Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

gasbrænder

Også kaldet tagbrænder, tagdækkerbrænder

En gasbrænder er det håndværktøj, tagdækkeren bruger til at svejse tagpap fast. Brænderen kobles til en flaske med flaskegas og giver en kraftig flamme, der smelter bitumenlaget på bagsiden af tagpapbanen, indtil det er flydende, hvorefter banen rulles ud og presses fast. Fordi der arbejdes med åben ild på et tag, hører brugen af brænderen under det, forsikringsbranchen kalder varmt arbejde, og der findes et sæt faste forholdsregler for, hvor og hvordan flammen må bruges.

Bitumenbølgen foran rullen er kvitteringen

Brænderen skal ikke bare varme tagpappen. Den skal gøre bitumenen flydende. BMI's Icopal Håndbog beskriver kravet som en bitumenbølge, der konstant skal ligge foran rullen, mens banen rulles ud, og som ved overlæggene efterlader en synlig bitumenvulst på omkring 5 mm. Håndbogen kræver desuden, at mindst 80 procent af overfladen er svejst til underlaget, uden store usvejste områder eller striber. Er vulsten der ikke, er samlingen ikke tæt, uanset hvor pæn banen ser ud ovenfra. Håndbogen gør samtidig opmærksom på, at bølgen er svær at danne på visse produkttyper, som derfor kræver særlig rutine, og at overophedning og skævtrækning af banerne skal undgås. Brænderen kan altså både gøre for lidt og for meget.

Alt det brænderen ikke må komme i nærheden af

Den største risiko ligger ikke i den åbne tagflade, men i detaljerne. PTM-anvisning 7 om brand, som gengiver reglerne fra DBI's Brandtekniske Vejledning 10 del 2, kræver, at åbninger og sprækker i tagdækningsunderlaget er lukket, inden varmt arbejde begynder, fordi flammen ellers kan antænde noget nede i et hulrum. Ved tagdetaljer, gennemføringer og tilslutninger til facader anvises koldklæbning, mekanisk fastgørelse eller strimler monteret i koldklæber i stedet for svejsning. Ved renovering, hvor den gamle tagpap er fjernet ned til et bræddeunderlag, skal første lag udføres med koldklæbning af overlæg, selvklæbende overlæg eller en udlagt flammespærre. Ligger tagpappen direkte på brændbar isolering, skal isoleringen beskyttes af en flammespærre eller mindst 20 mm mineraluld. PTM skriver udtrykkeligt, at kravet indtil videre også gælder PIR-isolering, fordi der ikke foreligger dokumentation for, at flammespærren kan undværes. Det er værd at bide mærke i, at anvisningen her holder fast i et krav, som producenterne af PIR ville have gavn af at få fjernet.

Tre navne på det samme værktøj

Fagfolk, myndigheder og butikker kalder ikke brænderen det samme. DBI og PTM skriver gasbrænder, byggemarkederne sælger den som tagbrænder, og gasleverandøren Kosan Gas kalder den en tagdækkerbrænder. Reglerne omkring den er heller ikke, hvad mange tror. Ingen lov kræver et bestemt certifikat, men DBI oplyser, at flere forsikringsselskaber kræver, at tagdækkere har et DBI-certifikat, og certifikatet gælder fem år. Forsikring & Pensions Sikringsguiden skriver tilsvarende, at de fleste selskaber har indført en særlig selvrisikobestemmelse for varmt arbejde. DBI's aftaleblanket forlanger, at brandfarlige materialer flyttes mindst 10 meter væk fra arbejdsstedet, at slukningsudstyr er opstillet, og at der udpeges en brandvagt, som holder opsyn mindst en time efter endt arbejde hver dag.

Det skal du være opmærksom på

  • Brandvagten er ikke automatisk med i prisen. Aftaleblanketten stiller kravet, hvis bygherren eller dennes forsikringsselskab kræver det, mens flere kommercielle sider fremstiller brandvagt som et generelt krav ved alt varmt arbejde. Spørg selskabet, før arbejdet bestilles, i stedet for at gå ud fra noget.
  • Gasflasken vælter lettere, end man tror. Kosan Gas anbefaler at stille flasken på et stabilt underlag og at have en effektiv pulverslukker på taget, mens der brændes tagpap. BFA Bygge og Anlæg skriver, at flasker skal være sikret mod at vælte og kunne flyttes uden løft.
  • På fredede bygninger skal planlægningen ifølge PTM-anvisning 7 være særligt grundig, og aftaleblanketten pålægger bestilleren at undersøge, om bygningen er fredet, inden arbejdet sættes i gang.

Se også

  • svejsning. Selve arbejdsprocessen, brænderen udfører.
  • varmt arbejde. Den samlede kategori af arbejde med åben ild og gnister på taget.
  • brandvagt. Personen, der holder øje under og efter, at flammen er slukket.
  • koldklæbning. Alternativet uden flamme, som anvisningerne kræver ved detaljer og hulrum.
  • flammespærre. Laget, der skal ligge mellem flammen og brændbar isolering.
  • svejsepap. Tagpappen, der er beregnet til at blive svejst med brænder.

Kilder