Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

glatdækning

Glatdækning er den tagpapdækning, hvor banerne ligger plant hen over underlaget uden trekantlister. Tagfladen får kun det svage mønster, som overlæggene tegner. Metoden er den ældste med tagpap og er stadig den almindelige på tage, hvor udtrykket ikke er afgørende. Modstykket er listedækning, hvor banerne bukkes op ad lister og får de markante lodrette skyggelinjer.

Fra papark til rulle

Slots- og Kulturstyrelsen kalder glatdækning den ældste metode og fører den tilbage til tiden med papark. Arkene, som også blev kaldt tavler, blev sømmet med smedede søm på alle fire kanter og taget derefter overstrøget med tjære. Da tjærepappen kom i ruller i midten af 1860'erne, skriver Phønix Tag Materialer, blev glatdækning den gængse måde at lægge rullerne på. Et lag tjærepap blev rullet ud parallelt med de pløjede tagbrædder og sømmet i overlægget, overlæggene blev koldklæbet, og fladen blev strøget med tagtjære.

Samme anvisning skriver, hvorfor metoden fik konkurrence. Tagene blev ofte utætte, fordi sømmene kravlede op som følge af bevægelser i bræddeunderlaget. Listedækningen opstod netop for at løfte sømrækkerne væk fra tagfladen og for at kunne bruge upløjede brædder. Glatdækningen forsvandt dog ikke, og Phønix Tag beskriver den i dag som en metode, der bruges i stor udstrækning både på nye tagpaptage og ved renovering.

Den traditionelle udførelse

Styrelsens beskrivelse af det traditionelle, sømmede glattag er detaljeret. Første bane lægges ved tagfoden og parallelt med den, og ved udhænget bukkes 6 til 8 cm ned som drypkant. Banen sømmes i bagkanten med blanke tagpapsøm med en sømafstand på cirka 4 cm, mens det nedbukkede pap ved tagfoden sømmes ind i kanten af brædderne med varmgalvaniserede søm. De følgende baner lægges med 8 til 10 cm overlæg, der enten koldklæbes eller klæbes med opvarmet asfalt. Sømningen bør begynde midt på banekanten og gå udefter i begge retninger, ellers får banen buler. Ligger der kun ét lag, er der tale om enkeltdækning. Ved dobbeltdækning sømmes underpappen, mens overpappen fuldklæbes.

Glatdækning siger intet om taghældningen i sig selv. Efter PTM-anvisningen om underlag for tagpapdækninger er hældningskravet til tagpaptage 1:40, altså 25 mm pr. meter, med en tolerance på 5 mm pr. meter, så den lokalt resulterende hældning bliver 1:50. For kasserender er kravet 1:100.

Hvor grænsen mod fuldklæbning går

Her er kilderne ikke enige om ordets omfang. Slots- og Kulturstyrelsen opstiller tre metoder, glatdækning, listedækning og fuldklæbning, og beskriver det fuldklæbede tag som et tag med sømmet eller punktklæbet underpap og påklæbet overpap uden synlige søm. Samme hæfte tilføjer, at det fuldklæbede tag i princippet er et glatdækket tag. Hos Phønix Tag bruges glatdækning bredere, som betegnelse for al tagpapdækning uden lister, uanset om banerne er sømmet eller svejst. I praksis betyder det, at ordet hos en bevaringsrådgiver kan pege på den sømmede, tjærede udgave, mens det hos en tagentreprenør blot betyder tag uden lister.

Ordet er heller ikke almindeligt uden for faget. Bolius bruger det ikke og skriver i stedet, at tagpap med listedækning er en smule dyrere end et fladt tagpaptag. Den formulering er i sig selv en fælde, for et fladt tag er noget andet end en glat tagflade, og en glatdækning kan sagtens ligge på et tag med hældning.

Det skal du være opmærksom på

  • På et ældre, sømmet glattag på brædder er det overlæggene og sømrækkerne, der svigter først. Phønix Tag beskriver det som søm, der kravler op, når bræddeunderlaget bevæger sig, og det var netop den fejl, listedækningen skulle løse.
  • Skal en gammel glatdækning renoveres med en ny listedækning ovenpå, stiller PTM-anvisningen om listedækning en betingelse. Den gamle flade skal være jævn. Er den ujævn, skal den fjernes ned til det bærende underlag, eller der skal lægges en 20 mm mineraluld TF-plade som nyt underlag.
  • Spørg, hvad sælgeren mener med ordet. Fordi glatdækning både kan betyde den historiske sømmede dækning og enhver moderne svejst dækning uden lister, siger ordet alene intet om antal lag eller om fastgørelsen.

Se også

  • listedækning. Den anden hovedmetode, hvor banerne bukkes op ad trekantlister.
  • fuldklæbning. Klæbning på hele fladen, som styrelsen både kalder en selvstændig metode og en variant af glatdækning.
  • enkeltdækning. Glatdækning med kun ét lag pap, som den kendes fra enkle bygninger.
  • dobbeltdækning. Underpap og overpap, hvor kun underpappen sømmes.
  • tagpapsøm. Sømtypen, hvor forskellen på blanke og varmgalvaniserede søm har betydning.
  • hældningskrav. Kravet til underlagets fald, som gælder uanset dækningsmetode.

Kilder