Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

polymerbitumen

Også kaldet modificeret bitumen, polymermodificeret bitumen

Polymerbitumen er bitumen, der er tilsat et plast- eller gummistof, så bindemidlet får egenskaber, den rå bitumen ikke har. Ordet er en paraply over to grene, elastomerbitumen med SBS og plastomerbitumen med APP, og de to grene er ikke ombyttelige. Betegnelsen siger i sig selv hverken hvilken polymer der er brugt, eller hvor meget der er i.

Paraplyen dækker to materialer, ikke ét

BMI Danmarks Icopal håndbog er den danske kilde, der definerer ordet mest direkte. Polymerbitumen er her et fællesudtryk for elastomerbitumen og plastomerbitumen. Elastomerbitumen er bitumen tilsat en termoplastisk elastomer, typisk SBS, altså styren-butadien-styrencopolymer, og den har overvejende elastiske egenskaber og specielt gode kuldetekniske egenskaber. Plastomerbitumen er tilsat termoplast, typisk APP, ataktisk polypropylen, og er termoplastisk uden elastiske egenskaber, til gengæld med specielt gode varmetekniske egenskaber. Håndbogen oplyser også, at SBS-polymerbitumen normalt indeholder 12 til 15 procent SBS, mens APP-polymerbitumen normalt indeholder 25 til 30 procent APP. De to grene har altså hverken samme polymermængde eller samme opførsel, og i dansk tagpap er det næsten udelukkende SBS-grenen, der bruges.

Grænsen for, hvornår bitumen bliver polymerbitumen

Der findes ingen fælles dansk grænseværdi. Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisning 1 om specifikationer, at huset bruger betegnelsen SBS, når der er tale om en polymerbitumen-blanding, hvor mængden af polymer i bitumenvægten typisk udgør mere end ti procent. I PTM-anvisning 2 om materialekrav står grænsen anderledes formuleret. Tagpap må kun kaldes SBS-tagpap, når indholdet er stort nok til, at der opstår en kontinuert SBS-fase i bitumenmassen, hvilket sker ved cirka 10 til 14 procent SBS af bitumenvægten uden fyldstof. Samme anvisning tilføjer, at et ældre produktnavn uden bogstaver, som PF 3500, enten kan være oxyderet bitumen eller SBS-modificeret bitumen med et indhold under cirka ti procent. Der findes med andre ord tagpap med polymer i, som branchen ikke selv vil kalde SBS-tagpap. Bemærk også, at både oxyd-pap og SBS-pap CE-mærkes efter den samme produktstandard, EN 13707. Det er ikke standarden, men producentens anvisning, der skiller de to bindemidler ad i kravtabellerne, hvor underpap af oxyderet bitumen i 8. udgave af materialekravene skulle klare kuldefleksibilitet efter EN 1109 på højst nul grader, mod minus 20 grader for underpap af SBS-bitumen.

Polymeren aftager med årene

Tilsætningen er ikke en fast egenskab, der bliver i pappen uændret. Det kan læses direkte af PTM-anvisningens egne krav til overpap af SBS-bitumen. Kuldefleksibiliteten skal være højst minus 20 grader målt efter EN 1109 på den nye vare, men efter kunstig ældning efter EN 1296 er kravet lempet til højst minus 15 grader. Branchen regner altså selv med, at pappen bliver mindre kuldefleksibel med tiden, og det er derfor prøvningen findes i to udgaver. Historisk er polymerbitumen desuden et nyere fænomen, end mange tror. Phønix Tag Materialers egen gennemgang af tagpappets historie sætter polyesterfilten til midten af 1970'erne og SBS-modificeret bitumen til omkring ti år efter, at TOR blev stiftet i 1981.

Vejsektoren siger polymermodificeret bitumen

Uden for tagbranchen hedder det noget andet. I arbejdsbeskrivelsen for varmblandet asfalt bruges ordet polymermodificeret bitumen, forkortet PMB, og begrebet defineres som et bindemiddel, der er polymermodificeret i henhold til DS/EN 14023. Definitionen henviser altså til en standard i stedet for til en procentsats. Tagpap og vejasfalt bruger derfor beslægtede ord om beslægtede materialer, men to forskellige standarder, og et datablad fra den ene branche kan ikke uden videre læses med den andens briller.

Det skal du være opmærksom på

  • Ordet polymerbitumen på et datablad fortæller hverken hvilken polymer eller hvor meget. Bed om polymertypen og om kuldefleksibiliteten efter EN 1109, både på den nye vare og efter ældning, hvis det er afgørende.
  • Polymerbitumen og SBS er ikke synonymer. APP-bitumen er også polymerbitumen, men den er efter Icopal håndbogen uden elastiske egenskaber, og de to typer vælges efter helt forskellige klimapåvirkninger.
  • Oxyderet bitumen er ikke polymerbitumen, selv om den også er en behandlet vare. Her er bitumen hærdet ved at blæse luft gennem massen, uden at der er tilsat polymer.

Se også

  • bitumen. Grundmaterialet, polymeren tilsættes.
  • sbs-modificeret-bitumen. Den ene gren, elastomerbitumen, som dansk tagpap bygger på.
  • app-bitumen. Den anden gren, plastomerbitumen, der er sjælden på danske tage.
  • sbs-indhold. Selve procentsatsen, som kilderne ikke er enige om.
  • oxyderet-bitumen. Den behandlede bitumen uden polymer, som ofte forveksles med den modificerede.
  • tagpap. Produktet, hvor polymerbitumen i praksis møder husejeren.

Kilder