever ordet i tale mellem husejer og håndværker, og det peger to steder hen. Nogle bruger det om bunden inde i huset, altså det sted skorstenen rejser sig fra, og det er den betydning, der ligger tættest på ordets opbygning. Andre bruger det om skorstenens fod set udefra, altså overgangen ved taget, hvor inddækningen sidder. Det er en reel kilde til misforståelse, når en tagentreprise skal afgrænses, for de to steder har intet med hinanden at gøre.

Underlaget skorstenen står på

Skorstenen skal bæres af noget, og den byrde må ikke lægges på tagkonstruktionen. Hos Schiedel Isokern hedder det i monteringsanvisningen til NEM, at skorstenen skal placeres på et plant, stabilt og ubrændbart underlag, dog minimum 10 cm betondæk. Skal skorstenen stå fritstående uden for huset, angiver samme producent, at fundamentet støbes i frostfri dybde, minimum 90 cm, med armering ført til bund i fundamentet. Fundamentets sidelængde afhænger af skorstenens højde, og det er producentens tabel, ikke en almen regel. Skal kun piben skalmures, monteres i stedet en armeret konsol, som ifølge anvisningen har en bæreevne på maksimalt 10 tons.

I bunden sidder desuden renselemmen eller rensemodulet, hvor sod tages ud, og det er ofte det, folk peger på, når de siger foden. Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 sætter minimumsafstande til brændbart materiale, når installationen ikke er dækket af en CE-mærkning med egne afstande. Murede skorstene skal her holde 100 mm, mens tilbehør som trækstabilisator, spjæld og renselemme skal holde 200 mm. Schiedel oplyser 20 cm for renselåger og mindst 100 cm fra renselågen til stråtaget.

Foden oppe ved taget hedder noget andet

Bruger man ordet om tagovergangen, findes der en mere præcis dansk betegnelse. Slots- og Kulturstyrelsen og Bolius kalder den nederste, bredere del af skorstenspiben for soklen, og Slots- og Kulturstyrelsen beskriver, hvordan den udkragede sokkel netop giver plads til en muret inddækning. Selve tætningen hedder skorstensinddækning. Bag skorstenen skal vandet ledes uden om, og Phønix Tag Materialers anvisning om faste undertage viser enten en opbygget skotrende med fald fra midten af skorstenen og ud mod siderne eller en modfaldskile, i daglig tale kaldet en svineryg. Samme anvisning viser mindst 50 mm afstand til trædele langs skorstenen og henviser til, at kravet kan være anderledes efter producentens erklæring eller BR18, bilag A1.

Det skal du være opmærksom på

  • Skriv aldrig «arbejde ved skorstensfoden» i en aftale uden at tilføje, om det er inde i huset eller oppe på taget. Ordet dækker begge dele, og prisforskellen er stor.
  • Tallene for fundament og underlag ovenfor gælder det system, producenten har skrevet dem til. En anden elementskorsten eller en muret skorsten kan have andre krav, og det er monteringsanvisningen for netop den skorsten, der gælder.
  • Afstandene til brændbart materiale i bygningsreglementets vejledning bruges kun, når CE-mærkningen ikke selv angiver en afstand. Er skorstenen CE-mærket, står afstanden i ydeevnedeklarationen.

Se også

  • skorstenssokkel. Den brede nederste del af piben over taget, som mange mener, når de siger fod.
  • renselem. Lemmen i bunden, hvor soden tages ud, og et af de steder afstandskravene strammer.
  • skorstenspibe. Den synlige del over tagfladen, med sokkel, skaft og gesims.
  • skorstensinddækning. Tætningen hele vejen rundt, hvor skorstenen bryder taget.
  • elementskorsten. Skorstenstypen, hvor producentens anvisning styrer krav til underlaget.
  • fritstående skorsten. Den variant, hvor der skal støbes et egentligt fundament uden for huset.

Kilder