Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Flade tage Solceller på tag

brandbælte

Også kaldet frizone mellem solcelleøer, stenbælte

Et brandbælte er en stribe på eller i tagfladen uden noget brændbart, som skal bryde en brand, så den ikke kan løbe fra den ene ende af taget til den anden. Det kan være stenballast eller fliser i et grønt tag, mineraluld inde i isoleringen eller et frit felt mellem to grupper af solceller. Ordet er tagbranchens, ikke bygningsreglementets, som i stedet stiller funktionskrav og taler om brandsektioner, brandkam og brandkamserstatning.

Bæltet i det grønne tag

Det er på grønne tage, husejere oftest møder ordet. Phønix Tag Materialers PTM-anvisning nr. 7 om brand anbefaler, at vegetationen brydes af et mindst 1 m bredt brandbælte af ubrændbare materialer, og at der højst må være 40 m sammenhængende bevoksning mellem to bælter. Materialet er stenballast eller fliser. Samme anvisning beskriver stenbælter langs facader på mindst 0,3 m, som øges til mindst 0,5 m, hvis ydervæggens overflade er ringere end beklædningsklasse K1 10 B-s1,d0, og mindst 0,5 m stenballast omkring ovenlys og gennemføringer. Tallene går igen i PTM-anvisning nr. 10 om grønne tage.

Anvisningen føjer en vigtig reservation til. Hvis det ekstensive grønne tag i sig selv opfylder kravene til Broof (t2), kan bælterne pr. 40 m eventuelt udelades. Ordet er «eventuelt», ikke «skal», og det efterlader beslutningen hos den projekterende. Videntjenesten på Københavns Universitet skriver, at de danske anbefalinger om beplantningsfri randzoner bygger på det tyske FLL-regelsæt, formidlet gennem DBI, og at brandrisikoen alternativt kan begrænses med et vækstlag på mindst 30 mm med under 20 procent organisk materiale. BYG-ERFA går et skridt længere i resuméet af erfaringsbladet om grønne tage og vægge og skriver, at der ikke aktuelt findes danske retningslinjer for brandsikring af grønne tage og vægge. Tallene ovenfor er altså branchens anbefalinger, ikke paragraffer.

Bælter inde i konstruktionen

Ordet dækker også noget, der ikke kan ses udefra. Bruges EPS-isolering i store varme tage, skal isoleringen ifølge PTM-anvisning nr. 7 sektioneres pr. cirka 1000 m2 med et mindst 2,5 m bredt bælte af mineraluld, og anvisningens figur kalder det direkte et brandbælte. Ved brandsektionsvægge er der krav om, at tagkonstruktionen er (R)EI 60 i 1 m bredde langs væggen. I industri- og lagerbygninger uden brandkam er bæltet 5 m bredt med EI 60 og ubrændbar isolering, og i industri- og lagerklasse 5 med brandsektioner over 600 m2 skærpes det til EI 120 i de 5 m. Tagdækningen skal være Broof (t2) i bæltet og på resten af taget.

Solceller, hvor ordet bruges løsest

I solcellesammenhæng bruges «brandbælte» og «frizone mellem solcelleøer» i fagpressen om afstanden mellem grupper af paneler, men de to kilder, der faktisk sætter mål på, bruger ikke ordet og er ikke enige. DBI vejledning 39 fra august 2024 taler om afstandsforhold mellem solcellesektioner og kræver mindst 2,5 m mellem sektioner og til tekniske installationer, gennembrydninger af tagfladen og brandventilationsåbninger, mindst 1,25 m til tagkanten og mindst 1,25 m fra panelkant til kant af brandkam eller brandkamserstatning. Forsikringsbranchens anbefaling på Sikringsguiden lyder derimod på sektioner på højst 40 x 40 m med mindst 5 m mellem sektionerne og mindst 1 m til tagkanten, og at paneler ikke må monteres hen over en brandadskillelse. Forsikringsbranchen er altså dobbelt så restriktiv på afstanden som DBI, og den anbefaling er vejledende og forhandles med selskabet og det lokale beredskab.

Det skal du være opmærksom på

  • Et brandbælte holder kun, hvis det holdes frit. PTM-anvisning nr. 10 skriver, at det grønne tag med stenrender, brandbælter og afløb skal tilses mindst to gange årligt, netop for at brandsikkerheden opretholdes. Sedum vandrer ud i stenballasten af sig selv.
  • Målene er anbefalinger fra anvisninger, forsikringsbranchen og DBI, ikke tal i bygningsreglementet. Bruges de præaccepterede løsninger ikke, skal forholdene typisk vurderes af en certificeret brandrådgiver.
  • Spørg hvilket bælte der menes, før du priser noget. Et bælte af mineraluld inde i isoleringen og et flisebælte oven på et sedumtag koster ikke det samme og løser ikke det samme problem.

Se også

  • brandkam. Den opmurede kant over taget, som bæltet er et alternativ til.
  • brandkamserstatning. Løsningen, hvor et bælte i tagfladen erstatter selve brandkammen.
  • brandsektion. Den brandmæssige opdeling af bygningen, bæltet skal forlænge op på taget.
  • broof (t2). Klassifikationen, der kan gøre bælter pr. 40 m overflødige i et grønt tag.
  • ekstensivt grønt tag. Den tagtype, hvor 1 m bæltet oftest optræder.
  • ballast. Sten og skærver på tagfladen, som brandbælter i grønne tage typisk udføres i.

Kilder