Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

gratbane

En gratbane er den bane tagpap, der lægges hen over graten, altså den udadgående skæringslinje mellem to tagflader. Den dækker enden af de tagpapbaner, der kommer op ad hver sin tagflade, så samlingen bliver tæt. Gratbanen svarer til rygningsbanen ved kippen, bare på tagets skrå hjørnelinje.

Ordet står i tagpapbranchens ordliste, ikke i anvisningerne

Gratbane er defineret i BMI's nomenklaturliste i Icopal-håndbogen som «tagpap, der placeres over graten på et tag», og samme liste definerer grat som «linien mellem to tagflader, der mødes i et udadgående hjørne». Går man derimod til PTM-anvisningerne, altså det anvisningsværk, der viderefører de gamle TOR-anvisninger, findes ordet ikke. PTM-anvisningen om listedækning beskriver rygningsbane og fodbane i detaljer, men ordet grat optræder slet ikke i anvisningen, hverken i 3. eller 5. udgave, selv om anvisningen viser en sportshal med afvalmet tag. Anvisningen om tagdetaljer behandler heller ikke grater, for den handler om flade tage.

Konsekvensen er, at der findes tal for banerne ved kip og fod, men ikke for gratbanen. PTM angiver rygningsbanen ved lukket kip til typisk 600 mm, altså 300 mm ned på hver side, og den synlige del af fodbanen til normalt 300 til 400 mm. De tal gælder kip og tagfod og kan ikke uden videre flyttes over på graten.

To forskellige baner over den samme linje

Ordet bliver brugt om to ting, der ligger i hver sit lag. Den ene er banen i selve tagdækningen på et tagpaptag med valm, hvor gratbanen ligger øverst og er synlig. Den anden er den strimmel, der lukker samlingen i et fast undertag under lægter og tegl. PTM-anvisningen om faste undertage beskriver den sidste sådan, at de to underlagsplader stødes og fastgøres til en affaset gratplanke på gratspæret, og at samlingen tætnes med en tagpapstrimmel, der koldklæbes. Derefter kommer rygningsplanke, afstandslister og lægter. Står der gratbane i et tilbud, er det værd at få afklaret, hvilket af de to lag der menes, for prisen og arbejdet er ikke det samme.

Hvorfor banen ligger øverst ved graten og nederst i skotrenden

Ved graten løber vandet væk fra linjen til begge sider, og derfor kan banen ligge oven på tagfladernes baner og dække deres afskårne ender. I skotrenden er det omvendt, fordi vandet løber ind mod linjen. PTM beskriver derfor skotrenden med en tagpapstrimmel, der er bredere end renden, så tagpapunderlaget kan lægges med et svejst overlæg oven på den. Det er grunden til, at skotrender lækker oftere end grater, mens graten til gengæld er det sted, hvor vinden får mest fat.

Det skal du være opmærksom på

  • Gratbane hører til tagpap. På tegltag hedder tingene gratsten, gratrulle og gratbånd, og på skifertag gratzink. Ordene dækker den samme linje på taget, men ikke det samme produkt, og de kan ikke bruges i flæng.
  • En tætnet grat er ikke det samme som en ventileret grat. PTM kræver, at ventilationen under undertaget sker via tagfod og gennem åbninger, studse eller såkaldte fisk, placeret øverst i hvert spærfag tæt ved gratspæret. Gratplanken og banen over den lukker et hulrum, som skal have luft ad anden vej.
  • Ingen af de anvisninger, der er hentet til dette opslag, angiver en bredde på gratbanen. Et bestemt mål i et tilbud kommer fra firmaets egen praksis eller fra en producentvejledning, ikke fra en branchestandard.

Se også

  • grat. Selve linjen, som banen lægges over.
  • rygningsbane. Den tilsvarende bane ved kippen, hvor PTM angiver et mål.
  • skotrende. Den indadgående modsætning, hvor banen skal ligge nederst.
  • gratplanke. Planken på gratspæret, som samlingen i det faste undertag fastgøres til.
  • gratzink. Metalløsningen på samme linje, brugt på skifer og andre ældre tage.
  • listedækning. Tagpapdækningen på skrå tage, hvor rygningsbane og fodbane er beskrevet, men graten ikke er.

Kilder