Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

APP-bitumen

Også kaldet plastomerbitumen, ataktisk polypropylen

APP-bitumen er bitumen tilsat plasten ataktisk polypropylen, forkortet APP. Den kaldes også plastomerbitumen og er den ene af de to grene af polymerbitumen. Den anden gren er SBS-modificeret bitumen. APP-bitumen er termoplastisk og har ikke elastiske egenskaber, og dens styrke ligger over for varme frem for over for kulde. På danske tage er den sjælden.

Plastomer over for elastomer

BMI Danmarks Icopal håndbog definerer plastomerbitumen som bitumen tilsat termoplast, for eksempel APP, og skriver at plastomerbitumen er termoplastisk uden elastiske egenskaber, og at APP-bitumen har specielt gode varmetekniske egenskaber. Samme håndbog skriver om modparten, at SBS-bitumen har specielt gode kuldetekniske egenskaber. Polymerbitumen er håndbogens fællesudtryk for de to. Forskellen er altså ikke mængden af polymer, men hvad polymeren gør. SBS lægger et gummiagtigt net i bitumenen, der kan strække sig og trække sig sammen igen. APP gør bitumenen plastisk, så den blødner ved varme uden at være elastisk. Ordforrådet skifter over grænsen. I Sydeuropa klassificeres varen som BPP, plastomer polymerbitumen, efter den italienske standard UNI 8818, mens dansk fagsprog skriver APP-bitumen eller plastomerbitumen.

Derfor er den svær at finde på et dansk tag

Phønix Tag Materialers PTM-anvisning 2 om materialekrav sætter tallene på, hvad dansk praksis forlanger. Kravtabellerne for både underpap og overpap har overskriften "af SBS-bitumen" og henviser til produktstandard EN 13707. Kuldefleksibiliteten, prøvet efter EN 1109, skal højst være minus 20 grader, og efter kunstig ældring højst minus 15 grader, mens varmestabiliteten efter EN 1110 for underpap skal være mindst 100 grader. APP nævnes ikke ét sted i anvisningen. Sammenlign med Sopremas italienske sortiment af APP-membraner. Hele produktgruppen BPP Membranes (APP) ligger i én kategori, der hedder Cold Flexibility -5 °C, og alle fire produkter er deklareret til højst minus 5 grader efter EN 1109. Varmekravet klarer et almindeligt dansk SBS-tagpap altså i forvejen, mens de nævnte APP-produkter ligger 15 grader fra det danske kuldekrav. BMI beskriver sine danske 500-produkter som tilsat en større mængde syntetisk gummi, og Bolius skriver, at man skal vælge en tagpap med SBS-højpolymerbitumen, uden at nævne APP.

Kilderne er uenige om kulden

Uenigheden er tydelig og værd at kende. Soprema Danmark, der sælger begge typer, skriver i sin egen artikel om emnet, at APP sørger for, at tagpappen bliver ved med at være blød selv ved ekstreme omgivelsestemperaturer, at smeltepunktet hæves fra 50 grader til 140 til 150 grader, og at laget holder længere. Grossisten hydrotec.dk skriver ligeledes, at APP giver forbedret fleksibilitet ved lave temperaturer. Det står i modsætning til BMI's nomenklatur og til Sopremas egne italienske datablade med minus 5 grader. En del af forklaringen er, at "blød ved ekstreme temperaturer" i praksis handler om varme, ikke om frost. PTM-anvisningen minder om, at CE-mærkning ikke er en kvalitetsbetegnelse, og at kuldefleksibilitet før og efter ældning bør fremgå af ydeevnedeklarationen. Det er den vej, uenigheden afgøres, produkt for produkt.

Montering og forenelighed

Canadian Roofing Reference Manual skriver, at APP-membraner ikke kan klæbes med varm asfalt, og at kun egnede koldklæbere eller svejsning må bruges til at klæbe og tætne APP-systemer. Reparation af en APP-membran svarer ellers til reparation af en SBS-membran. Det er en canadisk kilde, og der findes ingen tilsvarende dansk anvisning, netop fordi de danske anvisninger slet ikke beskriver APP.

Det skal du være opmærksom på

  • Sælgeren og databladet kan sige to forskellige ting om kulden. Bed om ydeevnedeklarationens tal for kuldefleksibilitet efter EN 1109, både nyt og ældnet, og sammenlign med de krav, PTM-anvisningen stiller. Bogstaverne APP og SBS er ikke i sig selv en garanti for noget.
  • Et APP-produkt kan være CE-mærket efter EN 13707 og alligevel ligge under de krav, dansk praksis stiller. CE-mærket dokumenterer prøvningsmetoden, ikke egnetheden til et dansk tag.
  • Soprema Danmarks artikel oplyser en levetid for bitumentætning og skriver, at APP-laget holder længere. Ingen af påstandene kan dokumenteres i de danske anvisninger, og de bør ikke bruges som grundlag for et valg.

Se også

  • sbs-modificeret-bitumen. Modparten, elastomerbitumen, som næsten al dansk tagpap er bygget på.
  • polymerbitumen. Paraplybetegnelsen for både plastomer- og elastomerbitumen.
  • oxyderet-bitumen. Den umodificerede forgænger, hvor luft blæses gennem varm bitumen.
  • destilleret-bitumen. Grundmaterialet, polymeren tilsættes.
  • svejsning. Den ene af de to monteringsmåder, APP-membraner kan bruge.
  • koldklaebning. Den anden, som den canadiske manual peger på i stedet for varm asfalt.
  • ce-maerkning. Mærket, der ofte forveksles med en kvalitetsgodkendelse.

Kilder