Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

punktsvejsning

Også kaldet punktsvejst

Punktsvejsning er en delvis svejsning, hvor tagpapbanen kun smeltes fast til underlaget i spredte punkter i stedet for på hele fladen. Metoden bruges næsten kun ved renovering, hvor der lægges ny tagpap oven på en eksisterende dækning, og hvor der ikke kan skrues fast. Formålet er ikke at gøre fastgørelsen stærkere, men at lade luft og damptryk fra fugt i det gamle tag fordele sig under den nye membran. Overlæggene fuldsvejses altid, uanset hvordan selve fladen er svejst.

Punkter på 20 centimeter, forskudt for hinanden

Den mest konkrete danske beskrivelse af udførelsen står i Phønix Tag Materialers Tagpapguide fra oktober 2015. Der svejses i punkter på cirka 20 centimeter i diameter, placeret lidt forskudt for hinanden, og cirka 30 procent af arealet skal være svejst. Banen rulles ud og rettes til, hvorefter den rulles halvt sammen igen og svejses punktvis, mens den rulles ud, og brænderen holdes, så flammen både varmer bagsiden af rullen og oversiden af underlaget. Til sidst svejses overlægget i hele længden og trykkes til med en trykrulle, indtil der presses en synlig bitumenkant ud. Guiden anbefaler at grunde tagfladen dagen før med grundingsasfalt, og at man kan nøjes med at grunde de punkter, der skal svejses, fordi grundingen så også fungerer som opmærkning. Regner man på guidens egne tal, kræver 30 procent dækning med punkter på 20 centimeter omkring ti punkter pr. kvadratmeter, og guiden skriver da også selv, at metoden giver en god trykudligning, men er vanskelig at udføre for en, der ikke er øvet.

Ordet er ikke lige udbredt hos alle. BMI's Icopal Håndbog har et opslag om svejsning, som kun nævner fuld- og stribesvejsning, og et opslag om punktklæbning, hvor eksemplet er fem pletter à 400 kvadratcentimeter pr. kvadratmeter, altså cirka 20 procent. Punktsvejsning står ikke i den nomenklatur. Punktklæbning og punktsvejsning er derfor hverken samme ord eller samme andel af fladen.

Formålet er trykudligning, ikke fastgørelse

PTM-anvisning 14 om renovering af lavhældningstage er den kilde, der stiller kravet. Lægges der en to-lagsløsning på eksisterende tagpap, skal det sikres, at underpappen kan trykudligne, så fugt i den eksisterende tagdækning ikke danner dampbuler, og det sker ved at fastgøre mekanisk, punktsvejse eller stribesvejse. Vælges en et-lagsløsning med kun overpap, gælder det samme, og anvisningen tilføjer direkte, at overpappen ikke må fuldsvejses til den eksisterende tagpap. Kravet slår også igennem i produktbladene. Databladet for PTM BituFlex Reno, version 4 af 14. maj 2024, skriver, at produktet skal fastgøres mekanisk eller punktsvejses til den eksisterende tagpap.

Hvad punktsvejsningen kan bære

Fastgørelse mod vindsug dimensioneres, og her ligger en delvis svejsning lavt. PTM-anvisning 6 regner i kapitel 7 en tagpap, der er svejst til underlaget, med en regningsmæssig styrke på 20 kN/m2, mens en stribe- eller punktsvejsning med 30 procent effektivt svejseareal jævnt fordelt regnes med 6 kN/m2. Samme anvisning skriver i afsnit 3.2 noget andet, nemlig at tagpapsvejsning til underlaget har en regningsmæssig styrke på cirka 20 kN/m2, men at der ikke kan regnes med et effektivt areal på mere end 30 procent af den svejste flade, svarende til 6 kN/m2. Læst efter afsnit 3.2 kan heller ikke en fuldsvejsning tælle højere end 6 kN/m2, og læst efter kapitel 7 kan den tælle 20. Anvisningen er altså ikke entydig om, hvad en svejst flade må regnes for, og det er værd at få afklaret, før tallet bruges i en dimensionering.

Dertil kommer, at punktsvejsningen ved renovering ikke sidder i konstruktionen, men i det gamle tagpap. Tagpapguiden skriver, at man skal sikre sig, at den gamle tagdækning har tilstrækkelig styrke til at fastholde det nye tagpap, hvis man svejser eller klæber det på, og at mekanisk fastgørelse anbefales, hvis den gamle tagdæknings underlag er til at skrue i. Guiden vurderer selv, at mekanisk fastgørelse giver den bedste trykudligning, fordi det nye tagpap da er helt fri for svejsning til det eksisterende.

Det skal du være opmærksom på

  • Punktsvejsning er varmt arbejde med åben flamme på et gammelt, ofte brændbart tag. Tagpapguiden foreskriver blandt andet, at brænderen ikke må rettes mod fuger og sprækker ved inddækninger og gennemføringer, at der medbringes en 6 kilos ABC-pulverslukker på taget, og at der ved hulrum med brændbart materiale desuden medbringes en vandfyldt håndsprøjte med mindst 10 liter vand.
  • Ordet bruges også i en helt anden og negativ betydning. Phønix Tag Materialer beskriver punktsvejste ventilationsgennemføringer som en risiko, fordi tætheden alene hviler på fugemassen, og gennemføringen derfor kan blive årsag til utætheder. En punktsvejst hætte er en fejl, en punktsvejst flade er en metode.
  • Fladen punktsvejses, overlæggene ikke. Uden en gennemgående, fuldsvejst samling i overlægget er dækningen hverken tæt eller stærk, og bitumenvulsten langs kanten er beviset på, at overlægget er lukket.

Se også

Kilder