Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

isokernskorsten

Også kaldet isokerne

En isokernskorsten er en skorsten, der samles af præfabrikerede moduler i porøs vulkansk sten i stedet for at blive muret op sten for sten. Modulerne limes sammen på stedet, og den del af skorstenen, der står i det fri, pudses eller skalmures, så piben ligner en muret skorsten. Isokern er et varemærke, men ordet bruges i daglig tale om modulskorstene af lavasten i det hele taget.

Moduler af lavasten er ikke det samme som mursten

Producenten Schiedel Skorstene i Karup kalder selv materialet to ting. I hovedbrochuren står der isolerende lavasten, og på produktsiden for enkeltmodulet står der pimpsten fra vulkanen Hekla på Island. Det er den samme porøse vulkanske sten, og det er isoleringsevnen i porerne, der bærer hele konstruktionen.

Der findes mindst to opbygninger. Enkeltmodulet er ét stykke sten med røgkanalen støbt i, og det stables med skorstenslim, ét komplet modul ad gangen. Dobbeltmodulet har separate inder- og ydermoduler med et luftmellemrum imellem. Bolius beskriver isokernskorstenen som moduler med et indvendigt rør og en ydre skal af lavasten, og den beskrivelse passer på dobbeltmodulet, men ikke på enkeltmodulet. Bolius placerer desuden typen under murede skorstene og kalder den en nyere form for muret skorsten, mens producenten konsekvent skriver modulskorsten. Begge dele er i brug, og en håndværker kan mene alle tre ting med ordet isokern.

Slots- og Kulturstyrelsens faglige retningslinjer for skorstene og ildsteder bruger ikke ordet. De vurderer ved ommuring af en skorsten i en fredet bygning, om projektet tager afsæt i de oprindelige forhold, og ser på forbandt, fremspring, udkragninger og materialevalg. En modulskorsten vil altså blive bedømt på pibens udseende over taget, ikke på kernen.

Afstanden til brændbart materiale står på CE-mærket

Bygningsreglementet stiller funktionskrav og henviser til produktstandarderne. Manuelt fyrede fastbrændselsanlæg, pejse og brændeovne må ikke tilsluttes aftræk i lavere temperaturklasse end T400, og aftrækket skal være klassificeret G, altså modstandsdygtigt mod sodild, jf. BR18 § 320, stk. 2, og § 321.

Det er derfor CE-mærkets designation, der afgør afstanden til træværk, og ikke en tommelfingerregel. Monteringsanvisningen for Isokern NEM gengiver mærket som T400 N1 D 3 G00 og T600 N1 D 3 G50 efter EN 1858, altså nul millimeter til brændbart ved 400 grader og 50 millimeter ved 600 grader. Kilderne siger noget forskelligt om det tal. Bolius' artikel om murede skorstene skriver mindst 100 mm fra murede skorstene og stålskorstene, mens Bolius' egen artikel om love og regler knytter de 100 mm til systemer, der ikke er CE-mærkede. En ældre Isokern-brochure skriver, at enkeltmodulet kun skal holde 2 cm til brændbart materiale. Læs designationen på det mærke, der følger med de moduler, du rent faktisk har købt.

Puds, skalmur og fundament

Monteringsanvisningen er tydelig på ét punkt, som salgsmateriale sjældent nævner. Den del af skorstenen, der er placeret i det fri, skal pudses for at undgå fugt i modulerne. Stenen er porøs, og en upudset pibe suger vand.

Ved stråtag skærpes kravet. Skorstenen skal mindst skalmures med en halv sten fra 300 mm under taggennemføringen og op til toppen, og der skal lægges 30 mm armeret puds uden på skalmuren fra 300 mm under gennemføringen og gennem selve stråtaget. Der skal være mindst 1.000 mm fra en renselåge til stråtaget og mindst 200 mm fra renselåge til brændbart materiale i øvrigt. Bygges skorstenen med mere end to meters frihøjde over tag, skal den armeres, og en fritstående skorsten kræver et støbt fundament efter producentens skema.

Det skal du være opmærksom på

  • Bogstavet D i designationen betyder tør drift. Isokern NEM er ikke klassificeret W, og modulerne forudsætter røggastemperatur over 150 grader. Skal skorstenen bruges til kondenserende drift, stiller BR18 § 322 krav om W-klassificering, og så er det en anden løsning.
  • Skorstenen skal anmeldes til skorstensfejeren og synes, før den tages i brug. Producenten skriver selv, at bygherren bærer ansvaret for, at den færdige løsning kan godkendes, og at CE-mærker og prøvningsattester skal ligge klar.
  • Bygningsreglementets vejledning kræver mindst 2,5 m til skel. Til gengæld medregnes en skorstenspibe af sædvanligt omfang ikke, når bygningens højde beregnes.

Se også

Kilder