Tagordbogen

Tagordbogen Kanter og gennembrud Skorsten

skorstenspibe

Også kaldet pibe

Skorstenspiben er den del af skorstenen, der stikker op over tagfladen. Den traditionelle danske pibe er muret af tre led, en bredere sokkel forneden, et slankere skaft og en udkraget gesims øverst, og soklen er det led, tagdækningen tætnes ind mod. Piben er den mest udsatte del af hele skorstenen, fordi den slides udefra af regn, sol, vind og frost og indefra af røggassens fugt, kemi og temperaturskift.

Nærbillede af en høj skorstenspibe med afskallet puds, set fra tagfladen med røde vingetagsten.
Nærbillede af en høj skorstenspibe med afskallet puds, set fra tagfladen med røde vingetagsten.
Nærbillede af en pudset skorsten med skorstenspibe på en tagryg med bølgeeternit eller fibercementplader.
Nærbillede af en pudset skorsten med skorstenspibe på en tagryg med bølgeeternit eller fibercementplader.
Nærbillede af en muret skorstenspibe i rød tegl med betonafdækning mod grå himmel.
Nærbillede af en muret skorstenspibe i rød tegl med betonafdækning mod grå himmel.

Foto: Compara

Soklen er ikke pynt

Slots- og Kulturstyrelsen beskriver soklen som en løsning på to praktiske problemer på én gang. Udkragningen giver et indhak, hvor tagdækningen kan mures ind og fuges ud, og den skaber samtidig større afstand mellem den varme røg og et eventuelt brændbart tagmateriale, for eksempel strå. Piben kan sidde i rygningen, i tagfladen eller mod gavlen, og sidder den i tagfladen, kan tilslutningen udføres som en musetrappe, altså udkragede sten, der trapper med tagfladen. Styrelsen bemærker selv, at musetrappen er mere vejrudsat og kræver hyppigere reparation end den murede inddækning.

Kilderne oplyser ikke samme sokkelhøjde. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at sokler oftest afsluttes 1 til 2 skifter over tagryggen, mens Center for Bygningsbevaring i Raadvad skriver, at soklen skal gå op til 2 til 3 skifter over tagryggen. Raadvad-anvisningen opstiller i det hele taget fem kendetegn ved den fremherskende danske pibe fra før 1950. Den sad fortrinsvis midt over tagryggen, havde kvadratisk tværsnit, bestod altid af tre led, havde altid muret inddækning mod tegl- og skifertage, og var udformet i samme materiale som facademuren.

Hvor højt piben skal op

Bygningsreglementet sætter ikke noget mål i meter. BR18 § 316 er et funktionskrav om, at aftrækssystemet skal afsluttes lodret og have en højde, placering, udformning og et lysningsareal, der giver tilfredsstillende trækforhold uden gener for omgivelserne. Vejledningen til kapitel 12 tilføjer, at aftræk fra fast brændsel bør være højere end bygningens højeste punkt, at skorstene skal holde mindst 2,5 m til skel, og at en skorstenspibe af sædvanligt omfang ikke medregnes, når bygningens højde opgøres.

Målene står derimod i miljølovgivningen. Brændeovnsbekendtgørelsens § 10 kræver for tilsluttede fastbrændselsanlæg til og med 30 kW, at udmundingen på flade tage op til og med 5 graders hældning ligger mindst 1 m over tagfladen, at den ved hældninger fra 5 op til og med 20 grader ligger mindst 40 cm over tagrygningen eller mindst 1 m fra tagfladen, og at den ved hældninger over 20 grader ligger mindst 40 cm over tagrygningen eller har en vandret afstand til tagfladen på mindst 2,30 m. Uanset hældning skal udmundingen rage mindst 1 m op over overkanten af ventilationsindtag, vinduer og døre inden for 15 meters radius. Kravene gælder aftrækssystemer, der etableres eller ændres væsentligt efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Vejledningen til BR18 gør selv opmærksom på, at det kan være enten bygningsreglementet eller miljølovgivningen, der bliver bestemmende for højden.

Pibe, aftrækssystem og skorsten over tag

Ordet pibe hører hjemme i bevaringsfaget og hos skorstensfejeren. I bygningsreglementet hedder bygningsdelen et aftrækssystem, og ordet skorstenspibe optræder stort set kun i vejledningen, i sætningen om højdegrænseplanet. Brændeovnsbekendtgørelsen taler om udmundingen på aftrækssystemet. Hos leverandører og byggemarkeder handler det oftest om skorstensafdækning, topplade eller færdige elementer, ikke om pibens led.

Det skal du være opmærksom på

  • Bevaringskilderne er uenige om overfladen. Center for Bygningsbevaring skriver, at piben altid skal være udformet og overfladebehandlet i samme materiale som facademuren, og at et pudset og kalket hus altid skal have en pudset og kalket skorsten. Slots- og Kulturstyrelsen skriver det stik modsatte, nemlig at pibens overflader ikke følger farven og overfladebehandlingen på husets hovedfacader, og at farvesætningen har en selvstændig karakter. Begge er bevaringsfaglige kilder, og de peger hver sin vej.
  • En nedlagt pibe kan ikke bare tages i brug igen. Vejledningen om skorstene og kravet om byggetilladelse betragter genibrugtagning af et nedlagt aftrækssystem som en væsentlig anvendelsesændring, der kræver både byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse.
  • Skal piben fejes fra toppen, skal der kunne kommes derop. BR18 § 317, stk. 2, kræver sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder, når aftrækssystemet er indrettet til rensning fra toppen, og § 318 kræver, at de udvendige sider kan efterses. Efter skorstensfejerbekendtgørelsens § 21, stk. 2, skal ejeren give skorstensfejeren adgang til de steder, arbejdet kræver.

Se også

Kilder