Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

radonspærre

Også kaldet radonmembran, radonsikring

Radonspærre er betegnelsen for et lufttæt lag i konstruktionen mod jorden, som skal hindre radon fra undergrunden i at strømme op i indeluften. Den ligger i terrændæk, ved fundamenter og i kælderkonstruktioner, altså i husets bund og ikke i taget. Alligevel hører ordet med i tagfagets ordforråd, fordi den ofte udføres af de samme bitumenbaner som et tag, og fordi afkastet fra et radonsug ender som en gennemføring i tagfladen. Radonspærre er en funktion, ikke en bestemt vare.

Bygningsreglementet bruger ikke ordet

BR18 § 332 kræver, at indstrømning af radon begrænses ved lufttæt konstruktion mod undergrunden eller andre tilsvarende effektive foranstaltninger, og at radonindholdet i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m3. Ordet radonspærre optræder ikke i kravteksten. Kravet er en grænseværdi og en funktion, ikke et produkt, og vejledningen peger først på beton udført i moderat miljøklasse med højst 5 pct. porøse partikler, ensartet og uden revner, samt tætning omkring rør- og kanalgennemføringer. Dokumentationen er en måling over mindst to måneder i fyringssæsonen i primære opholdsrum, omregnet til årsmiddelværdi. For bygninger fra før 2010 anbefaler vejledningen enkle forbedringer ved 100 til 200 Bq/m3 og mere effektive tiltag over 200 Bq/m3.

Tagpap og murpap i rollen som spærre

PTM-anvisningen om materialekrav behandler fugtspærre og radonspærre i samme afsnit og skriver, at tagpap er velegnet som fugtspærre på betonunderlag i terrændæk og kælderdæk, og at tagpap med svejste overlæg også kan anvendes som radonspærre. Murpap kan ifølge samme anvisning bruges som radonsikring. Kravtabellen henviser til produktstandarden EN 13969, altså en standard for fugtisolering, og stiller krav om mindst 2,8 mm henholdsvis 4,0 mm tykkelse for de to anførte produkter, mens diffusionsmodstanden blot er anført med defaultværdien 400 GPa·s·m2/kg. Der deklareres med andre ord ingen radonegenskab. Folieproducenterne deklarerer i stedet en sd-værdi, for eksempel DAFA's polyethylenspærre på 0,40 mm med sd over 80 m. De to talsæt beskriver diffusion, og bygningsreglementets vejledning nævner både konvektion og diffusion som indtrængningsveje, men det er lufttætheden i samlingerne, både anvisning og montagevejledninger bruger flest ord på.

Samlingerne afgør resultatet

DAFA's montagevejledning kræver mindst 150 mm overlæg, butylbånd under samlingen og tape ovenpå, montage over 5 grader og tørre, støvfrie flader, og bruger manchetter ved rør og kabler. Mur & Tag beskriver samme overlæg på 150 mm, hvor en membran ved ydervægsfundamentet enten føres ned under terrændækket eller klæbes mod anden membran. DAFA regner tunge byggeelementer med densitet over 1600 kg/m3 og tykkelse over 100 mm som radontætte i sig selv, forudsat at de er revnefri, hvilket svarer til bygningsreglementets linje om betondækket som tætningsplan. DAFA kræver desuden, at spærren føres ud over toppen af fundamentet, så der bliver lufttæt forbindelse mellem det jordstøbte fundament og gulvet. Bygningsreglementets vejledning henviser til SBi-anvisning 233 for de tekniske løsninger i nybyggeri og til SBi-anvisning 247 for eksisterende bygninger.

Uenighed om, hvad spærren kan alene

DAFA skriver, at radonspærren kan bruges som radonsikring uden nogen anden teknik, eller kombineres med passivt eller aktivt radonsug. Bolius skriver modsat, at en fuld radonmembran ikke er nogen garanti for, at der ikke trænger radon op, og anbefaler at bruge to eller alle tre metoder på én gang, altså membran, radonsug og ventilation. Bolius kalder samtidig membranen et godkendt plastikmateriale uden at oplyse, hvem der godkender, og hverken bygningsreglementet eller PTM-anvisningen henviser til en godkendelsesordning for radonspærrer.

Det skal du være opmærksom på

  • Et produktnavn med ordet radon i er ikke i sig selv dokumentation. Kravet i BR18 er en målt koncentration i indeluften, og det er samlinger, hjørner og gennemføringer, der afgør, om laget virker.
  • Bitumenbaner til formålet deklareres efter en fugtisoleringsstandard, og folier deklareres med sd-værdi. Tallene kan ikke sammenlignes på tværs, og ingen af dem er et radontal.
  • Vælges radonsug frem for eller sammen med spærren, går afgangen efter BYG-ERFA's blad om radonsikring i nye bygninger op over taget. Den gennemføring skal projekteres sammen med tagdækningen og ikke improviseres bagefter.

Se også

  • fugtspaerre. Den beslægtede funktion, som ofte udføres af samme bane.
  • murpap. Bitumenvaren, PTM-anvisningen også peger på til radonsikring.
  • svejsning. Svejste overlæg er forudsætningen for, at tagpap kan bruges som radonspærre.
  • dampspaerre. Bygningens tæthedsplan over terræn, som tætheden mod jord skal føres op i.
  • taggennemfoering. Detaljen, et radonsugs afkast bliver til i tagfladen.
  • sd-vaerdi. Det tal, folieproducenterne deklarerer i stedet for en radonegenskab.

Kilder