Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

naturasfalt

Også kaldet Trinidadasfalt, Gilsonite

Naturasfalt er asfalt, der ligger færdig i naturen. Nogle få steder er jordolien trængt op til jordoverfladen, hvor de lette olier er fordampet, og tilbage er en sort, sej masse. De to kendteste er Trinidadasfalt fra asfaltsøen på Trinidad og Gilsonite. I dansk tagdækning er ordet i dag først og fremmest et opslagsord i nomenklaturen. Bindemidlet i den tagpap, der lægges på danske tage, kommer fra raffinaderiet.

Hvad stoffet består af

Icopal Håndbog definerer naturasfalt som asfalt, der forekommer i naturen, og som regel i blanding med faste, mineralske stoffer. Netop blandingen er det, der adskiller de to hovedtyper. Trinidadasfalt indeholder i renset tilstand, som Trinidadpuré, omkring 55 procent bitumen og omkring 45 procent yderst finkornede uorganiske bestanddele. Gilsonite beskriver håndbogen derimod som hård naturasfalt uden indhold af mineralske bestanddele. Lex nævner ud over asfaltsøerne også asfaltsten, altså kalksten og andre stenarter, der er imprægneret med bitumen i undergrunden.

Ordet dækker altså ikke ét stof, men en oprindelse. Sammensætningen svinger fra forekomst til forekomst, og derfor blev naturasfalt historisk renset og oparbejdet, før den kunne bruges.

Hvorfor ordet står i en dansk tagbog

Naturasfalt optræder i de danske opslagsværker som modbegrebet til den raffinerede vare. Byggebogens blad om tagpapdækning fra 1969 skriver, at ren asfalt tillige betegnes jordolieasfalt eller olieasfalt for at understrege, at fremstillingen ikke er sket ud fra det naturligt forekommende produkt naturasfalt.

Den skelnen er stadig praktisk, men den er ikke længere en indkøbsbeslutning i Danmark. Phønix Tag Materialers PTM-anvisning om specifikationer nævner ikke naturasfalt et eneste sted. Bindemidlerne i anvisningen er oxyderet bitumen og SBS-modificeret bitumen, og produkterne navngives efter netop det. Icopals eget sikkerhedsdatablad for tagkit angiver på samme måde oxideret bitumen med CAS-nummer 64742-93-4 og bitumen med CAS-nummer 8052-42-4, ikke naturasfalt. Selskabet bag Trinidad-forekomsten markedsfører fortsat sit materiale til blandt andet tage, men det er en international handelsvare, ikke en dansk tagpapspecifikation.

Hvem bruger ordene på hver sin måde

Icopal Håndbog gør selv opmærksom på, at betydningen af asfalt og bitumen er omstridt. Håndbogen bruger bitumen om den rene vare fra raffinaderiet og asfalt, når der er tilsat mineralsk fyldstof, og tilføjer, at ordene ofte bruges i flæng. Byggebogen pegede allerede i 1969 på den samme uenighed mellem teknikergrupper.

Myndighederne vender ordene om. Miljøstyrelsens vejledning om klassificering af tagpapaffald skriver bitumen i parentes som en type asfalt og kalder bitumen et naturligt forekommende materiale, der også kan fremstilles syntetisk. Det er den modsatte rangorden af Icopals, og formuleringen om syntetisk fremstilling passer dårligt med, at tagbitumen udvindes ved destillation af råolie. Vejbranchen bruger et tredje greb og markedsfører asfalt som et naturmateriale, fordi råolie ligger i undergrunden. Naturasfalt er den eneste af de tre betegnelser, hvor der ikke er tvivl, for her har naturen faktisk gjort arbejdet.

Det skal du være opmærksom på

  • Naturlig oprindelse siger intet om, hvad et tagmateriale kan. Tagpap dokumenteres på kuldefleksibilitet, varmestabilitet og armering, ikke på om bindemidlet kom fra en sø eller et raffinaderi.
  • Hvis du støder på ordet i en beskrivelse af et gammelt tag, så handler spørgsmålet ved bortskaffelse ikke om natur eller raffinaderi. Miljøstyrelsen skelner mellem bitumenholdige blandinger med og uden kultjære, og det er kultjæren, der kan gøre affaldet farligt.
  • Trinidadasfalt og Gilsonite er ikke det samme. Den ene er næsten halvt mineralsk, den anden er uden mineralske bestanddele, og de kan derfor ikke uden videre bruges til det samme.

Se også

  • asfalt. Overbegrebet, som Icopal bruger om bitumen med mineralsk fyldstof.
  • bitumen. Den raffinerede modsætning, som naturasfalt er defineret op imod.
  • destilleret bitumen. Det, der bliver tilbage, når de lette olier er destilleret fra.
  • oxyderet bitumen. Den behandlede kvalitet, der faktisk ligger i dansk tagpap.
  • filler. Det mineralske fyldstof, som naturasfalt har med hjemmefra.
  • tjærepap. Den anden historiske tagpaptype, hvor bindemidlet ikke var asfalt.

Kilder