Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

grunder

Også kaldet primer, forstrygningsmiddel, støvbinder

Grunder er en tyndtflydende bitumenopløsning, der stryges eller rulles ud på underlaget, før tagpap klæbes eller svejses fast. Den binder løse partikler og støv i overfladen og skaber bedre kontakt mellem underlaget og det efterfølgende lag. Grunder bruges typisk på betontage, gamle tagpaptage og jern, altså steder hvor det oprindelige underlag ikke i sig selv giver god nok vedhæftning. Det engelske ord primer bruges i flæng med grunder om det samme produkt.

Hvad grunderen gør, og hvad den ikke gør

BMI's Icopal Håndbog definerer grunder som en bitumenopløsning, i reglen tyndtflydende, til første strygning af underlaget for at binde eventuelle løse partikler og for at skabe god kontakt mellem underlaget og det efterfølgende lag. Phønix Tag Materialer, i dag en del af Nordic Waterproofing, beskriver deres eget produkt, Grundingsasfalt, på samme måde: en tyndtflydende bitumenopløsning, der bruges til grunding og støvbinding på betontage, gamle tagpaptage, jern og andre flader, hvor der skal klæbes eller svejses tagpap, eller hvor der påføres koldflydende asfaltprodukter. Grunderen er altså en forbehandling, ikke en tætning i sig selv. Den erstatter hverken underpap eller overpap og gør ikke underlaget vandtæt alene.

Hvornår grunderen kommer i spil

På nyt beton eller letbeton er grunding en forudsætning for, at tagpappen kan hæfte ordentligt, fordi cementslam og andre urenheder i overfladen ellers hindrer kontakten. BMI Danmarks retningslinjer for bærende underlag skriver, at betonoverfladen skal renses omhyggeligt, før grunding må udføres, og at cementslam, olie og andre urenheder skal fjernes ved sandblæsning. Grunderen påføres derfor først, når underlaget er rengjort og tørt.

Ved reparation af et gammelt tagpaptag bruges grunderen mere målrettet. Phønix Tag Materialer skriver i deres guide til tagpap, at man opnår bedre vedhæftning ved punktsvejsning på gammelt tagpap, hvis man grunder tagfladen dagen før, og at man kan nøjes med at grunde de punkter, hvor der skal svejses. Grunderen skal med andre ord nå at trænge ind og tørre, før det nye lag lægges ovenpå.

Påføring og forbrug

Begge producenter angiver, at grunderen påføres med blød kost, pensel eller rulle på et rengjort og tørt underlag. BMI Danmark oplyser et forbrug på cirka 0,3 liter pr. kvadratmeter for Icopal Asfaltgrunder. Grunderen er opløst i et flygtigt opløsningsmiddel, hvilket gør den tyndtflydende nok til at trænge ind i underlaget, men det samme opløsningsmiddel gør produktet brandfarligt, indtil det er tørret.

Grunder er ikke det samme som koldasfalt

De to produkter forveksles let, for begge er bitumen gjort flydende ved stuetemperatur med et flygtigt opløsningsmiddel. Icopal Håndbogens nomenklatur definerer koldflydende asfalt, også kaldet cutbackasfalt, som netop det: asfalt gjort flydende ved stuetemperatur ved tilsætning af flygtigt opløsningsmiddel. Forskellen ligger i lagtykkelsen og formålet. Grunderen strøges tyndt ud som en forbehandling, der trænger ned i underlaget, mens koldflydende asfalt påføres tykkere, blandt andet til klæbning, fugning og reparation. Et tilbud, der nævner «koldasfalt» ét sted og «grunder» et andet, taler derfor om to forskellige lag, ikke om det samme produkt under to navne.

Det skal du være opmærksom på

  • Grunderen skal være helt tør, før der svejses ovenpå. Sikkerhedsdatabladet for Icopal Asfaltgrunder klassificerer produktet som brandfarlig væske og damp (H226), og arbejde med åben ild på et underlag, der endnu ikke er tørret, er en unødvendig risiko.
  • Grunder er ikke en genvej uden om rengøring. Skal grunderen virke på beton, skal cementslam og andre urenheder først fjernes, ifølge BMI Danmark typisk ved sandblæsning. Grunding af et snavset eller vådt underlag giver ikke den vedhæftning, produktet er beregnet til.
  • Navnene skifter mellem producenterne. BMI Danmark kalder produktet Asfaltgrunder, mens Phønix Tag Materialer/Nordic Waterproofing kalder deres Grundingsasfalt. Begge er tyndtflydende bitumenopløsninger til samme formål, men et tilbud, der blot skriver «grunder» eller «primer», fortæller ikke i sig selv, hvilket produkt der er brugt.

Se også

  • tagpap. Materialet, grunderen forbereder underlaget til at modtage.
  • underpap. Det første lag tagpap, som grunderen ofte går forud for.
  • svejsning. Fastgørelsesmetoden, hvor grunderen skal være tør, inden brænderen tændes.
  • punktsvejsning. Den svejsemetode, hvor Phønix Tag Materialer anbefaler at grunde dagen før.
  • koldflydende asfalt. Beslægtet produkt, men strøget tykkere og til andre formål end grunder.
  • bitumen. Bindemidlet, som grunderen er en tynd opløsning af.

Kilder