Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

bitumen

Også kaldet asfalt

Bitumen er det sortbrune, klæbrige stof, der binder tagpappen sammen og gør den vandtæt. Det udvindes som den tunge rest, når råolie destilleres, og det opfører sig termoplastisk, altså blødt i varme og hårdt i kulde. Til tagdækning bruges bitumen sjældent, som det kommer fra raffinaderiet. Det bliver enten iltet eller tilsat polymerer, så banen tåler både sommersol og frost.

Nærbillede af eternittagplade set indefra tagrummet med bitumen-tætning og en tommestok til måling af sten-overlæg.
Nærbillede af eternittagplade set indefra tagrummet med bitumen-tætning og en tommestok til måling af sten-overlæg.

Foto: Compara

Fra bunden af destillationstårnet til tagrullen

BMI beskriver i Icopal Håndbogens nomenklatur bitumen som et sortbrunt termoplastisk stof, der fremkommer som restprodukt ved raffinering af jordolie, og kalder produktet destilleret bitumen eller straight run bitumen. Lex tilføjer, at bitumen også findes naturligt i jorden, og at materialet i Nord- og Sydamerika kaldes asfalt.

Til tagpap bruges typisk oxideret bitumen, hvor der er blæst luft gennem den varme masse. Teknologisk Institut forklarer, at ilten omdanner bitumens resiner til asfaltener, så materialet hærdner, og at man skelner mellem semiblæst bitumen til vejformål og helblæst bitumen, der er iltet væsentligt længere og fremstilles til tagbeklædning. Det tredje spor er polymerbitumen. BMI opdeler i elastomerbitumen med SBS, som har særligt gode kuldetekniske egenskaber, og plastomerbitumen med APP, som har særligt gode varmetekniske egenskaber. Teknologisk Institut noterer, at der stadig bruges oxideret bitumen i tagpap, men at tendensen klart går mod polymermodificeret bitumen.

Asfalt og bitumen betyder ikke det samme for alle

Ordene bruges i flæng, og de tre store fagmiljøer mener hver sit. I tagpapsproget bruger BMI ordet asfalt om bitumen iblandet mineralske bestanddele som filler, altså bindemidlet med stenmel i. I vejsektoren er asfalt derimod den færdige belægning, og Asfaltindustrien angiver, at asfalt består af cirka 95 procent stenmateriale og 5 procent bitumen. Slots- og Kulturstyrelsen bruger en tredje form i hæftet om tagpap og skriver asfaltbitumen om imprægneringen i moderne tagpap, samtidig med at styrelsen skelner skarpt mellem asfaltpap og tjærepap. Arbejdstilsynet lægger sig over det hele med paraplyen asfaltmaterialer, der dækker både vejasfalt, støbeasfalt, tagdækning og broisolering. Siger en tagdækker asfalt, mener han altså som regel bindemidlet og ikke en vejbelægning.

Hvad SBS på databladet faktisk dækker over

Phønix Tag Materialer skriver i PTM-anvisningen om materialekrav, at tagpap kun må kaldes SBS-tagpap, når indholdet er stort nok til, at der opstår en kontinuert SBS-fase i bitumenmassen, hvilket sker ved cirka 10 til 14 procent SBS af bitumenvægten uden fyldstof. I den gamle produktnavngivning som PF 5000 SBS betød de tre bogstaver til sidst netop SBS-modificeret bitumen, mens ingen bogstaver betød oxideret bitumen eller en SBS-andel under cirka 10 procent. I dag hedder producentens SBS-produkter Flex og oxidbitumenprodukterne Tæt. Samme anvisning advarer om, at vægttallet i navnet ikke i sig selv er en kvalitetsangivelse, fordi fyldstof i bitumenmassen også vejer.

Reglerne handler om varmen, ikke om materialet

Tagdækning med bitumen er reguleret i bilag 4 til bekendtgørelse nr. 381 af 12. april 2023 om arbejde med stoffer og materialer. Oxideret bitumen til tagdækning må højst anvendes ved 230 grader, og materialet skal i det hele taget bruges ved så lav en temperatur som muligt. Ved svejsning af tagpapbaner med brænder er der ingen temperaturgrænse i tabellen, fordi opvarmningstiden er for kort til, at en temperatur kan angives. Arbejdet må kun udføres af personer med uddannelsesbevis, og stenkulstjære må ikke anvendes. Arbejdstilsynets vejledning C.0.16-4 om arbejde med asfaltmaterialer bortfaldt 15. december 2025, så selve vejledningsteksten er væk, mens bekendtgørelsens bilag stadig gælder.

Det skal du være opmærksom på

  • Røgen er farligere end materialet. IARC flyttede i 2013 oxiderede bitumener i forbindelse med taglægning fra gruppe 2b til gruppe 2a, altså sandsynligt kræftfremkaldende. Teknologisk Institut gengiver, at der ikke blev påvist kræftfremkaldende effekt af emissioner fra oxideret bitumen opvarmet til 175 grader, men at effekten blev konstateret ved 199, 232 og 316 grader. Netop de høje temperaturer er dem, der arbejdes ved på taget, og derfor er røgfanen det, man skal holde sig ude af.
  • Gammel stenkulstjære må ikke bruges til at friske et nyere paptag op. Slots- og Kulturstyrelsen skriver, at stenkulstjæren opløser den asfaltbitumen, der findes i nyere tagpapprodukter, og at stenkulstjære blev forbudt i 1998 på grund af indholdet af kreosot.
  • Levetid er ikke en egenskab ved bitumen alene. Den afhænger af typen, af bestrøningen, af udførelsen og af eftersynet. Phønix Tag Materialer har fået ETA Danmark til at tredjepartscertificere en levetidsvurdering af producentens egne to-lags SBS-løsninger, men vurderingen gælder kun, når taget udføres og vedligeholdes efter PTM-anvisningerne, og den siger ikke noget om andre fabrikater.

Se også

  • tagpap. Selve banevaren, som bitumen er bindemidlet i.
  • asfalt. Det ord tagpapfaget bruger om bitumen med filler i.
  • polymerbitumen. Fællesbetegnelsen for bitumen tilsat SBS eller APP.
  • destilleret bitumen. Den utilsatte type direkte fra destillationen.
  • bitumenkorrosion. Tæringen af zink fra sure opløsninger fra ubeskyttet bitumen.
  • tjærepap. Forgængeren, som kemisk er noget helt andet.

Kilder