Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

sektionering

Sektionering betyder at dele en tagflade op i felter i stedet for at lade den ligge som ét sammenhængende lag. Ordet dækker to helt forskellige formål, som kilderne bruger det samme ord om. Enten deles den brændbare isolering op med ubrændbare bælter, så en brand ikke kan løbe hen over hele taget, eller også deles det varme tag op med blivende natlukninger, så man senere kan finde ud af, hvor vandet kommer ind.

Bælterne mod brand

Brandsektioneringen af isoleringen står tydeligst i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand, bilag 10 om industri- og lagerbygninger i én etage. Her hedder den præaccepterede løsning, at der på tage kan anvendes isolering udført som mindst materiale klasse D-s2,d0, hvis den ligger på en bygningsdel udført som mindst (R)EI 60 / A2-s1,d0, og at isoleringen så skal opdeles i felter på maksimalt 1.000 m2 med bælter af isolering udført som mindst materiale klasse A2-s1,d0 med en bredde på mindst 2,5 m.

Bæltet er altså defineret på materialeklasse, ikke på produkt. Phønix Tag Materialers anvisning om brand og de fleste detaljetegninger viser mineraluld, fordi det er den nemme måde at ramme klasse A2-s1,d0 i et isoleringslag, men reglen nævner ikke mineraluld.

Uden for bygningsreglementet findes reglen igen i beredskabslovgivningen. Beredskabsstyrelsens vejledning om brændbare faste stoffer skriver under punkt 2.8.5, at en tagkonstruktion med brændbar isolering ud over at ligge på et brandsikret underlag bør sektioneres med ubrændbare bælter med en bredde på mindst 2,5 m for hver ca. 1.000 m2 tagflade. Samme vejledning nævner et sted, ingen andre skriver, nemlig at det kommunale redningsberedskab kan kræve, at ubrændbare bælter i taget markeres tydeligt, så indsatsen kan se dem.

Kilderne er ikke enige om, hvornår bælterne er et krav

Phønix Tag Materialer skriver kort og kategorisk, at hvis der anvendes EPS-isolering i store varme tage, skal isoleringen sektioneres pr. 1000 m2 med bælte af mineraluld. Anvisningen afgrænser det ikke til en bygningstype.

EPS-branchen under Plastindustrien deler det op i sin egen brandvejledning for tagkonstruktioner. For byggeri omfattet af bilag 10, altså industri og lager, kalder den opdelingen et gældende krav med de 2,5 m og de højst 1.000 m2. For byggeri omfattet af bilag 2 til 7, altså etageboliger, kontorer, skoler, hoteller, plejehjem og hospitaler, kalder den det udtrykkeligt branchens anbefaling og skriver, at det kan være hensigtsmæssigt at foretage en opdeling pr. ca. 1.000 m2. Den skelnen har hold i vejledningen, for den generelle del, kapitel 4 om antændelse, brand- og røgspredning, stiller ikke krav om at dele tagisoleringen op i felter. Den taler om afbrydelse af isoleringen ved brandsektionsadskillende vægge og etageadskillelser og om sikring mod høj og lav brandsmitte, ikke om felter i den frie tagflade.

På grønne tage bliver det vegetationen frem for isoleringen, der sektioneres. Phønix Tag Materialers brandanvisning viser ved brandsektioner brandkam ført mindst 0,3 m over den forventede vegetationshøjde eller alternativt et brandbælte af ubrændbare materialer på mindst 1 m, der bryder bevoksningen.

Felterne mod vand

Den anden betydning har intet med brand at gøre. Phønix Tag Materialers anvisning om fugt skriver, at en fordel ved natlukninger er, at de også kan anvendes som en sektionering af isoleringen i det varme tag, og at muligheden for at spore utætheder senere derved øges. Anvisningen om grønne tage siger det samme skarpere, nemlig at hvis det varme tag er etableret i sektioner med blivende natlukninger, bliver lokalisering af eventuelle utætheder lettere og risikoen for skader mindre. Samme anvisning nævner alternativerne, som er skanning af tagfladen inden det grønne tag lægges ud, eller indbyggede sensorer og elektrisk detekteringssystem, hvor erfaringerne ifølge anvisningen endnu er begrænsede i Danmark.

Det skal du være opmærksom på

  • De to slags sektionering falder ikke automatisk sammen. Ingen af kilderne skriver, at et ubrændbart brandbælte også afgrænser vand i isoleringen, og en fugtsektionering med natlukninger er ikke i sig selv en brandmæssig opdeling. Skal taget have begge dele, skal begge dele projekteres.
  • Ingen af anvisningerne kræver, at felternes placering registreres og afleveres til bygherren. En sektionering, ingen ved hvor sidder, er svær at bruge den dag taget lækker, og for brandbælternes vedkommende peger Beredskabsstyrelsen netop på markering.
  • Ordet bruges også helt uden for tagfladen som kort form for brandsektionering af selve bygningen. Spørg derfor, hvad der menes, når en rådgiver siger, at taget skal sektioneres. Det kan være bælter i isoleringen, natlukninger i det varme tag eller en brandsektionsvæg.

Se også

  • natlukning. Den vandtætte kantlukning, der kan blive siddende og blive til en fugtsektionering.
  • brandbaelte. Selve bæltet af ubrændbart materiale, som brandsektioneringen udføres med.
  • brandsektion. Den brandmæssige enhed i bygningen, som ordet også bruges om.
  • flammespaerre. Det ubrændbare lag mellem brændbar isolering og tagdækning, som løser en anden del af den samme brandproblemstilling.
  • varmt-tag. Konstruktionen, hvor både bælterne og natlukningerne hører hjemme.
  • utaethed. Det, fugtsektioneringen skal gøre lettere at finde.

Kilder