Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

fliser på fødder

Også kaldet opklodset belægning, flisefødder, opklodsning

Fliser på fødder er en terrassebelægning, hvor betonfliser eller granitfliser hviler på punktunderstøtninger i stedet for at ligge i grus. Fugerne mellem fliserne står åbne, så vandet løber ned mellem dem og videre på den vandtætte membran eller på isoleringen under. Belægningen kan løftes op og lægges tilbage igen, og det er den egenskab, der adskiller den fra fliser i grus.

Sådan hviler belægningen på taget

PTM-anvisning 13 om tagterrasser, taghaver og parkeringsdæk deler terrassebelægninger op i to grundtyper. Beton- og granitfliser kan enten udlægges i grus eller på flisefødder, mens træterrassedæk altid ligger på fødder eller opklodsninger. Anvisningen stiller krav til selve berøringsfladen: fødder og fliser bør have et understøtningsområde på mindst Ø 150 mm eller 150 x 150 mm, og overpappen skal gå mindst 25 mm uden for understøtningsfladen. Der skal desuden lægges et ekstra lag overpap under understøtningerne, og det gælder også, hvis fødderne selv er udført som fliser lagt direkte på tagdækningen. For retvendte, varme tage nævner anvisningen betonfliser på højst 500 x 500 mm på flisefødder, og bruges fliser på fødder eller tremmeriste af træ, skal tagdækningen være BROOF(t2). Punktlasten stiller også krav til isoleringen. PTM-anvisning 13 angiver mindst 150 kN/m² korttidstrykstyrke for EPS og mindst 250 kN/m² for XPS, netop fordi belastningen kommer i punkter.

Fødderne løser konflikten ved døren

Kravet om mindst 150 mm inddækningshøjde ved facaden støder normalt sammen med ønsket om at komme tørskoet fra stue til terrasse. Ved lukkede belægninger som fliser i grus måles de 150 mm fra belægningens overside, og så bliver dørtrinnet højt. Ved åbne belægninger, altså træplanker på strøer og betonfliser på fødder, måles de 150 mm i stedet fra oversiden af det vandtætte eller vandafledende lag, det vil sige fra membranen i et varmt tag og fra isoleringens overside i et duo-tag eller omvendt tag. Fliserne må derfor gerne rage op over den kote, inddækningen måles fra. Det er forudsat, at der er helt fri vandafledning direkte hen mod den lodrette flade. Bygningsreglementet stiller selve adgangskravet. BR18 § 51, stk. 2, nr. 3 siger, at dørtrin højst må være 2,5 cm, og § 53 udstrækker bestemmelsen til blandt andet terrassedøre og døre til fælles tagterrasser. PTM-anvisning 8 om tagdetaljer henviser for de samme 25 mm til SBi-anvisning 273, mens grænsen altså står i reglementet selv. Begge PTM-anvisninger viser en stålrist på 200 mm foran døren, så opsprøjt ikke slår ind.

Anvisningen trækker i to retninger

PTM-anvisning 13 anbefaler i noten til sit specifikationsskema for retvendte tage fliser på fødder frem for fliser i grus, og afsnittet om reparation og vedligehold skriver, at eftersyn er enklere ved flisefødder, hvor fliserne kan løftes op og genplaceres, og at let demonterbare belægninger er en fordel af driftshensyn. Samme anvisning peger den anden vej på to punkter. Brandafsnittet skriver, at der kan kræves særlige forholdsregler, hvis terrassen er en del af en flugtvej, for eksempel betonfliser udlagt i grus, og at XPS-isolering i omvendte tage og duo-tage altid skal beskyttes med en egnet branddug, netop på grund af fugerne mellem fliser og tremmeriste. Anvisningen anbefaler samtidig, at tagterrasser med betonfliser normalt udformes som omvendt tag eller duo-tag, og dens principsnit for de opbygninger viser fliser i grus, mens fliser på fødder står i figuren for det retvendte tag. Valget afhænger altså af, om hensynet til drift, til brand eller til membranens beskyttelse vejer tungest.

Ordet er fagsprog. PTM skriver «fliser på fødder», «flisefødder» og «opklodsning» om hinanden, leverandørerne markedsfører flisefødder og selvnivellerende hoveder, og Bolius' egen artikel om regler for tagterrasser nævner hverken belægningstype eller opklodsning.

Det skal du være opmærksom på

  • Det ekstra lag overpap under hver fod er ikke pynt. Foden koncentrerer belastningen på et lille felt af membranen, og PTM-anvisning 13 kræver derfor både det ekstra lag og en understøtningsflade på mindst Ø 150 mm.
  • De 150 mm inddækningshøjde må kun regnes fra membranens eller isoleringens overside, hvis vandet reelt kan løbe frit hen til den lodrette flade. Fyldes fugerne, eller lukkes kanten mod facaden, forsvinder forudsætningen, og inddækningen bliver for lav.
  • At belægningen kan demonteres, gør eftersyn muligt, men det gør ikke membranen tættere. BYG-ERFA's erfaringsblad om tagterrasser peger på for lave inddækningshøjder, særligt ved niveaufri adgang, som en hyppig årsag til vandindtrængning.

Se også

  • tagterrasse. Anvendelsen, hvor belægningen på fødder oftest optræder.
  • duo-tag. Opbygningen, hvor de 150 mm inddækning måles fra isoleringens overside.
  • omvendt tag. Den beslægtede opbygning med al isolering over membranen.
  • inddækningshøjde. Målet, som fødderne flytter referencefladen for.
  • ballast. Den anden måde at holde en flad tagdækning nede med vægt.
  • Tagdækning klasse BROOF(t2). Brandklassen, PTM kræver under fliser på fødder.

Kilder