Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

murpap

Også kaldet bygningspap

Murpap er en bitumenbaseret membran armeret med polyesterfilt, der lægges i murværk for at stoppe opstigende grundfugt og indtrængende slagregn. Den klassiske vare hedder murpap PF 2000 og sælges i ruller i forskellige bredder. Murpap er materialet, en fugtspærre i mur oftest bliver bygget af, og den kan også bruges som radonspærre, hvis samlingerne svejses tætte.

Materialet og sin egen standard

BYG-ERFA definerer murpap som fællesbetegnelsen for en bitumenbaseret membran med armeringsnet af polyesterfilt. Phønix Tag Materialers PTM-anvisning om materialekrav går et skridt videre og giver murpap sin egen produktstandard, DS/EN 14967, adskilt fra standarden for fugtspærre og radonspærre, DS/EN 13969. Kravtabellen for murpap PF 2000 sætter tykkelsen til mindst 1,7 mm og sømrivestyrken til mindst 150 N, med en kuldefleksibilitet ned til mindst minus 10 grader. Til sammenligning kræver PTM-anvisningens egen tabel for produkter til fugtspærre og radonspærre en tykkelse på mindst 2,8 til 4,0 mm, selv om sømrivestyrken er den samme. Murpap er altså den tyndeste vare i den bitumenfamilie, PTM-anvisningerne beskriver, selv om ordene i daglig tale bruges i flæng om hinanden.

Hvor murpap lægges

BMI Danmarks produktside for PF Murpap beskriver brugen som fugtbremse i vægkonstruktioner af tegl og træ, lagt på fundamentet under murværk for at stoppe opstigende grundfugt, og henviser til at fugtisolering uden vandtryk efter Murerfagets tidligere teglpjece skal udføres med mindst en PF 2000-kvalitet. Samme produkt bruges under tagkanter og ved skorstene for at stoppe nedadgående fugt, altså de detaljer, murkrone beskriver med inddækningshøjder og afdækning. Murerfagets vejledning om fugtspærre i murværk, gennemgået i opslaget om fugtspaerre, går i detaljer med, hvor bredt murpappen skal ligge, hvor stort overlægget skal være, og hvordan hjørner og endebunde skal lukkes. De detaljer gentages ikke her.

Andet ord for beslægtede, men ikke identiske varer

Handelen bruger flere navne i flæng, og de dækker ikke det samme. Murfolie er et alternativ af polyethylen med et andet krav til overlæg end murpap, beskrevet i opslaget om fugtspaerre. Bygningspap er ikke en direkte synonym for murpap, selv om ordet ligner. Hos byggemarkeder som Jysk Byggemarked sælges "bygningspap" som et mærkenavn, der dækker flere forskellige produkter, blandt andet en diffusionsåben vindpap til facadens kolde side og en gulvpap til beskyttelse under gulvbelægning, og ingen af dem er murpap. Ordet er derfor en bredere betegnelse for bitumenimprægneret pap i almindelighed, ikke et præcist synonym for murpap som fugtspærremateriale i murværk. Byggemarkedet STARK holder da også murpap, murfolie, fugtspærre og radonspærre ude fra hinanden som egne varetyper under hovedkategorien fugtisolering, selv om de løser beslægtede opgaver, hvilket taler for at holde ordene adskilt, når man skal bestille det rigtige.

Det skal du være opmærksom på

  • Murpap, fugtspærre og radonspærre er ikke samme produkt, selv om PTM-anvisningen behandler dem i forlængelse af hinanden. Murpap PF 2000 er tyndere end de produkter, PTM anviser til fugtspærre og radonspærre, og de to grupper hører under hver sin DS/EN-standard.
  • "Bygningspap" er ikke et pålideligt søgeord for murpap. Ordet bruges i handelen om en hel produktfamilie, herunder vindpap og gulvpap, og kan derfor lede efter det forkerte produkt.
  • Se opslaget om fugtspaerre for kravene til overlæg, endebunde og placering. De hører til funktionen fugtspærre, ikke til materialet murpap alene, og gentages ikke her.

Se også

  • fugtspaerre. Funktionen, murpap oftest bygger, med de fulde monteringsdetaljer.
  • murkrone. Et af de steder murpap lægges, når muren føres op over en tagflade.
  • radonspaerre. Den anden funktion, murpap kan få, hvis samlingerne svejses tætte.
  • dampspaerre. Laget på isoleringens varme side, som ikke må forveksles med murpap.
  • tagpap. Familien af bitumenmembraner, murpap er en tynd gren af.

Kilder