Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage

natlukning

Også kaldet natsikring

En natlukning er den vandtætte afslutning, tagdækkeren laver på kanten af det arbejde, der ikke blev færdigt, inden han gik hjem. På et varmt tag udføres den som en tagpapstrimmel, der svejses fra underpappen og ned til dampspærren, så nattens regn ikke kan løbe ind i isoleringen fra den åbne kant. Ordet natsikring bruges om det samme. Nogle lader lukningerne blive siddende, fordi de så deler isoleringen op i felter.

Hvad den er lavet af

En natlukning er ikke en presenning, men en del af tagdækningen. Phønix Tag Materialers anvisning om fugt viser den som en fuldsvejst strimmel mellem underpap og dampspærre, og anvisningen skriver, at der skal anvendes natlukning ved kanter ved arbejdets ophør under udlægningen, således at vand ikke kan løbe ind i isoleringen. Er der totaloverdækning over arbejdsområdet, kan natlukningen udelades.

Grunden til at kanten tages så alvorligt er, at vand i isoleringen på et varmt tag ikke kommer ud igen af sig selv. Kommer der en dampspærre under og en tæt tagdækning over, er fugten indelukket, og selv uden dampspærre skriver anvisningen, at udtørring tager flere år. Erfaringen fra skader med sommerkondens er ifølge samme anvisning, at fugtindholdet i isoleringen skal holdes under 0,5 volumenprocent, hvilket svarer til 1 kg vand pr. kvadratmeter i et 200 mm isoleringslag.

Når lukningen bliver siddende

Fugtanvisningen peger på, at en natlukning også kan bruges som sektionering af isoleringen i det varme tag, så en senere utæthed kan spores og afgrænses. Anvisningen om grønne tage siger det samme og skarpere, nemlig at lokalisering af utætheder bliver lettere og risikoen for skader mindre, hvis det varme tag er etableret i sektioner med blivende natlukninger. Det er også i den anvisning, figurteksten bruger ordet natsikring.

Der er dog en åben ende. Phønix Tag Materialers egen anvisning om kvalitetssikring, drift og vedligehold nævner hverken natlukninger eller sektionering, og der findes derfor ikke i anvisningerne noget krav om, at felternes placering registreres og overleveres til bygherren. En sektionering, som ingen ved hvor sidder, er svær at bruge den dag taget lækker.

Hvem der bruger ordet

Ordet hører til tagpapfaget. Icopal-håndbogen fra BMI bruger det i modsat retning af PTM og skriver, at der under arbejdets udførelse skal drages omsorg for, at der ikke indesluttes byggefugt ved natlukning af kanter og lignende. Statens Byggeforskningsinstituts vejledning om håndtering af fugt i byggeriet bruger slet ikke ordet, men beskriver princippet, blandt andet i et eksempel hvor et varmt tag skiftes i felter på cirka 100 kvadratmeter, og hvor det tilstræbes, at et felt gøres færdigt på en dag, så der er lukket tagmembran om natten og i weekenden. Elementproducenten SkanDek skriver i sin monteringstjekliste, at et tag aldrig må efterlades uden at være strimlet, og at det skal være tæt og lukket ved arbejdsdagens ophør, også uden at bruge ordet. I udbudsmaterialer optræder kravet oftest som afdækning, for eksempel i formen at taget ikke må stå uafdækket uden for arbejdstid eller ved nogen form for nedbør, og at entreprenøren hæfter for følgeskader af mangelfuld afdækning. Ansvaret hviler i øvrigt på entreprenøren i forvejen, for efter AB 18 § 27 bærer han indtil afleveringen risikoen for skade på arbejdet og skal vedligeholde det udførte arbejde indtil da.

Det skal du være opmærksom på

  • De to gode råd trækker i hver sin retning. Kanten skal lukkes, så regn ikke kommer ind, men er isoleringen allerede blevet våd, forsegler den samme lukning fugten inde. Bliv ved med at spørge til, hvad der ligger under, ikke kun til om taget var tæt om natten.
  • Beslut inden arbejdet går i gang, om natlukningerne skal skæres væk eller blive siddende som sektioner, og få placeringen skrevet ind i afleveringsmaterialet. Ingen af anvisningerne kræver det.
  • Skal natlukning kunne undværes, fordi der er totaloverdækning, skal overdækningen stå i udbudsmaterialet. Statens Byggeforskningsinstituts fugtvejledning er tydelig om, at en forudsat totaloverdækning skal fremgå af materialet, og ellers ender spørgsmålet som en diskussion efter det første regnvejr.

Se også

  • sektionering. Den blivende opdeling af isoleringen, som natlukningen kan blive til.
  • byggepladsmembran. Dampspærren, der i byggeperioden også skal holde vandet ude af konstruktionen.
  • interimsafdaekning. Den midlertidige vejrbeskyttelse, som presenninger og lignende hører under.
  • strimling. Selve teknikken med at tætne en samling med en svejst eller klæbet tagpapstrimmel.
  • varmt-tag. Konstruktionen, hvor indbygget vand ikke kan tørre ud igen.
  • underpap. Det lag, natlukningen normalt svejses til.

Kilder