Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Tegl og betontagsten Stråtag Skorsten

brandkam

Også kaldet brandkarm, brandkarnap, brandmur over tag

En brandkam er den del af en brandvæg eller en brandsektionsvæg, der føres op gennem tagfladen og stikker op over taget. Den skal forhindre, at en brand løber vandret hen over tagdækningen fra den ene brandsektion til den anden eller videre til nabogrunden. Den kan ses udefra som en muret eller afdækket kant, der bryder tagfladen, typisk med en metalafdækning på toppen. Alternativet, hvor tagkonstruktionen i stedet sikres indefra langs væggen, hedder brandkamserstatning.

Målene og hvordan de skal måles

Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand beskriver brandkammen i afsnittet om brandkam og brandkamserstatning. Brandsektionsvægge kan føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam udført som mindst bygningsdel klasse EI 60 / A2-s1,d0, i den historiske danske betegnelse BS-bygningsdel 60. Brandkammen skal have mindst samme brandtekniske klassifikation som brandsektionen under den, og den skal være mindst 0,3 m høj målt vinkelret på tagfladen.

Måleretningen er værd at hæfte sig ved, for på et skråt tag er 0,3 m vinkelret på tagfladen ikke det samme som 0,3 m lodret. Hældningen ændrer desuden selve kravet. Er taghældningen mod brandsektionsvæggen højst 1:8, er de 0,3 m nok. Hælder taget mere end 1:8 mod væggen, skal brandkammen være så høj, at der opnås en vandret afstand på mindst 2,5 m mellem toppen af brandkammen og tagfladen. Ved en brandvæg mod naboskel, vej- eller stimidte gælder samme logik målt fra skellet, altså mindst 2,5 m vandret fra skellet til tagfladen målt hen over toppen af brandkammen. Vejledningen føjer et murerråd til, nemlig at murede brandkamme af hensyn til holdbarheden mest hensigtsmæssigt udføres med vandrette skifter.

Når kammen udelades eller erstattes

Vejledningen giver to udveje. Den ene er brandkamserstatning, hvor tagkonstruktionen sikres i mindst 1,0 m bredde langs væggen, enten på begge sider eller kun på den ene. Den anden er, at brandkammen helt kan udelades i bygninger i én etage, hvor tagkonstruktionen ikke indeholder materialer ringere end materiale klasse B-s1,d0, bortset fra tagdækning, lægter og spær. Det samme gælder brandsektionsvægge omkring trapperum og elevatorskakte, hvor risikoen for en større brand vurderes begrænset.

Til gengæld skærper vejledningen så et andet sted. En brandsektionsvæg uden brandkam skal føres helt op i tæt forbindelse med undersiden af den yderste tagdækning, og undertaget må hverken føres over eller gennem væggen, fordi undertaget selv kan sprede branden. Væggen skal altså bryde undertaget. Taglægter må derimod gerne føres ubrudt gennem en brandvæg uden brandkam, når mellemrummet mellem lægterne udfyldes med materiale klasse A2-s1,d0.

Hvem bruger ordet, og hvor kilderne skiller sig

Phønix Tag Materialers PTM-anvisning nr. 7 om brand gengiver de 0,3 m, men lægger to ting oveni. Anvisningen skriver, at brandkammen skal afsluttes med en metalafdækning, mens bygningsreglementets vejledning kun siger «forsvarligt afdækket» uden at nævne materialet. Og i 10. udgave fra 2026 står der om anvisningens egen brandkamsdetalje, at løsningen ikke er beskrevet i alment teknisk fælleseje, og at den derfor altid skal godkendes af den projekterende eller den certificerede brandrådgiver. Den forbeholdssætning stod ikke i 6. udgave fra 2023, hvor samme figur blev vist uden.

På stråtag bruges ordet sjældnere, end kategorien antyder. Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om brandsikring af stråtage bruger slet ikke ordet brandkam, men beskriver afstandskrav til skel som den bærende regel, fordi stråtag ikke er tagdækning BROOF(t2). For sammenbyggede enfamiliehuse med stråtag peger bygningsreglementets vejledning i stedet på en bygningsdel mindst klasse EI 30 umiddelbart under stråtaget med et hulrum på højst 100 mm, lukket langs alle kanter. Formerne brandkarm og brandkarnap forekommer i daglig tale, men står hverken i vejledningen eller i PTM-anvisningen.

Det skal du være opmærksom på

  • Et nyt undertag lagt ind over en gammel brandadskillelse er en klassisk fejl. Vejledningen er utvetydig om, at undertaget ikke må føres over eller gennem en brandsektionsadskillende væg, og det gælder også, når taget lægges om på et rækkehus, hvor der ikke tidligere var undertag.
  • Tjek måleretningen og hældningen, før nogen lover, at 0,3 m er nok. Hælder taget mere end 1:8 mod væggen, er kravet i stedet 2,5 m vandret afstand, og det giver en markant højere kam.
  • Slots- og Kulturstyrelsens hæfte om brandsikring af stråtage henviser til BR10 og Småhusreglementet BRS-98, som ikke længere er gældende. Indholdet om byggeskik holder, men paragrafhenvisningerne skal slås efter i BR18.

Se også

  • brandkamserstatning. Alternativet, hvor tagkonstruktionen sikres i 1 m bredde i stedet for at mure op over taget.
  • brandsektion. Den brandmæssige opdeling af bygningen, som brandkammen forlænger op gennem tagfladen.
  • brandbælte. Tagbranchens ord for de ubrændbare striber i tagfladen, der løser samme opgave inde i konstruktionen.
  • gavlkam. Den murede kam på gavlen, som let forveksles med en brandkam, men er en byggeskiksdetalje.
  • broof (t2). Tagdækningsklassen, der forudsættes i og omkring brandadskillelsen.
  • afstandskrav til skel. Reglen, der træder i stedet, når tagdækningen ikke er BROOF(t2), for eksempel et stråtag.

Kilder