Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

blister

Også kaldet blærer

Blister er en blære i en tagpapdækning. Ordet dækker en bule, hvor luft eller fugt har samlet sig et sted, der burde have været klæbet eller svejst tæt sammen, og hvor solens varme presser hulrummet op. Husejere og håndværkere siger som regel blærer eller bobler om det samme fænomen.

Et ord med to betydninger

BMI Icopals nomenklaturliste definerer blister snævert som «små halvkugleformede uregelmæssigheder, som kan dannes på tagpaps overflade». Det er altså overfladen af banen, ikke laget under den. Phønix Tag Materialer bruger ordet bredere. I PTM-anvisning 1 om specifikationer står der, at varm asfalt lagt direkte på en membran på et parkeringsdæk kræver effektiv vedhæftning til betonunderlaget «for at undgå blister og buler», og at det normalt kræver epoxy-grunding. I PTM-anvisning 13 om tagterrasser, taghaver og parkeringsdæk hedder det, at bitumenmembranen skal være fuldsvejst til betonoverfladen for at undgå blister. Her betyder ordet altså et hulrum mellem membranen og dens underlag.

Ved siden af blister står det danske ord dampbule, og det er det ord, både BYG-ERFA og Phønix bruger, når blæren sidder mellem to tagpaplag. Grænsen mellem de to ord er ikke skarp, og ingen af kilderne trækker den for læseren. I praksis kan man ikke regne med, at to fagfolk mener det samme, når de siger blister. Spørg derfor, hvor blæren sidder, og ikke bare hvad den hedder.

Sådan opstår blæren

Mekanismen er den samme uanset navnet. Der lukkes luft og fugt inde i et hulrum, og når solen varmer tagfladen op, udvider indholdet sig og løfter pappen. BYG-ERFA beskriver i erfaringsblad (47) 09 08 08 om dampbuler, hvordan fugten kan blive lukket inde i en lille luftlomme mellem to tagpaplag under selve tagdækningsarbejdet, og at bulerne vokser med tiden og til sidst ødelægger overpappen. Det ældre blad om samme emne, (47) 99 06 04, er annulleret og erstattet af det nye.

Fugten kan også komme indefra. PTM-anvisning 4 om fugt nævner dampbuler på tagfladen som en af følgerne af fugtophobning i tagkonstruktionen, på linje med råd, skimmel og nedsat isoleringsevne. Anvisningen regner i sin figur 3.2.3.1 med, at der ved 0 grader og 100 procent relativ fugtighed ude og 20 grader og 50 procent inde trænger 1,8 liter i døgnet op gennem utætheder ved konvektion mod 0,0024 liter ved diffusion. Det er grunden til, at en utæt dampspærre vejer tungere end en diffusionsåben.

Sådan holdes de væk

Forebyggelsen handler om at give den indespærrede fugt et sted at gå hen. Ved renovering skriver PTM-anvisning 14, at underpappen skal kunne trykudligne, så fugt i den gamle tagdækning ikke danner dampbuler, og at det sikres ved mekanisk fastgørelse, punktsvejsning eller stribesvejsning. Icopals Tagpapbog anbefaler af samme grund stribesvejsning på pladeunderlag, hvor der kan være fugt i pladerne, mens overlæggene fuldsvejses. Fuldklæbning over hele fladen er altså ikke altid den sikreste løsning. Ved membraner på beton under asfalt går kravet den anden vej, for her skal vedhæftningen netop være fuld.

Det skal du være opmærksom på

  • Icopal og Phønix bruger ordet blister om hver sin ting, og BYG-ERFA bruger det slet ikke i sine bladtitler. Skriv i en tilstandsrapport eller en klage, hvor blæren sidder, og hvor stor den er, i stedet for at nøjes med navnet.
  • Der findes ingen offentligt tilgængelig dansk grænse for, hvor stor eller hvor mange blærer en tagpapdækning må have, før den skal udbedres. BYG-ERFA-bladet med reparationsvejledningen koster penge, og vurderingen er i praksis individuel. Vær derfor skeptisk over for både «det er bare kosmetik» og «taget skal skiftes nu».
  • En blære, der prikkes hul på, er et hul i tætningslaget, indtil den er lukket igen med en lap. Åbn den ikke, hvis der ikke er materiale og vejr til at svejse samme dag.

Se også

  • dampbuler. Det danske ord for blæren, når den sidder mellem to tagpaplag.
  • trykudligning. Princippet, der giver fugten et sted at gå hen, så blæren ikke opstår.
  • stribesvejsning. Fastgørelsesmåden, Icopals Tagpapbog anbefaler mod dampbuler på pladeunderlag.
  • punktsvejsning. Den anden måde at fastgøre underpap på, så den kan trykudligne.
  • fuldklæbning. Modsætningen, hvor hele fladen klæbes, og fugten ikke kan slippe væk.
  • krakelering. En anden synlig overfladeskade i tagpap, som forveksles med blærer.

Kilder