Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagpap og membraner

svejsning

Også kaldet påsvejsning, tagpapsvejsning

Svejsning er den mest almindelige måde at fastgøre tagpap på. En gasbrænder opvarmer bitumenlaget på bagsiden af tagpapbanen, indtil det bliver flydende, og banen presses derefter fast mod underlaget eller mod laget under, mens bitumenen størkner igen. Svejsningen kan dække hele fladen som fuldsvejsning, eller kun en del af den som stribe- og punktsvejsning. Fordi der arbejdes med åben ild, regnes svejsning som varmt arbejde med egne krav til uddannelse og brandvagt.

Bagsidebitumen skal blive flydende, ikke bare varm

BMI's Icopal Håndbog beskriver selve teknikken kort: udlægningen sker ved, at bagsidebitumen opvarmes med en gasbrænder, så den bliver flydende. Håndbogens generelle arbejdsbeskrivelser sætter tal på overlæggene, mindst 8 cm i længderetningen og mindst 10 cm i endeoverlægget for det øverste lag, og kræver, at mindst 80 procent af overfladen er svejst til underlaget uden store usvejste partier eller striber. Beviset for, at svejsningen er lykkedes, er en synlig bitumenvulst på omkring 5 mm langs overlægget. Er vulsten der ikke, er banen ikke smeltet nok sammen med laget under. Håndbogen skriver desuden, at der i fugtigt vejr og ved temperaturer under 5 grader skal træffes særlige vejrligsforanstaltninger, fordi kulde og fugt gør det sværere at få bitumenen ordentligt flydende.

Fuld, stribe eller punkt afgør styrken, ikke bare tætheden

Hvor meget af fladen der svejses, har en målt konsekvens for, hvor meget vindsug tagdækningen kan holde til. PTM-anvisning 6 om fastgørelse af tagpapdækning regner en tagpap, der er svejst direkte til underlag af beton, celleglas, krydsfiner eller OSB, med en regningsmæssig styrke på 20 kN/m2. En stribe- eller punktsvejsning med 30 procent effektivt svejseareal, jævnt fordelt over fladen, regnes derimod kun med 6 kN/m2. Valget er alligevel ikke kun et spørgsmål om styrke. Ved renovering, hvor der lægges nyt tagpap oven på en eksisterende, fugtig dækning, skal underpappen kunne trykudligne, så fugt i den gamle dækning ikke danner dampbuler under den nye, tætte membran. Det opnås ved at mekanisk fastgøre, punktsvejse eller stribesvejse i stedet for at fuldsvejse, se opslaget om dampbuler for hele mekanismen.

Svejsning er varmt arbejde

Fordi der arbejdes med åben gasflamme på et brændbart underlag, hører svejsning under det, forsikringsbranchen kalder varmt arbejde. Forsikring & Pensions Sikringsguiden skriver, at den, der udfører arbejdet, skal have et certifikat eller en tilsvarende uddannelse, at der skal være en brandvagt, som ikke laver andet under og efter arbejdet, og at der som udgangspunkt skal runderes i cirka en time efter afslutningen, på fredede bygninger to timer. De fleste forsikringsselskaber har en særlig selvrisikobestemmelse for varmt arbejde, som typisk aktiveres, hvis kravene ikke er overholdt.

Det skal du være opmærksom på

  • På et gammelt bræddeunderlag er åben ild ikke altid det rigtige valg. Se opslaget om fuldklaebning for, hvornår renovering i stedet bør ske med koldklæbning eller selvklæbende overlæg uden brænder.
  • En manglende bitumenvulst er ikke kun kosmetisk. Den fortæller, at overlægget ikke er svejst godt nok sammen, og det er netop de svejste overlæg, der bærer den regningsmæssige styrke mod vindsug.
  • Ingen brandvagt kan koste mere end selve skaden. Sikringsguiden peger på, at forsikringsselskaberne kan lægge vægt på en manglende eller mangelfuld brandvagt i selve skadeopgørelsen, ikke kun i den faste selvrisiko.

Se også

  • tagpap. Materialet, svejsningen fastgør.
  • fuldklaebning. Beslægtet begreb om udbredelsen af klæbningen, som ikke altid er det samme som fuldsvejsning.
  • stribesvejsning. Den ene af de to måder at lade en dækning trykudligne på.
  • punktsvejsning. Den anden, ofte sidestillet med stribesvejsning i anvisningerne.
  • dampbuler. Skaden, som stribe- og punktsvejsning bevidst forsøger at undgå ved renovering.
  • svejsepap. Selve tagpapproduktet, der er beregnet til at blive svejset.

Kilder