Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

skorstenshat

Også kaldet afdækning, regnhætte, skorstenshætte, røghætte, skorstenstag

En skorstenshat er en afdækning monteret øverst på skorstenen. Den skal holde regn og fygesne ude af røgkanalen og dæmpe den vind, der kan slå ned i skorstenen og presse røgen tilbage i huset. Men hatten sidder oven på en åbning, der stadig skal kunne føre røg ud og skorstensfejerens kost ned, og den er derfor en del af aftrækssystemet og ikke bare tagtilbehør.

Fem ord for den samme ting

Ordforrådet er rodet, og det er værd at kende forskellen. Byggemarkeder og brændeovnsforhandlere skriver skorstenshat, skorstenshætte, regnhætte eller røghætte om hinanden, og de bruger normalt regnhætte om den galvaniserede eller rustfri hætte, der skrues på toppen af en stålskorsten. Bolius bruger både skorstenshætte og skorstenstag, hvor skorstenstaget er en «tung 'kasse' typisk af beton og med fire ben, der sættes oven på skorstenspiben».

Slots- og Kulturstyrelsen bruger et andet ord. I hæftet om skorstene og ildsteder hedder det afdækning, og styrelsen skelner mellem den støbte plade øverst på piben og de drejelige røghætter, som «også skulle forhindre røgnedslag». Formuleringen er tilbageholdende med vilje, for styrelsen lover ikke en virkning.

Regnhætte skal heller ikke forveksles med regnkrave. I stålskorstenens montageanvisning er regnkraven det stykke, der sidder over taginddækningen nede på tagfladen, mens regnhætten monteres allersidst i toppen.

Reglerne handler om træk, rensning og fugleredebygning

Bygningsreglementet nævner ikke ordet skorstenshat, men tre krav rammer den direkte. Efter BR18 § 316 skal aftrækket fra olie- og fastbrændselsanlæg afsluttes lodret og med en «højde, placering, udformning og lysningsareal, så der sikres tilfredsstillende trækforhold». En hat, der sidder for lavt over åbningen eller har for lille frit gennemstrømningsareal, ændrer netop udformningen. Efter § 317, stk. 2, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder, hvis systemet renses fra toppen. Og efter § 319 skal aftrækssystemer sikres mod tilstopning, «f.eks. fra redebygning». Det sidste er et af de bedste argumenter for en hat, for en åben pibe er et attraktivt sted for fugle.

Rensningen er lovpligtig. Efter bekendtgørelsen om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg skal aftræk til pejse, brændeovne og lignende ildsteder for fast brændsel renses en gang årligt, og bygningsejeren skal give skorstensfejeren adgang til de steder, hvor det er nødvendigt. Bolius skriver derfor, at afstanden mellem hat og åbning skal være tilstrækkelig stor, og at man bør tale med skorstensfejeren, før hatten sættes op. Finder skorstensfejeren under det brandpræventive tilsyn mangler, der giver særlig brandfare, skal det meldes til kommunalbestyrelsen.

Uenigheden om trækket

Her går kilderne fra hinanden. Forhandlerne af betonhætter til murede skorstene skriver, at hætten «regulerer skorstenstrækket på fremragende vis» og kalder den en energisparer, og forhandlere af stålhætter skriver, at en regnhætte forebygger både regnnedslag, kondens og løbesod. Slots- og Kulturstyrelsen skriver derimod, at mange skorstenspiber er ombygget «i et forsøg på» at forbedre aftrækket eller mindske fugten, og at hætterne «skulle» forhindre røgnedslag. Fælles for de danske kilder er, at ingen af dem dokumenterer en trækforbedring med målinger. En hat lægger under alle omstændigheder en modstand ind over åbningen, og om den samlet forbedrer eller forværrer trækket afhænger af den enkelte skorstens højde, lysning og placering. Det er den beregning, skorstensfejeren skal ind over.

På murede piber er den traditionelle løsning ikke en hat, men en støbt plade. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler «en støbt plade med fald udefter, så regnvand ledes bort fra skorstensåbningen» og tilføjer, at pladen ikke må være synlig nedefra. På en fredet bygning er skorstenspiben omfattet af fredningen fra fod til top, og en synlig hat kræver derfor tilladelse.

Det skal du være opmærksom på

  • En hat på en ubrugt skorsten må ikke lukke helt tæt. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at afdækningen bør udføres, så «der stadig kan ske et vist luftskifte i skorstenskanalen», og Bolius anbefaler en ventilhætte i en luftsprække frem for en tæt tilmuring. Lukker man kanalen fuldstændigt, flytter fugten bare ned i bunden af skorstenen.
  • En hat løser ikke kondensproblemet i et moderne, kondenserende anlæg. Efter BR18 § 322 skal aftrækket her være W-klassificeret og udformes, så kondensen opsamles og bortledes. Vandet kommer indefra, ikke oppefra.
  • Sidder hatten på en CE-mærket stålskorsten, er den en del af det system, der er godkendt efter DS/EN 1856-1. En hjemmelavet eller fremmed topafslutning kan sætte producentens klassifikation ud af kraft, og montagen skal under alle omstændigheder anmeldes til skorstensfejeren, som syner installationen.

Se også

  • skorstenspibe. Den synlige del over taget, som hatten sidder på toppen af.
  • skorstensgesims. Den udkragede afslutning øverst på piben, lige under afdækningen.
  • fejeadgang. Adgangen på taget, som hatten aldrig må gøre umulig.
  • traek. Opdriften i skorstenen, som hatten både kan hjælpe og hæmme.
  • staalskorsten. Her leveres regnhætten som en del af det CE-mærkede system.
  • skorstensfejer. Den, der syner installationen og renser skorstenen en gang om året.

Kilder