Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer Tagkonstruktion

valm

Også kaldet valmtag

En valm er en skrå tagflade i husets ende. Hvor et saddeltag har en lodret gavltrekant, har det valmede tag en tagflade, der falder mod gavlen, og skæringen mellem valmen og hovedtagfladen kaldes graten. Hvor langt ned valmen går, afgør, om taget kaldes kvartvalmet, halvvalmet eller helvalmet. Ordet bruges både om den enkelte flade og, i formen valmtag, om hele tagformen.

Fladen, tagformen og ordet

Kilderne definerer valm fra hver sin ende. BYG-ERFA's ordbog holder sig til fladen og skriver kort, at en valm er en tagflade med fald mod husets gavl. Bolius beskriver resultatet på huset og skriver, at gavlene til forskel fra saddeltaget er skåret af, så der ikke er en gavltrekant, men i stedet fire tagflader med hældning, og at man skelner mellem kvart-, halv- og helvalmet tag alt efter, hvor langt ned tagfladen dækker. Arkitekt Karen Zahle definerer i Den Store Danske valmtaget som en tagform, der kan betragtes som et saddeltag, hvor en del af rygningen er skåret af, så tagfladerne hælder mod flere end bygningens to sider. Ordet kommer fra tysk Walm og går tilbage til oldhøjtysk walbo, som betyder hultegl og har samme rod som dansk hvælv. I fagsproget bruges ordet også som udsagnsord, når et tag valmes, og resultatet kaldes et afvalmet tag.

Spærene skifter navn i valmen

Valmen er ikke bare en tagflade mere, den er en anden spærkonstruktion. Palsgaard Spær beskriver delene. Anfaldsspæret er det første hele spær i valmen og udføres som husets almindelige hovedspær. Den bærende valmbuk er et afkortet og tilpasset gitterspær, som graterne og stikspærene ligger af på, og som dimensioneres til belastningen fra dem. Gratspærene kalder leverandøren omdrejningspunktet for hele valmkonstruktionen. De fastgøres til hovedspærene og bæres af valmbukke og ydervæg. Stikspærene danner selve gavlen i valmen og fastgøres til hovedspær, grater og ydervæg. Palsgaard Spær leverer valmkonstruktioner med hældninger fra 7 til 50 grader.

Alt i valmen skal skæres til

Oppe på taget koster valmen tid, fordi ingen sten passer af sig selv. Randers Tegls oplægningsvejledning for Højslev Vingetegl har egne afsnit om lægtning og udførelse af valm. Gratens to toplægter afskæres vandret, så de flugter med tagryggens toplægte, rygningsstenene på valmen monteres nedefra og op, den nederste fastgøres med rustfri skrue og neoprenskive, og tilpasningen til gratens længde sker ved at afkorte den øverste sten. Til de mange små trekanter anbefaler vejledningen dobbeltsten, og skæringen skal foregå på fast grund og ikke på taget. Dertil kommer fastgørelsen. Tegl 36 kræver, at alle tagsten i øverste række langs mørtelfrie rygninger og grater bindes, ud over den generelle regel om, at hver anden sten bindes diagonalt.

Egnstradition og udokumenterede løfter

På bevaringsværdige og fredede huse er valmens udformning ikke frit valg. Slots- og Kulturstyrelsen skriver om stråtage, at taggavlens udformning, altså halvvalm, helvalm eller rejst muret eller bræddebeklædt gavl, skal følge det lokale egnspræg, og at man kan spørge på lokalmuseet, hvis man er i tvivl. Samme hæfte skriver, at tagmaterialet skal syes kraftigere fast, hvor der er ekstra vindpåvirkninger ved gavle, tagskæg eller taggrater. Det står i modsætning til den påstand, der går igen på kommercielle sider om tagformer, hvor valmtaget beskrives som mere robust over for vind og som et tag, der kræver mindre vedligeholdelse. Tagberegneren.dk fremfører begge dele uden henvisning til beregninger eller undersøgelser.

Det skal du være opmærksom på

  • Løftet om mindre vedligeholdelse er ikke dokumenteret. De kilder, der lover det, henviser ikke til noget, og Slots- og Kulturstyrelsen peger tværtimod på graten som et sted med ekstra vindpåvirkning, der kræver kraftigere fastgørelse.
  • Valm ændrer prisbilledet på tagdækningen, ikke kun på spærene. Alle sten langs graterne skæres, de skårne sten skal fastgøres, og Tegl 36 kræver binding af hele den øverste række langs grater.
  • Ordet dækker både fladen og tagformen. Når en håndværker siger valm, mener han typisk den ene tagflade, mens en mægler eller en byggemarkedsside mener hele huset.

Se også

  • grat. Skæringslinjen mellem valmen og hovedtagfladen.
  • gratspær. Spæret i graten, som hele valmkonstruktionen drejer om.
  • valmbuk. Det afkortede gitterspær, grater og stikspær ligger af på.
  • helvalm. Valmen, der går hele vejen ned til tagfoden.
  • halvvalm. Valmen, der kun dækker den øverste del af gavlen.
  • valmklokke. Formstenen, der lukker punktet, hvor rygning og grater mødes.

Kilder