Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

fuldklæbning

Også kaldet fuldsvejsning, fuldklæbet, klæbning på hele fladen

Fuldklæbning betyder, at tagpapbanen, membranen eller isoleringspladen klæbes til underlaget på hele fladen. Modstykkerne er stribeklæbning og punktklæbning, hvor kun en del af fladen har kontakt. Ordet siger noget om udbredelsen af klæbningen, ikke om hvordan den udføres, og den kan derfor både ske med gasbrænder, med varm bitumen, med koldklæber og med en selvklæbende bane.

Hele fladen, ikke en bestemt metode

Icopal-håndbogens nomenklatur definerer fuldklæbning som klæbning af tagpap- og membranbaner, isoleringsplader og lignende på hele fladen. Samme opslagsværk definerer punktklæbning som pletvis klæbning, med det eksempel at fem pletter à 400 kvadratcentimeter pr. kvadratmeter jævnt fordelt svarer til cirka 20 procent. Svejsning står som en egen post og beskrives som opvarmning af svejseasfalten med gasbrænder eller lignende, hvorved asfalten bliver klæbende, og det tilføjes, at svejsning kan ske som fuld- eller stribesvejsning.

Derfor er fuldklæbning og fuldsvejsning ikke helt det samme, selv om ordene bruges i flæng på byggepladsen. Fuldsvejsning er fuldklæbning udført med brænder. Fuldklæbning kan også være varmklæbning med bitumen eller en koldklæbet løsning uden åben ild, og den forskel har betydning både for brandrisikoen og for, hvad der må regnes med af styrke.

Fuld er aldrig hundrede procent

Det mest nøgterne om ordet står i PTM-anvisning 6 om fastgørelse af tagpapdækning. Varmklæbning af isolering til underlaget udføres normalt som en fuldklæbning, skriver anvisningen, men de effektive klæbearealer svarer aldrig til 100 procent, fordi ujævnheder i underlaget hindrer fuld kontakt. Derfor skal de effektive klæbearealer kontrolleres ved tagarbejdets start, og klæbermængden skal tilpasses, så man rammer det, dimensioneringen forudsatte. Samme sted står, at klæbningen aldrig kan blive stærkere end isoleringens egen delamineringsstyrke.

Anvisningen begrænser i øvrigt metoden. Varmklæbning af isolering bør kun udføres med celleglas og normalt kun på underlag af beton og letbeton, og underlaget for en varmklæbet tagdækning er celleglas.

Hvad forskellen er værd i tal

Fastgørelse mod vindsug dimensioneres, og her adskiller fuld klæbning sig markant fra delvis. PTM-anvisning 6 regner en tagpap, der er svejst til underlaget, med en regningsmæssig styrke på 20 kN/m2, mens en stribe- eller punktsvejsning med 30 procent effektivt svejseareal jævnt fordelt regnes med 6 kN/m2. Tallene gælder svejsning direkte på underlag af beton, celleglas, krydsfiner eller OSB-plader, og delamineringsbrud i underlaget skal vurderes særskilt.

Fuldklæbning bruges ikke alle steder på det samme tag. PTM's anvisning om undertage skriver, at det første lag tagpap på krydsfiner og OSB punkt- eller stribesvejses til underlaget og fuldsvejses i overlæggene, mens et eventuelt andet lag tagpap fuldsvejses til det første. Det er altså laget mod laget, der fuldklæbes, ikke nødvendigvis laget mod træet.

Det skal du være opmærksom på

  • Ved renovering på et eksisterende bræddeunderlag skriver PTM, at der anvendes koldklæbning, selvklæbende overlæg eller en anden metode uden brandmæssig risiko. Ordet fuldklæbning i et tilbud fortæller ikke i sig selv, om der kommer åben ild på et gammelt trætag.
  • Bed om at få metoden skrevet frem. Fuldklæbet, fuldsvejst, varmklæbet og koldklæbet er fire forskellige arbejder med hver sit brandforhold, og PTM henviser for de brandsikringsmæssige forhold til Brandteknisk Vejledning BtV 10, del 2.
  • Fuldklæbning er ikke en garanti for kontakt over hele fladen. Er underlaget ujævnt, bliver det effektive klæbeareal mindre, og så holder dimensioneringen ikke, uanset hvad metoden hedder.

Se også

Kilder