Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

destilleret bitumen

Også kaldet straight run bitumen, uoxideret bitumen, vejbitumen

Destilleret bitumen er det, der bliver tilbage, når de lettere olier er destilleret fra råolien. Der er ikke gjort mere ved massen, hverken blæst luft igennem den eller tilsat polymer. Den er råvaren til næsten alt andet bituminøst, både tagpap, membraner og vejasfalt, men den bruges sjældent alene som tagdækning.

Sådan opstår den

Bitumen er en naturlig del af de fleste råolier, hvor den findes opløst i de lettere olier. Når olierne destilleres fra, kalder Icopal Håndbog resten for destilleret bitumen eller straight run bitumen, og konsistensen kan variere. De hårdest vakuumdestillerede kvaliteter kaldes højvakuumbitumen, forkortet HVB. Icopals nomenklatur anfører uoxideret bitumen som sideform til det samme ord, og navnet siger præcis det, ordet skal bruges til at skelne fra, nemlig oxyderet bitumen, hvor der er blæst luft gennem den varme masse.

Hvorfor den sjældent ligger alene på taget

Icopal Håndbog forklarer, at destilleret bitumen har et ret lille temperaturinterval mellem brudpunkt og blødgøringspunkt. Med andre ord er der ikke langt fra, at massen knækker i kulde, til at den bliver blød i varme. Det interval udvider man enten ved at oxidere massen eller ved at tilsætte polymer. Forskellen kan aflæses i Phønix Tag Materialers krav til underpap. For underpap af oxyderet bitumen kræver PTM-anvisning 2 en kuldefleksibilitet på højst 0 grader og en varmestabilitet på højst 70 grader, mens SBS-underpap skal klare minus 20 grader og mindst 100 grader. Phønix kalder selv produkterne Tæt, når de er baseret på oxydbitumen, og Flex, når de er baseret på SBS. Den destillerede bitumen er stadig grundstoffet i begge, den er bare ændret undervejs.

Hvem bruger hvilket ord

Tagbranchen siger destilleret bitumen og straight run. Vejbranchen siger vejbitumen om samme type vare og henviser til DS/EN 12591, hvis danske titel er Specifikationer for vejbitumener. Det er en fælde i praksis, for TotalEnergies markedsfører sin ALTEK-serie til producenter af tagpap og tætningslag og oplyser samtidig, at den opfylder EN 12591. Standarden hedder altså noget med vej, selv om varen ender på et tag. De oxiderede kvaliteter fra samme leverandør henviser i stedet til EN 13304.

Arbejdsmiljø og klassificering

Her skiller de to typer sig tydeligt ad. IARC vurderede i 2011 erhvervsmæssig udsættelse for straight run bitumen ved vejarbejde som muligvis kræftfremkaldende, gruppe 2B, mens udsættelse for oxiderede bitumener ved tagdækning blev sat i gruppe 2A, altså sandsynligvis kræftfremkaldende. BFA Bygge og Anlæg skriver tilsvarende, at det er eksponering for oxideret bitumen ved tagdækning, der er omfattet af Arbejdstilsynets regler om kræftfremkaldende stoffer. Teknologisk Institut peger dog på, at oxideringen i sig selv fjerner en del af de tungeste PAH-forbindelser, og at forskellen i klassificering i høj grad skyldes, at tagbitumen varmes langt højere op end vejasfalt. De to iagttagelser trækker i hver sin retning, og opskriften alene afgør ikke risikoen.

Det skal du være opmærksom på

  • Uoxideret er ikke det samme som umodificeret. Et SBS-tagpap er bygget på destilleret bitumen, så ordet siger intet om, hvorvidt der er tilsat polymer.
  • Destilleret bitumen er en råvarebetegnelse, ikke en produktklasse på taget. Du køber ikke en tagdækning af destilleret bitumen, og ordet kan derfor ikke bruges som kvalitetsargument i et tilbud.
  • Arbejdsmiljøreglerne følger produkttypen og temperaturen, ikke ordet på fakturaen. Spørg hvad der faktisk varmes op, og hvor varmt.

Se også

  • bitumen. Overbegrebet, som destilleret bitumen er den ubehandlede form af.
  • oxyderet bitumen. Modsætningen, hvor der er blæst luft gennem den varme masse.
  • højvakuumbitumen. De hårdest vakuumdestillerede kvaliteter af samme vare.
  • polymerbitumen. Den anden vej at udvide temperaturintervallet, med tilsat polymer.
  • blødgøringspunkt. Den ene ende af det interval, som destilleret bitumen har smalt.
  • penetration. Målet for konsistensen, som skelner de destillerede kvaliteter fra hinanden.

Kilder