Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten Tagtilbehør og sikkerhed

tagtrin

Også kaldet trinbræt, skorstensfejertrin, trinbeslag, stigetrin

Et tagtrin er en lille trinflade af stål eller aluminium, som fastgøres til tagets bærende lægter og stikker op over tagfladen. Trinene sættes i en række fra tagfoden op mod skorstenen, så skorstensfejeren og andre håndværkere har et fast ståsted i stedet for at træde på tagstenene. De sælges også under navnene skorstensfejertrin og trinbræt, og i oplægningsvejledninger optræder de som stigetrin.

Reglen kræver forsvarlig adgang, ikke tagtrin

Bygningsreglementet nævner ikke tagtrin med ét ord. BR18 § 317, stk. 2, siger, at «hvis aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder hertil». Den generelle vejledning til kapitel 12 peger videre til arbejdsmiljølovens § 33 og skriver, at det skal være muligt at rense, betjene og vedligeholde anlægget fuldt forsvarligt, og at der skal være sikret mod nedstyrtning.

Kravet er altså funktionelt. Tagtrin er én løsning, en transportabel tagstige med rygningsbøjle er en anden, og rensning fra renselem på loftet er en tredje. Branchevejledningen om skorstensfejerarbejde, som Branchearbejdsmiljørådet service udgav i 2017 sammen med Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget, skriver direkte, at rensning altid skal foretages fra renselem på loft, hvis der er mulighed for det. Skal man op over taget, «skal der anvendes en adgangsvej, der sikrer imod nedskridning eller gennemtrædning».

Kilderne er uenige om, hvorvidt tagtrin er lovpligtige

Byggemarkeder og serviceportaler skriver ofte, at tagtrin er lovpligtige. Stecks Fliserens kalder dem «en lovpligtig og afgørende del af din boligs sikkerhed». Bolius skriver det modsatte, nemlig at der bør være tagtrin eller stige fra tagets fod op til skorstenen, «men det er ikke et krav», og at skorstensfejeren dog kan kræve det, hvis han mener, det er vigtigt. Bolius' formulering ligger tættest på reglens ordlyd.

Vurderingen ligger hos skorstensfejerens arbejdsgiver, ikke hos husejeren. Branchevejledningen skriver, at kunden orienteres, hvis adgangsvejen ikke er forsvarlig, og at forholdet påføres arbejdssedlen. Den knytter samtidig sikringen til taghældningen. Er taget glat og over 15 grader, skal der uanset arbejdshøjde bruges tagstige eller tilsvarende sikring, og ved hældninger under 34 grader kan tagstigen selv skride, hvorfor vejledningen anbefaler anden sikring, «eksempelvis tagtrin».

Ingen dansk myndighed fastsætter en afstand mellem trinene. Tallene, der cirkulerer i håndværkerportaler og debatfora, stammer fra sælgere og fra praksis, ikke fra en anvisning.

Trinnet skal fat i lægten, ikke i tagstenen

Fastgørelsen er det, der afgør, om trinnet bærer. Moniers monteringsvejledning for betontagsten fra september 2024 skriver, at trinene monteres samtidig med tagstenene og fastgøres rundt om den ovenforliggende lægte, at tagstenen skal tildannes med en udsparring til bøjlen, og at den tildannede sten skal tætnes i overlægget. På bølgeplader af fibercement angiver Swisspearl mindst to tagskruer i den underliggende lægte pr. trin og en tætningsskive af EPDM mellem plade og trin. Areco oplyser for sit tagtrin til stål- og aluminiumplader, at det har to gangflader, at den korte vendes op ved hældninger over 33 grader, og at trinnet er beregnet til huse med højst 4 meters facadehøjde og højst 45 graders taghældning.

Den europæiske standard for produktet er DS/EN 516:2006, «Præfabrikeret tilbehør til tagdækning. Installationer til tagadgang. Installationsgange, trinflader og trin». Den gælder for installationer, der er permanent fastgjort til den bærende konstruktion, og som man skal kunne stå eller gå på under eftersyn, vedligehold og reparation.

Det skal du være opmærksom på

  • Eftermontering på et færdigt tag er ikke en skrue gennem tagstenen. Stenen skal af eller tildannes, beslaget skal om lægten, og hullet skal tætnes igen. Et trin, der kun sidder i tagdækningen, bærer ikke en voksen mand, og et beslag skruet gennem undertaget giver et hul, der skal tætnes.
  • Et tagtrin er ikke automatisk et forankringspunkt. Branchevejledningen tillader, at faldhindrende udstyr fastgøres i fastgjorte tagtrin eller toptrin, men kun efter en konkret vurdering af fastgørelsespunktet. DS/EN 516 handler om at stå og gå på trinnet, ikke om at standse et fald, så de to ting er ikke det samme dokument.
  • Trin gør ikke et bølgepladetag gennemtrædningssikkert. Swisspearl regner gennemtrædningssikkerheden for opfyldt ved understøtningsafstand på højst c/c 460 mm eller et godkendt trædesikkert underlag. Er pladerne desuden fra tiden med asbest, er boring i dem ikke almindeligt tagarbejde.

Se også

  • tagstige. Alternativet til faste trin, brugt som transportabel adgangsvej med rygningsbøjle.
  • lægte som tagstige. Reglen om, hvornår nye lægter selv må fungere som stige på taget.
  • gangbro. Den sammenhængende færdselsvej hen over tagfladen, hvor enkelttrin ikke slår til.
  • renselem. Adgangen indefra, som branchevejledningen foretrækker frem for turen over taget.
  • skorstensfejer. Den faggruppe, tagtrinene oftest bliver sat op for.
  • gennemtrædningssikkerhed. Kravet om, at man ikke kan falde gennem taget, som trinene ikke i sig selv opfylder.

Kilder