Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Flade tage Tagpap og membraner Statik og laster Vedligehold

mekanisk fastgørelse

Også kaldet skrue og skive, beslagfastgørelse, stormsikring

Mekanisk fastgørelse er den fastgørelsesmetode, hvor tagdækningen holdes nede af skruer, søm eller beslag, der går gennem dækningen og ned i underlaget. Alternativerne er svejsning, varmklæbning og ballast. På tagpaptage er skrue og skive i banernes overlæg den almindeligste løsning i dag, og de samme beslag holder også isoleringen på plads. Antal og placering af beslagene er ikke et håndværksmæssigt skøn, men resultatet af en beregning af vindsuget på den enkelte bygning.

Beslaget holder både pappen og isoleringen

Phønix Tag Materialer beskriver den danske opbygning kort. Mekanisk fastgjort tagpap lægges på løst udlagt tagisolering, og isoleringen fastgøres sammen med tagpapdækningen. Fordelen er, at isoleringens delaminering ikke indgår som brudmåde, fordi isoleringen holdes nede af selve tagdækningen. Prisen er skærpede krav til tagpappen, som skal have tilstrækkelig træk- og rivestyrke og styrke over for dynamiske påvirkninger. Under vindsug suges dækningen op i en bue mellem beslagrækkerne, og opbøjningen afhænger af banebredde, vægt og stivhed.

Anvisningen regner med tre brudmåder. Fastgørelsesmidlet kan trækkes gennem eller rive tagmembranen op, selve fastgørelsesmidlet kan overtrækkes, eller det kan trækkes ud af underlaget. Isoleringen har sit eget krav. Alle isoleringsplader skal fastholdes, da de ellers kan flytte sig under den fastgjorte tagdækning, og der skal være mindst ét fastgørelsesbeslag i hver isoleringsplade.

Målene står i anvisningen, ikke i skruemaskinen

PTM-anvisning 6 sætter både mål og tolerancer. Skivernes diameter skal være mindst 40 mm, og skivens kant placeres mindst 20 mm fra tagpapbanens kant. Afstanden mellem fastgørelsesmidlerne må ikke være mindre end 0,2 m og normalt ikke større end 0,8 m, og andre afstande skal dokumenteres efter EN 16002. Viser beregningen en afstand under 0,2 m, skal banebredden reduceres, eller der skal fastgøres midt i banen og strimles. Overlægget for mekanisk fastgjort underpap er 100 mm ved skiver op til 50 mm og mindst 120 mm ved skiver mellem 50 og 70 mm, mens den svejste overpaps overlæg er 80 mm. I enlagsløsninger er overlægget mindst 120 mm.

Selve tilspændingen har to grænser i samme afsnit. Skiverne skal spændes godt til, så der opnås et pres mod dækningen, fordi det nedsætter risikoen for udskruning ved blafring. Men der må ikke spændes så hårdt, at der opstår et hul omkring beslaget, for så kan overlægget ikke svejses effektivt. Anvisningen anbefaler momentstop på skruemaskinen. Overlæggene skal fuldsvejses hen over beslagene, fordi dårlige svejsninger reducerer styrken. For hver tagsag skal der foreligge en fastgørelsesplan, som normalt udarbejdes af beslagleverandøren.

Kravene kommer fra vindlasten og fra forsikringsbranchen

Dimensioneringen hviler på Eurocodes. Vindlasten bestemmes efter DS/EN 1991-1-4 med tilhørende danske annekser, partialkoefficienten på vindlasten er 1,5 efter Eurocode 0, og styrken af tagsystemet bestemmes efter produktstandarden DS/EN 13707 og prøvningsstandarden DS/EN 16002. Anvisningen oplyser selv, at indholdet bygger på den tidligere TOR-anvisning 29, udarbejdet i samarbejde med brancheforeningen Forsikring og Pension. Reglerne er altså i lige så høj grad skadeforebyggelse som byggeteknik.

Korrosionskravet er værd at bemærke, fordi det ikke er et krav om rustfrit stål. Anvisningen skriver, at der altid er risiko for, at byggefugt eller fugt fra senere utætheder spærres inde i konstruktionen. Søm, skruer og skiver skal derfor klare 15 cykler i korrosionstest med højst 15 procent overfladekorrosion efter EAD-030351-00-0402. Både rustfri, varmforzinkede og overfladebehandlede skruer kan opfylde det.

Ordet bruges også uden for tagpapfaget

På tegltage dækker mekanisk fastgørelse binding og skruning af sten. Tegl 36 kræver, at hver anden tagsten bindes diagonalt, og at alle sten bindes i nederste eller næstnederste række ved tagfoden, i yderste række ved gavle, langs skotrender, omkring ovenlys og gennembrydninger samt i øverste række langs mørtelfrie rygninger og grater. Binder og tagsten danner ét system og skal være mærket, så både producent, stenstype og lægtedimension kan identificeres. Bliver den øverste række skåret af, skal hver sten fastholdes med en egnet mekanisk fastgørelse, og anvisningen anbefaler rustfri skrue med tætningsskive, spændt så stenen netop ikke kan bevæge sig vinkelret på liggefladen, men stadig kan bevæge sig parallelt med den. Ved taghældninger på 60 grader og derover kan det være nødvendigt at skrue stenene fast, og mansardtage både bindes og skrues.

Det skal du være opmærksom på

  • Standarden for tagstens modstand mod vindløft er frivillig. Tegl 36 oplyser, at DS/EN 14437 ikke er et krav, men at danske producenter følger den og ønsker at deklarere efter den. På tagpaptage er dokumentationskravet derimod bundet til Eurocodes og EN 16002.
  • For hårdt spændt er en fejl på linje med for løst. Et hul omkring skiven ødelægger svejsningen af overlægget, og så er tætheden væk, selvom fastgørelsen sidder fast.
  • Isoleringen glemmes let. Beslagene dimensioneres efter tagdækningen, men kravet om mindst ét beslag i hver isoleringsplade er selvstændigt, og skotrendekiler og brede baner kan kræve beslag, som beregningen af vindsug ikke af sig selv giver.
  • Fastgørelsesmidler kan korrodere inde i konstruktionen. Kravet er en testcyklus, ikke et bestemt materiale, så to lovlige skruer kan være meget forskellige.

Se også

  • fastgørelsesplan. Den plan pr. tagsag, der viser antal og placering af beslagene.
  • kantfastgørelse. Den ekstra fastgørelse langs tagets kanter, som formfaktorerne forudsætter.
  • ballast. Alternativet, hvor vægten holder dækningen nede.
  • varmklæbning. Alternativet, hvor dækningen klæbes fast i stedet for at skrues.
  • sømning. Den oprindelige mekaniske metode, som stadig bruges på brædder.
  • tagstensbinder. Tegltagets svar på skrue og skive.

Kilder