Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

filler

Også kaldet fyldstof, stenmel

Filler er et meget finkornet mineralsk pulver, der blandes i bitumen. På dansk kaldes det også fyldstof eller stenmel. I tagpap sidder filleren i den bitumenmasse, der ligger uden på armeringen, og i vejbyggeri er filler den fineste del af stenmaterialet i asfalten. Filler er altså ikke et produkt, man køber til taget, men en bestanddel af de materialer, taget er bygget af.

Hvad fyldstoffet gør ved bitumenmassen

Icopal Håndbogens nomenklatur definerer filler som stenmel eller andet mineralsk stof med stor finhed, der tilsættes bitumen for at forbedre egenskaberne. Hvilke egenskaber der forbedres, står der ikke. Vejsiden af faget er mere konkret. I skærvemastiks tilsættes en special filler med meget stor overflade i forhold til vægten, netop for at stenskelettet kan binde en stor mængde bitumen og alligevel få en lav hulrumsprocent. Det er den samme mekanik, der gør filler interessant i tagpap. Pulveret har enorm overflade i forhold til sin vægt, det binder bindemidlet og gør massen stivere og mindre tilbøjelig til at flyde, samtidig med at det drøjer den dyre bitumen.

Phønix Tag Materialer nævner fyldstof og skifergranulat som bestanddele i deres tagpap ved siden af bitumen, SBS-polymer og armering, men oplyser ikke mængden. En ældre rapport fra Miljøstyrelsen om SBS-tagpap som inddækningsmateriale opgiver cirka 70 til 80 procent bitumen, 10 procent polyesterfilt eller glasfiber og 10 til 20 procent sand og skifer, men skiller ikke fyldstoffet inde i massen fra bestrøningen på overfladen. Vil man vide, hvor meget filler der er i en bestemt bane, kan det ikke læses ud af produktbladet.

Hvor fint er fint nok

De to fagsprog sætter grænsen forskelligt. Danske Tagpapfabrikanters Brancheforening skrev i sin nomenklatur fra 1969, at filler i almindelighed er så finkornet, at hovedmængden passerer en sigte med maskevidde 0,074 mm. Vejteknisk er filler i dag den del af et mineralsk materiale, der passerer en sigte med maskevidde 0,063 mm, og det er også 0,063 mm, der optræder som fillersigten i kornkurverne i Vejdirektoratets almindelige arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt. Den nuværende Icopal Håndbog angiver slet ingen sigte, kun stor finhed. Tagbranchen bruger med andre ord ordet kvalitativt, mens vejbranchen bruger det som en målbar fraktion.

Filler og det gamle skænderi om asfalt og bitumen

Byggebogsbladet fra 1969 skriver, at nogle teknikergrupper skelner mellem bitumen som den rene vare fra raffinaderiet og asfalt, når der er tilsat mineralsk fyldstof. Brancheforeningen valgte selv at bruge asfalt om begge dele, og derfor hedder det i de gamle beskrivelser overfladeasfalt og fyldstofholdigt asfaltdæklag. I dag bruger både BMI og Phønix ordet bitumen om bindemidlet, mens asfalt mest er blevet vejfolkets ord. Møder du en beskrivelse, hvor asfalt betyder den fyldstofholdige masse på pappen, er det den gamle sprogbrug og ikke en fejl.

Det skal du være opmærksom på

  • I byggemarkedet betyder filler noget helt andet. Træfiller, letvægtsfiller og lignende er spartelmasse til huller og revner, for eksempel Polyfilla træfiller. Det har intet med tagpappens mineralske fyldstof at gøre, og forvekslingen sker ofte, når fagfolk og private taler sammen.
  • Vægten pr. kvadratmeter bruges tit som pejlemærke for, hvor kraftig en tagpap er. Filler er tungt mineralsk stof, og vægten fortæller derfor ikke i sig selv, hvor meget bitumen og armering der er i banen. Ingen af de kilder, ordbogen har fundet, oplyser fillerandelen for en konkret bane.
  • Ordet filler dukker også op om cement, der tilsættes asfalt som klæbeaktivt filler. Det er stadig et fyldstof, men det er valgt for sin vedhæftning og ikke kun for sin finhed.

Se også

  • bitumen. Bindemidlet, som filleren blandes i.
  • asfalt. I tagpapsproget bitumen iblandet mineralske bestanddele som filler.
  • overfladebitumen. Det lag på pappen, hvor den fyldstofholdige masse sidder.
  • bestrøningsmateriale. Det grovere mineralske lag øverst, som ikke må forveksles med filler.
  • armering. Kernen i banen, som massen med filler ligger uden på.
  • blødgøringspunkt. Den egenskab, tilsætninger i bitumenmassen typisk måles på.

Kilder