Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

asfalt

Asfalt er i tagpapsproget betegnelsen for bitumen, der er iblandet mineralske bestanddele, typisk filler. Det er den masse, tagpappens armering belægges med, og den masse, tagdækkeren klæber, svejser og stryger med. Uden for tagbranchen betyder det samme ord noget andet, nemlig den færdige vejbelægning af sten og bitumen. Ordene asfalt og bitumen bruges i praksis ofte i flæng, også af fagfolk.

To fag, to betydninger af samme ord

BMI Icopals håndbog definerer asfalt som bitumen iblandet mineralske bestanddele som for eksempel filler, mens bitumen alene er det sortbrune termoplastiske restprodukt fra raffinering af jordolie. Asfaltindustrien bruger ordet om noget helt andet. Her er asfalt den færdige belægning, som ifølge Asfalthåndbogen består af sten, bitumen og filler med additiver, altså et vejbygningsmateriale hvor bitumen kun er bindemidlet. Asfaltindustrien opgiver i øvrigt selv fordelingen lidt forskelligt på hjemmesiden og i håndbogen.

Forskellen er ikke akademisk. Når en tagdækker siger asfalt, mener han normalt selve den bituminøse masse. Når en entreprenør siger asfalt, mener han oftest kørebanen. Phønix Tag Materialers PTM-anvisninger holder de to ting skarpt adskilt. I anvisningerne om materialekrav og specifikationer hedder tagmaterialet konsekvent bitumen, og ordet asfalt optræder kun, hvor der faktisk er tale om vej, som i formuleringen om varm asfalt udlagt direkte på membranen på et parkeringsdæk. Icopal-håndbogen bruger derimod asfalt som et helt almindeligt fagord om tagmaterialet. To af branchens største aktører taler altså ikke samme sprog, og en læser, der kun kender den ene kilde, kan let tro, at den anden tager fejl.

Asfalt som forled i tagfagets ord

En stor del af tagpapfagets ordforråd er bygget op om ordet. Klæbeasfalt er en bitumenblok, der er fast ved stuetemperatur og skal varmes op før brug. Koldflydende asfalt er gjort flydende med et flygtigt opløsningsmiddel, så den kan påføres uden varme. Fugeasfalt bruges til udfyldning af fuger, asfaltmastic er støbeasfalt af bitumen, filler og sand, og tagkit er en plastisk asfaltmasse med fibre. Icopal noterer også, at asfaltpap blot er et andet ord for tagpap. Ordene er nyttige, fordi de siger noget om, hvordan materialet skal håndteres på taget, ikke kun hvad det kemisk består af.

Asfalt over for tjære i de gamle tage

I Slots- og Kulturstyrelsens informationsblad om tagpap er skellet mellem asfalt og tjære historisk afgørende. De to stoffer er kemisk meget forskellige, men begge er vandtætte, vejrbestandige, let smeltelige og har god klæbeevne. Styrelsen skriver, at de lettest kendes fra hinanden på lugten, for asfalt er praktisk taget lugtløs, mens stenkulstjære lugter karakteristisk og stikkende. Asfaltimprægneret tagpap kom til Europa efter amerikansk forbillede i 1890'erne. Stenkulstjære blev forbudt i 1998 på grund af indholdet af kræftfremkaldende kreosot, oplyser styrelsen, og gammel stenkulstjære opløser den asfaltbitumen, der findes i nyere tagpapprodukter.

Det skal du være opmærksom på

  • Kilderne definerer ikke asfaltbitumen ens. Icopal beskriver asfalt som bitumen med mineralske bestanddele, mens Slots- og Kulturstyrelsen i informationsbladet forklarer asfaltbitumen som asfalt tilsat kemisk materiale. Brug ordet med den forklaring, modparten selv har givet, i stedet for at gå ud fra en fælles definition.
  • Står der asfalt i et tilbud på et fladt tag, så bed om at få skrevet hvilken masse der menes, og om den udlægges varm eller kold. Klæbeasfalt, koldflydende asfalt og svejsning stiller vidt forskellige krav til arbejdet og til brandsikkerheden.
  • Har du gammel stenkulstjære stående, skal den ikke på et nyere paptag. Styrelsen fraråder det direkte, fordi tjæren opløser materialets asfaltbitumen.

Se også

  • bitumen. Grundstoffet i asfalten, som ordet ofte bruges synonymt med.
  • filler. Det mineralske fyldstof, der gør bitumen til asfalt i tagpapsproget.
  • klæbeasfalt. Den faste blok, der varmes op og bruges til varmklæbning.
  • koldflydende asfalt. Samme materiale gjort flydende med opløsningsmiddel.
  • tjærepap. Den ældre pap, som asfaltpappen afløste, og som ikke tåler blanding.
  • tagpap. Det færdige produkt af armering og asfalt på begge sider.

Kilder