Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

membranisolering

Membranisolering er en vandtæt belægning, der lægges på beton for at holde vand ude af konstruktionen. Den bruges på parkeringsdæk, kælderdæk, taghaver, terrasser, ramper, tunneller, broer og fundamenter. Belægningen er enten en tynd påstrygning af koldflydende asfalt eller et eller flere lag svejste bitumenmembraner. Ordet dækker vandtætning, ikke varmeisolering.

Isolering betyder her tætning, ikke varme

I asfalt- og tagpapbranchen har «isolering» i over hundrede år betydet noget helt andet end i resten af byggeriet. Icopal Håndbogens nomenklatur definerer membranisolering som «isolering mod vandtryk», og membraner som materiale «til vandisolering». Vejdirektoratet taler tilsvarende om broisolering og om «tynd isolation». For en husejer, der læser et tilbud, lyder membranisolering til forveksling som noget, der skal spare varme. Det gør det ikke.

Forvirringen er ikke teoretisk. I Phønix Tag Materialers snit gennem et uisoleret parkeringsdæk ligger der en beskyttelsesisolering af XPS oven på bitumenmembranerne. Samme tegning bruger altså ordet isolering om to forskellige ting, den varmetekniske plade og den vandtætte membran under den. Læs derfor altid, hvad der ligger hvor, frem for at stole på ordet alene.

To slags membranisolering, og de kan ikke bruges i flæng

BMI skelner mellem to hovedtyper. Den tynde membranisolering udføres med grunder og normalt to lag koldflydende asfalt, påført med kost, og BMI skriver udtrykkeligt, at den «kun bør benyttes, hvor der ikke forekommer egentligt vandtryk», altså mod jordfugt og eventuelt nedsivende regnvand. Intet sted må kunne påvises udækket efter hver enkelt påføring, og over støbeskel påsvejses membranstrimler. Den anden type er egentlig vandtryksisolering med et eller flere lag svejste membraner, som bruges på broer, parkeringsdæk og kældervægge og gulve mod vandtryk. Her afhænger opbygningen af, om vandtrykket er permanent eller periodisk, og af hvilken trafik der skal køre ovenpå.

Underlaget afgør resultatet. PTM-anvisningen kræver mindst 1:100 i fald på parkeringsdæk, og faldet kan først reduceres til 2 promille, hvis vejreglernes krav til betonunderlaget er overholdt. Skal membranen svejses direkte på beton, skal overfladen være ren, tør og støvfri, med en faldtolerance på minus 5 mm pr. meter målt med en 2,4 meter retskinne og med grater og grøfter på højst 5 mm. Under varm drænasfalt skal membranen fuldklæbes, ellers slipper den og danner blister. Membranerne til den slags dæk følger EN 14695, standarden for bitumenbaner til vandtætning af betonbroer.

Hvem siger membranisolering, og hvem siger noget andet

Ordet er producentens og entreprenørens. BMI og støbeasfaltfirmaerne bruger det som betegnelse for hele fagområdet. Vejdirektoratets vejregler bruger det slet ikke. Deres håndbog om tilsyn med fugtisolering og brobelægning fra februar 2020 taler om bitumenbaseret og kunststofbaseret fugtisolering, om tynd isolation og om bund- og topmembran, men ordet membranisolering optræder ikke i teksten. PTM-anvisningerne skriver membraner eller bitumenmembraner. BYG-ERFA har membran i sin ordbog, ikke membranisolering. Bygningsreglementet stiller i § 337 kun funktionskravet om, at bygninger skal sikres mod indtrængning af vand fra grundvand og overfladevand og mod opsugning af fugt fra undergrunden, uden at nævne nogen metode. Over for husejere bruger Bolius helt andre ord, nemlig fugtsikring, fugtspærre og omfangsdræn.

Det skal du være opmærksom på

  • Tynd membranisolering med koldflydende asfalt er ikke en løsning mod vandtryk. BMI's egen anvisning afgrænser den til jordfugt og nedsivende regnvand, og en kældervæg under grundvandsspejlet falder uden for. Får du tilbudt en asfaltpåstrygning som «membranisolering» af en kælder med vand i, så spørg, hvilket vandtryk løsningen er beregnet til.
  • Membranisoleringen ligger under belægning, jord eller asfalt. Utætheder viser sig sent, og fugten indvendigt sidder sjældent lodret under hullet. Tæthedskontrol før belægningen lægges på er derfor billigere end at finde fejlen bagefter.
  • Ingen kilde blandt de gennemgåede oplyser en levetid for en membranisolering. Levetiden afhænger af underlagets kvalitet, af antallet af lag, af vandtrykkets art og af den belastning, der kommer ovenpå. Behandl løfter om et bestemt antal år som salgstale.

Se også

  • membran. Overbegrebet, der også dækker dampspærrer, radonspærrer og vådrumsmembraner.
  • koldflydende asfalt. Materialet i den tynde membranisolering.
  • grunder. Forstrygningen, der sikrer vedhæftning til betonen.
  • parkeringsdæk. Den konstruktion, hvor membranisolering oftest møder trafiklast.
  • taghave. Membranen skal her også kunne modstå rødder.
  • omvendt tag. Opbygningen, hvor varmeisoleringen ligger oven på membranen.
  • tæthedskontrol af tagmembran. Metoden til at finde huller, før belægningen lukker dem inde.

Kilder