Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

rygningsbane

Også kaldet rygbane, rygningskappe, rygningsstrimmel

En rygningsbane er den bane tagpap, der lægges hen over tagryggen og lukker tagfladen foroven. Den er fodbanens modstykke i toppen af taget og ses tydeligst på en listedækning, hvor den står som en glat stribe over enderne af trekantlisterne. Rygningsbanen er en tætning og en afslutning, ikke en ventilationsløsning.

Sådan sidder banen i en listedækning

PTM-anvisning 9 om listedækning beskriver rygningsbanen som en del af tagfladens geometri. Listedækningen afsluttes som regel i kip med en rygningsbane og ved fod med en fodbane, og bredden bør tilpasses tagfladens størrelse. Ved den lukkede kip afsluttes tagdækningen med en rygningsbane over kippen, og anvisningen skriver, at bredden typisk er 600 mm, altså 300 mm ned på hver side af kippen. Trekantlisterne skæres i smig og stopper cirka 0 til 20 mm fra rygningsbanens kant, mens tagpapbanerne mellem listerne føres helt frem til kip. Banerne skal sikres mod nedskridning, for eksempel med tagpapsøm eller med skruer og skiver på tværs. Det er ikke en formalitet. Bitumen bliver blød i solen, og et hældningstag uden skridsikring foroven kan trække banerne ned over tid.

Fire ord for den samme bane, og to sæt mål

Her modsiger Phønix Tag Materialer sig selv i sit eget materiale, og det er værd at kende, hvis man skal bedømme et udført tag. Afsnit 2.3 i PTM-anvisning 9 kalder banen en rygningsbane og skriver 600 mm som typisk bredde. Detaljetegningen i afsnit 7 kalder den en rygningskappe og skriver, at trekantlisterne skal starte 200 til 300 mm nedenfor den. Montageafsnit 8.1.1 i samme anvisning kalder den en rygningsstrimmel og skriver, at der som afslutning på listedækningen påsvejses mindst en 25 cm inddækningsstrimmel over rygningen. Firmaets monteringsvejledning fra 2018 bruger samme formulering og skriver samtidig, at listerne slutter mindst 13 cm før tagrygningen. Den brede rygningsbane og den smalle inddækningsstrimmel giver altså to forskellige tagflader, og den ene er et minimumskrav, mens den anden er et udseendevalg. Ordlyden er uændret fra 3. udgave i 2020 til 5. udgave i 2023, så det er ikke en trykfejl, der er rettet.

Rygbane, det gamle ord

Betegnelsen er ældre end tagpapfirmaernes nuværende anvisninger. Byggeblad 348.30 om tagpapdækning fra oktober 1969 har rygbane i sin ordliste og definerer den som en tagpapstrimmel, der anbringes midt over tagryggen. Samme ordliste definerer fodbane som en tagpapstrimmel ved tagfod, så de to ord har fulgtes ad i dansk fagsprog i mere end et halvt århundrede. I dag hører ordet stort set kun til listedækning. PTM-anvisning 8 om tagdetaljer bruger det ikke, og en tagdækker kan sagtens kende detaljen uden at bruge betegnelsen.

Det skal du være opmærksom på

  • Rygningsbanen ventilerer ikke. Ved lukket kip skal udluftningen laves for sig, typisk med de kegleformede studse, tagdækkerne kalder klipfisk. Anvisningen skriver, at de bør sidde højst 0,5 m fra kip, men nedenfor rygningsbanen, så banen kan gå ubrudt igennem.
  • På tage med hældning under 10 grader må der efter PTM-anvisning 9 ikke ventileres med klipfisk, rygningsventilation eller hætter. Her skal tagrummet ventileres fra tagkant til tagkant, og en ventileret rygning løser ikke opgaven.
  • Bredden er ikke ét tal. Skal rygningsbanen have et bestemt udtryk, så få målet skrevet ind i tilbuddet eller på tegningen, for anvisningen giver både 600 mm og mindst 250 mm.

Se også

  • fodbane. Rygningsbanens modstykke nederst på den samme tagflade.
  • kip. Linjen, banen lægges hen over.
  • kappe. Strimlen, der dækker trekantlisten mellem rygningsbane og fodbane.
  • trekantliste. Listerne, der skæres i smig og stopper under rygningsbanen.
  • rygningsudluftning. Stålprofilet, der bruges i stedet for lukket kip.
  • overpap. Laget, rygningsbanen er en del af.

Kilder