Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner Fugt og ventilation Tagkonstruktion Skorsten

fugtspærre

Også kaldet murpap, murfolie, fugtspærremembran

En fugtspærre er et lag i en konstruktion, der standser eller stærkt nedsætter fugttransport både som væske og som vanddamp. Den klassiske placering er mellem fundament og murværk, hvor den skal stoppe opstigende grundfugt, men den har to funktioner, og den anden er den, tagfolk møder. Fugtspærren leder også det vand ud igen, som er trængt ind i et hulrum. Derfor findes fugtspærrer i skorstensvanger, i murkroner og i mure, der er ført op over en tagflade.

To funktioner, og den ene handler om vand udefra

BYG-ERFA definerer fugtspærren som et lag, der forhindrer eller væsentligt reducerer fugttransport i både væskeform ved kapillarsugning og dampform ved vanddampdiffusion, og deler brugen op i to. Den ene er at standse fugttransport i kapillarsugende materialer, for eksempel mellem fundament og murværk. Den anden er at bortlede vand, der er trængt ind i hule bygningsdele, for eksempel over vinduer i en hulmur eller ved bunden af hulmuren. Murerfagets vejledning om fugtspærre i murværk skriver, at fugtspærren i ydervægge normalt anbringes mindst 150 mm over omgivende terræn, så den også standser opsprøjt af regnvand, og at formuren i en hulmur ikke kan regnes for tæt over for slagregn. Fugtspærren er altså ikke kun en spærre. Den er også en rende.

Hvor fugtspærren rører taget

Murerfagets vejledning er kort og klar om tagsituationen. Føres en hulmur op over en tagflade, skal der indlægges en fugtspærre, så regnvand ikke kan løbe ned i de underliggende konstruktioner, og den nederste fugtspærre skal sikre, at indtrængende vand ledes ud af formuren og ud over taget. Phønix Tag Materialers monteringsvejledning gengiver den samme detalje for forskudte tagflader og tilføjer, at fugtspærren lægges i murens fulde længde, og at samlinger klæbes.

Ved skorstenen er der to fugtspærrer. Vejledningen anviser en foroven og en forneden, og den nederste bør ligge i første skifte over inddækningen og bukkes op. På skorstenens sider aftrappes fugtspærren i et par trin efter tagets hældning, og kanterne ind mod selve skorstensrøret bukkes om. Mellem skorstenspibe og afdækning skal der også ligge en fugtspærre. Ved murafslutninger lægges fugtspærren i murens fulde bredde oven på løskanterne og fuldklæbes til dem.

Her er kilderne ikke enige om, hvor langt man skal gå. Murerfaget og Phønix tegner detaljen, så den kan udføres. BYG-ERFA fraråder i erfaringsblad (27) 16 12 16 konstruktionen, hvor skalmuren afsluttes mod et fladt tag uden udhæng, og kalder den sårbar og fugtteknisk risikofyldt, med bemærkningen om, at den sikreste løsning fås med uorganiske materialer i murkronen.

Materialet hedder murpap, funktionen hedder fugtspærre

BYG-ERFA bruger murpap som fællesbetegnelse for en bitumenbaseret membran med armeringsnet af polyesterfilt, mens fugtspærre er navnet på det, laget gør. Murerfagets vejledning kræver mindst egenskaber som en murpap PF 2000 med SBS-modificeret bitumen og polyesterfiltarmering, og angiver tykkelse over 1,7 mm og sømrivestyrke 150 N. PTM-anvisning 2 om materialekrav lægger fugtspærre og radonspærre under produktstandard DS/EN 13969 og skriver, at tagpap er velegnet som fugtspærre på betonunderlag i terrændæk og kælderdæk, og at tagpap med svejste overlæg også kan bruges som radonspærre.

Det skal du være opmærksom på

  • Samlingerne er det svage sted, og overlægget afhænger af materialet. Phønix kræver mindst 100 mm overlæg klæbet med klæbeasfalt på murpap PF 2000, men mindst 200 mm klæbet med butyl-tape på murfolie af polyethylen, og de to tal står i samme vejledning. BYG-ERFA peger på manglende endebund og uklæbede overlæg som en hovedårsag til vandindtrængen over døre og vinduer, og samme fejl kan lede vand ind i tagkonstruktionen ved en mur over tagfladen.
  • Fugtspærre og dampspærre er ikke det samme, og husejere blander dem sammen. Bolius' bygningsingeniør Morten Mathiasen skriver, at dampspærren skal forhindre varm og fugtig indeklimaluft i at trænge ud gennem klimaskærmen, mens fugtspærren beskytter bygningsdele mod fugt nedefra jorden.
  • Bygningsreglementet nævner ikke ordet i kravteksten. BR18 § 337 kræver, at bygninger sikres mod indtrængning af vand fra grundvand og overfladevand og mod opsugning af fugt fra undergrunden, men overlader løsningen til projektet. Murerfagets vejledning er fra 2002 og henviser stadig til BR-95 og BR-S 98, så dens regelhenvisninger er forældede, selv om detaljetegningerne stadig er fagets reference.

Se også

  • murpap. Materialet, fugtspærren oftest udføres af.
  • dampspærre. Laget mod fugt indefra, som fugtspærren ofte forveksles med.
  • radonspærre. Samme membran, anden funktion, hvis samlingerne er lufttætte.
  • murkrone. Murafslutningen, hvor fugtspærren skal ligge i fuld bredde.
  • inddækning. Metalarbejdet ved skorstenen, som fugtspærren skal ligge over.
  • skorsten. Bygningsdelen med to fugtspærrer og aftrapning efter taghældningen.

Kilder