Tagordbogen

Tagordbogen Konstruktion og form Tagformer

helvalm

Også kaldet helvalmet tag

En helvalm er en valm, der går hele vejen ned. Gavltrekanten er væk, og taget falder mod alle fire sider fra rygningen og ned til tagfoden. Huset har derfor ingen gavl over gesimsen, ingen vindskeder og ingen gavlvinduer. Går valmen kun et stykke ned ad gavlen, hedder det halvvalm eller kvartvalm.

Hvor langt ned helvalmen går, står lidt forskelligt

Alle kilder er enige om retningen, men de sætter slutpunktet forskellige steder. Kroneborg.dk, som er en af de sider, husejere hurtigst rammer, skriver, at helvalmen afsluttes ved tagfoden. Jeanne Brüels bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse, som BYG-ERFA's ordbog gengiver, skriver, at gavlens tagflade skråner ned mod gesimsen helt uden gavltrekanter. Søren Vadstrup skriver i Center for Bygningsbevarings vejledning kort, at tagets gavlafslutning dækker hele gavltrekanten. Praktisk er det samme tag, men gesims og tagfod er ikke samme linje, og på et hus med udhæng er forskellen til at tage og føle på.

Søren Kochs ordliste over fagudtryk fra det traditionelle byggeri fra 1984 gør noget helt fjerde. Her er HELVALM blot en henvisning til VALMTAG, altså et tag med rygning og fald til fire sider, mens halvvalm defineres på højden, som en valm, hvis tagskæg ligger højere end de tilstødende tagfladers. Hos Koch er helvalm med andre ord ikke en særlig slags valm, men bare det normale valmtag. Sider som byggerietsregler.dk, der skriver definitionen af efter Wikipedia, fører fejlen videre og taler om, at valmen går lige så langt ned som de øvrige fire tagflader. Der er kun to øvrige tagflader.

Det gavlen ellers ville have båret, forsvinder

Med gavltrekanten ryger både vindskede, gavlkam og den mulighed for at sætte et vindue i gavlen. Tagrenden løber hele vejen rundt om huset, fordi der er tagfod på alle fire sider, og graterne bliver længere end på nogen anden valmtype, fordi de går fra rygningen helt ned. Hver eneste sten langs de fire grater skal skæres og bindes, og det er der, tagdækningen bliver dyrere end på et saddeltag af samme størrelse.

Ventilationen skal også tænkes forfra. BYG-ERFA's ældre erfaringsblad om ventilation af tagkonstruktioner nævner ventilationsåbninger i gavlene som noget, der kan erstatte eller supplere ventilationen i kip. Den vej findes ikke på et helvalmet tag, for der er ingen gavl at sætte åbningerne i. Luften skal ind ved tagfoden og ud ved kip eller gennem tudsten. Er huset omtrent kvadratisk, mødes valmene i ét punkt, rygningen forsvinder, og taget er blevet et pyramidetag.

Egnstradition og lokalplan bestemmer ofte formen

På fredede og bevaringsværdige huse er valget ikke frit. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om stråtage, at man ved bestilling af nyt stråtag bør lægge vægt på egnstraditionerne, og at taggavlens udformning, altså halvvalm, helvalm eller rejst muret eller bræddebeklædt gavl, hører til de detaljer, der skal følge egnen. Er man i tvivl, henviser hæftet til lokalmuseet. Brüel skriver om Bedre Byggeskik-husene, at mange huse i det blæsende Vestjylland har halvvalm, nogle har helvalm, mens mange huse på Sjælland har saddeltag og helgavle. Ordet lever også i planlægningen. Næstved Kommunes ordforklaring til lokalplanforslag definerer helvalm som det tilfælde, hvor taget skråner helt ned, så der ingen gavltrekant er.

Det skal du være opmærksom på

  • De fordele, kommercielle sider tilskriver helvalmen, er udokumenterede. Byggecentre.dk skriver, at den jævne hældning på alle sider reducerer risikoen for lækager, og at taget ofte kræver mindre vedligeholdelse end andre tagtyper, uden at henvise til noget. Bevaringslitteraturen forklarer tagformen som byggeskik, ikke som et beregnet resultat.
  • Helvalm og halvvalm blandes sammen i annoncer og på ordbogssider, der skriver af efter hinanden. Skriv målet med i byggesagen, hvis det skal være entydigt.
  • Er huset omfattet af en bevarende lokalplan eller er det fredet, er tagformen ofte bundet. Spørg kommunen, før taget bestilles.

Se også

  • valm. Selve den skrå tagflade i husets ende.
  • halvvalm. Valmen, der kun dækker den øverste del af gavlen.
  • kvartvalm. Den mindste udgave, hvor kun spidsen af gavlen er skåret af.
  • grat. Skæringslinjen mellem valmen og hovedtagfladen, som er længst netop på helvalmen.
  • gavltrekant. Den trekant, helvalmen fjerner helt.
  • pyramidetag. Resultatet, når helvalmen møder sig selv på et kvadratisk hus.

Kilder