Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

overfladebitumen

Også kaldet dækmasse

Overfladebitumen er det øvre bitumenlag på en tagpapbane, altså det lag, som skiferbestrøningen bliver valset ned i og holdt fast af. Det er ikke bestrøningen selv og ikke armeringen inde i banen, men limen og slidlaget imellem dem. Laget dannes på fabrikken, mens bitumen endnu er varm, og det kan derfor ikke lægges på igen på et færdigt tag.

Laget der holder på skiferen

En tagpapbane er bygget op om en armering af polyesterfilt eller glasfilt, der først imprægneres med varm, tyndtflydende bitumen og derefter belægges med bitumen på begge sider. Det øverste af de to dæklag er overfladebitumenen. BMI Danmarks Icopal-håndbog definerer ordet som "det øvre lag af tagdækningsmaterialet, hvori bestrøningsmaterialet bliver nedvalset og fastholdt". Phønix Tag Materialer beskriver samme opbygning i sin guide om tagpap, hvor bitumenlagene på begge sider af armeringen udgør den vandtætte del, mens overpappen har bestrøning af granuleret skifer på oversiden for at beskytte bitumen mod solens stråler. Undersiden får i stedet enten en tynd plastfolie eller et fint lag sand, der skal forhindre banen i at klæbe sammen i rullen. Overfladebitumen har altså to opgaver på én gang. Den er en del af tætningen, og den er det, der binder bestrøningen fast, så uv-beskyttelsen bliver siddende.

Dækmasse, dækbitumen og overfladeasfalt

Ordene er ikke helt stabile, og det er værd at kende forskellene. Icopal-håndbogen har dækmasse som ren henvisning til overfladebitumen, altså som synonym. Byggebogsbladet 348.30 Tagpapdækning, alment fra oktober 1969 bruger ordet bredere. Her hedder det øverste lag overfladeasfalt, mens dækmasse bruges om bitumenbelægningen på begge sider, blandt andet i beskrivelsen af B-pap, hvor "undersidens dækmasse beskyttes ved strøning med finkornet stenmateriale". Spørger nogen, om dækmassen er i orden, er det derfor rimeligt at spørge tilbage, om det er oversiden eller undersiden, der menes. Dækbitumen er noget tredje. Icopal-håndbogen definerer det som det øverste bitumenlag i en built-up tagdækning, hvorpå stenmaterialet udlægges, altså asfalt hældt ud på taget og ikke et fabrikslag i en bane. Sprogligt er der desuden sket et skifte fra asfalt til bitumen. 1969-bladet skriver overfladeasfalt, og Icopal-håndbogen bruger stadig ordet asfalt i flere af sine egne definitioner, selvom opslagsordet er blevet overfladebitumen.

Vedhæftningen er en målt egenskab

At bestrøningen sidder fast i overfladebitumenen, er ikke en påstand, men noget der prøves. I Phønix Tag Materialers materialekrav stilles der for SBS-overpap efter produktstandarden EN 13707 krav om vedhæftning af bestrøning prøvet efter EN 12039 på mindst 70 procent. I anvisningens anneks er den deklarerede værdi for producentens overpap BituFlex angivet til 85 plus minus 10 procent. Et tal under kravet betyder, at kornene slipper, og at bitumenen bliver blottet for sollys.

Når laget bliver blottet, og når der skal svejses

Phønix Tag Materialers anvisning om renovering af lavhældningstage skriver kort, at oversiden af overpappen er bestrøet med skifergranulat for at beskytte pappen mod uv-nedbrydning. Er bestrøningen væk i et felt, ligger overfladebitumenen frit. Det andet sted, laget betyder noget i det daglige arbejde, er ved svejsning. Producentens egen guide understreger, at det ved endeoverlæg og inddækninger, hvor underlaget er bestrøet med skifer, er særdeles vigtigt at få underlaget varmet, så de to lag smeltes sammen, og at der hele tiden skal efterlades en synlig bitumenvulst langs overlægget. Bliver overfladebitumenen under skiferkornene ikke varm, kommer samlingen til at hvile på løst granulat i stedet for på bitumen.

Det skal du være opmærksom på

  • Overfladebitumen kan ikke fyldes op på et eksisterende tag. Det, der lægges på ved reparation, er et nyt slidlag. Phønix Tag Materialers vedligeholdelsesguide anviser grundingsasfalt, derefter mindst 1,0 kg tagasfalt pr. kvadratmeter og cirka 2 kg skifersten pr. kvadratmeter strøet i den våde asfalt.
  • Ordet dækmasse er tvetydigt. Icopal-håndbogen bruger det som synonym for oversiden, mens byggebogsbladet fra 1969 bruger det om bitumenbelægningen på begge sider af armeringen.
  • Blank, skiferfri bitumen på en flade er et tegn på, at bestrøningen har sluppet netop dér. Det siger noget om overfladen på det sted, ikke om resten af taget.

Se også

  • bestroeningsmateriale. Kornene, som overfladebitumenen holder fast.
  • daekbitumen. Det tilsvarende lag i en built-up dækning, udlagt på taget i stedet for på fabrikken.
  • overpap. Det øverste synlige lag, hvis overside er overfladebitumen med skifer.
  • armering. Stammen inde i banen, som bitumenlagene ligger på begge sider af.
  • impraegnering. Bitumenbehandlingen af selve armeringen, som ligger før dæklagene.
  • uv-bestandighed. Den egenskab, bestrøningen og overfladebitumenen sammen skal levere.

Kilder