Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

tagpap

Også kaldet asfaltpap, bitumenpap, paptag

Tagpap er en banevare, hvor et armeringsmateriale er gennemvædet med bitumen og belagt med asfalt på begge sider. Oversiden er som regel bestrøet med knust skifer eller sand, så sollyset ikke nedbryder asfalten. Banerne rulles ud på et fast underlag eller på tagisolering og gøres tætte ved svejsning, klæbning eller sømning. Tagpap bruges især på flade tage og tage med lav hældning, men også på udhuse, skure og sommerhuse med stejlere tag.

Banen er tre ting oven på hinanden

Armeringen er kernen og bestemmer styrken. I moderne dansk tagpap er den polyesterfilt, af brandtekniske grunde ofte suppleret med en tynd glasfilt, og så kaldes den kombiarmering. Armeringen imprægneres med varm, tyndtflydende bitumen, får et dæklag på begge sider, og øverst valses bestrøningen ned i overfladebitumenen. BMI Icopals håndbog definerer tagpap som bitumenimprægneret armeringsmateriale, der dobbeltsidigt belægges med asfalt eller bitumen, og skelner samtidig mellem bitumen og asfalt, hvor asfalt er bitumen iblandet mineralske bestanddele som filler. I daglig tale bruges de to ord i flæng.

Den gamle varebetegnelse fortæller det hele. PF 5000 SBS betyder polyesterfiltarmering, vægtklasse 5000 g/m2 og SBS-modificeret bitumen. Phønix Tag Materialer skriver selv, at vægttallet ikke er en kvalitetsangivelse, fordi fyldstof i bitumenmassen også vejer, og at en pap kun må kaldes SBS-tagpap, når SBS-indholdet er stort nok til at danne en kontinuert SBS-fase i bitumenmassen, hvilket sker ved cirka 10 til 14 procent SBS af bitumenvægten uden fyldstof. Produkterne hedder i dag BituFlex og DuraFlex, men koden står stadig i parentes efter navnet.

Et lag eller to afhænger af faldet

Tagpap kan lægges i ét lag eller i to lag med underpap og overpap. Phønix Tag Materialers anvisning om specifikationer viser, at et nyt tag med tagfald på mindst 1:5 kan udføres med en et-lags dækning, mens fladere tage kræver to lag. Den del af tagfladen, der har fald mindre end 1:40, regnes i anvisningen som skotrende og skal have en kraftigere specifikation end resten af taget, ført mindst 0,5 m ud på tagfladen målt fra midten. Om renovering skriver samme anvisning, at renovering uden opbygning af fald svarende til 1:40 normalt bør undgås. Det er værd at holde fast i, når et gammelt fladt tag skal have nyt pap uden at blive rettet op.

Levetiden opgives forskelligt af de to store leverandører

De to store leverandører på det danske marked opgiver ikke levetiden på samme grundlag, og derfor kan deres tal ikke stilles op ved siden af hinanden. Phønix Tag Materialer knytter sin vurdering til en bestemt to-lags SBS-opbygning, der er udført og vedligeholdt efter anvisningerne, og henviser til SBi's feltundersøgelser af gamle dækninger og til en teknisk godkendelse til anvendelsen fra ETA Danmark, TGA.2018/004. BMI Icopals håndbog knytter derimod levetiden til faldet, regner fra et minimumsfald på 1:40 og skriver, at større hældning øger levetiden. Bolius opgiver en levetid for tagpap under normale og optimale forhold og nævner samtidig, at firmaer tilbyder op til 15 års garanti. En garanti er ikke en forventet levetid. Den dækker kun det, garantiteksten nævner, i den periode den løber. Ordbogen gengiver ikke levetidstallene, netop fordi de måler hver sin ting, og fordi et enkelt tal hurtigt bliver citeret som et løfte. Spørg i stedet, hvilken opbygning og hvilket fald en levetidsangivelse gælder for, og hvad der skal vedligeholdes undervejs.

Paptaget er ældre end asfalten i det

Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om tagpap daterer det første tagpaplignende materiale til 1787 og den første danske tagpapfabrik i Kraks Vejviser til 1863. Asfaltimprægneringen kom først til i 1890'erne efter amerikansk forbillede, og indtil da var armeringen kludepap af oprevne uld- og bomuldsklude. Af brandhensyn var tagpap i praksis forbudt i etageboligbyggeriet frem til 1930'erne og blev først almindeligt tilladt med Københavns bygningsvedtægt af 1939. Hæftet kalder dækningsmetoderne glatdækning, listedækning og fuldklæbning under fællesbetegnelsen inddækning af paptage. Det ord bruges anderledes i moderne tagpapsprog, hvor en inddækning er tilslutningen op ad en opkant eller et gennembrud. Samme ord, to ting, og det er værd at være opmærksom på, når en bevaringsvejledning og en producentanvisning læses ved siden af hinanden.

Det skal du være opmærksom på

  • Gammel stenkulstjære må ikke bruges på nyere pap. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at stenkulstjære opløser den asfaltbitumen, der findes i nyere tagpapprodukter, og at overstrygningsmidlet altid bør være et asfaltbitumenmateriale, også på gamle tjærede tage. Stenkulstjære blev forbudt i 1998 på grund af indholdet af kreosot.
  • CE-mærket siger ikke, at pappen er god nok. Phønix Tag Materialer skriver selv, at CE-mærkning ikke er et kvalitetsmærke, men kun bekræfter, at egenskaberne er bestemt med harmoniserede prøvningsmetoder, og at producenten derfor har måttet opstille sine egne krav oveni. Egenskaberne skal slås op i ydeevnedeklarationen.
  • Svejsning af tagpap er varmt arbejde. Forsikring & Pensions Sikringsguiden nævner tagdækning som varmt arbejde, kræver certifikat eller tilsvarende uddannelse af den, der udfører det, og en brandvagt, der ikke laver andet imens. Runderingen efter arbejdet er typisk 1 time, på fredede bygninger 2 timer. De fleste selskaber har en særlig selvrisikobestemmelse for varmt arbejde.

Se også

  • bitumen. Bindemidlet, som hele materialet er bygget op omkring.
  • overpap. Det synlige øverste lag med bestrøningen.
  • underpap. Laget under, som gør en to-lags dækning tæt.
  • tjærepap. Forgængeren, og den de nyere produkter ikke tåler at møde.
  • listedækning. Den traditionelle danske dækningsmetode på trekantlister.
  • DoP. Ydeevnedeklarationen, hvor et tagpapprodukts egenskaber faktisk står.

Kilder