Skorsten
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
- afskalning● Afskalning er en skade, hvor det yderste lag af sten, puds, kalk eller maling løsner sig og falder af i flager, oftest efter frost eller salte.
- afstand til brændbart materiale● Den mindsteafstand, der skal holdes mellem skorsten, røgrør eller ildsted og brændbare bygningsdele som spær, lægter, undertag og isolering.
- aftrækssystem● Bygningsreglementets ord for hele vejen fra ildsted til udmunding, altså skorsten, røgrør og samlinger. Ventilationens kanaler hører ikke med.
- afvandingsliste● Afvandingslisten er en liste lagt oven på undertaget over en stor gennemføring, så vandet ledes uden om. Den inddækkes ved strimling med tagpap.
B
- brandkam● En brandkam er den del af en brandvæg eller brandsektionsvæg, der føres op over tagfladen, så ilden ikke kan springe hen over taget.
- brandkamserstatning● En brandkamserstatning er en brandsikring af tagkonstruktionen i et bælte langs en brandsektionsvæg, i stedet for at mure væggen op over tagfladen.
E
F
- fejeadgang● Den vej skorstensfejeren bruger til skorstenen, fra renselem på loftet eller over taget. Bygningsreglementet kræver forsvarlig adgang.
- foring● En foring er et nyt, tæt røgrør sat ned i en eksisterende skorsten, så kanalen passer til det ildsted, der er tilsluttet.
- fritstående skorsten● Skorsten ført op uden for ydervæggen, enten på eget fundament eller på vægbeslag. Den bryder ikke tagfladen, men skal stadig føres op over taget.
- fugtspærre● Fugtspærren er laget, der stopper fugt nedefra og leder indtrængende vand ud igen. På taget sidder den i skorstensvanger, murkroner og mure over tagfladen.
G
I
- inddækningsbånd● Formbart bånd på rulle, der tætner mellem tagfladen og skorsten eller mur. Det formes ned over tagstenens profil og klæber fast som afløser for blyvingen.
- isokernskorsten● Skorsten bygget op af limede moduler i porøs vulkansk sten, som kan pudses eller skalmures, så piben ligner en muret skorsten.
M
R
S
- saltudtræk● Saltudtræk er vandopløselige salte, der følger fugten ud gennem murværket og krystalliserer på overfladen af for eksempel en skorstenspibe.
- skaft● Skaftet er den slanke midterdel af en muret skorstenspibe, mellem den bredere sokkel forneden og den udkragede gesims øverst.
- skorsten● Kanalen der leder røg fra ildstedet ud i det fri og skaber trækket. I bygningsreglementet hedder den et aftrækssystem.
- skorstensbrand● Antændelse af det brændbare glanssodlag inde i skorsten og røgrør. I bekendtgørelsen hedder det brand i aftrækssystemer.
- skorstensfejer● Faglært håndværker, der renser aftrækssystemer og fører brandpræventivt tilsyn. Kommer på taget og stiller krav til adgangsvejen.
- skorstensfod● Skorstensfod bruges både om skorstenens bund nede i huset og om overgangen ved taget. Et tvetydigt ord, der ikke er defineret i fagkilderne.
- skorstensgesims● Det øverste, udkragede led på skorstenspiben, som afslutter piben og fører regnvandet ud fra murværket. Findes som tragtgesims og spidsgesims.
- skorstenshat● Skorstenshatten er afdækningen øverst på skorstenen. Den holder regn ude af røgkanalen, men må hverken spærre for røgen eller for skorstensfejeren.
- skorstenshøjde● Hvor højt skorstenen skal føres op. Bygningsreglementet stiller kun et funktionskrav, mens målene i centimeter står i brændeovnsbekendtgørelsen.
- skorstenspibe● Den del af skorstenen, der står frit over tagfladen. Muret op af sokkel, skaft og gesims, og den del af skorstenen, vejret slider mest på.
- skorstenssokkel● Den brede nederste del af skorstenspiben. Udkragningen giver plads til det indhak, tagstenene mures ind i, og afstand til brændbart tagmateriale.
- stålskorsten Skorsten af isolerede stålelementer. Skal være CE-mærket efter dansk standard.
- stigetrin● Stigetrin er de faste trin på tagfladen, man træder på for at komme frem til skorsten, ovenlys eller hætte. Producenterne kalder dem tagtrin.
T
U
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.