Tagordbogen

Tagordbogen Tagdækningen Tagformer Stråtag

halvvalm

Også kaldet halvvalmet tag, halvvalmet gavl

En halvvalm er en valm, der kun dækker den øverste del af gavlen. Toppen af gavltrekanten er skåret af og erstattet af en lille tagflade, mens den nederste del af gavlen stadig står som mur eller bræddebeklædning. Set fra enden får huset derfor en gavl med seks kanter i stedet for tre. Halvvalmen hører især til Bedre Byggeskik-husene, til klassicismen og til de egne, hvor byggeskikken foreskriver den.

Hvor langt ned valmen skal gå, er kilderne ikke enige om

Jeanne Brüels bevaringsguide for Bedre Byggeskik-huse skriver, at taget skråner ned mod gavlen og er skåret af midt på gavltrekanten, og den formulering er gået videre til både BYG-ERFA's ordbog og Grundejernes Investeringsfonds kompendium om taget. Søren Vadstrup skriver i Center for Bygningsbevarings vejledning, at gavlafslutningen knækker nedad midt på gavltrekanten, over for helvalmen, der dækker hele trekanten. Søren Kochs ordliste over fagudtryk fra det traditionelle byggeri definerer derimod ikke halvvalmen på et brøkdelsmål, men på højden. Hos Koch er en halvvalm en valm, hvis tagskæg ligger højere end de tilstødende tagfladers tagskæg, og han har slet ikke kvartvalm med som opslagsord. Wikipedias artikel om valmtag går den tredje vej og bruger halvvalmet tag som betegnelse for ethvert delvist valmet tag, der har en sekskantet gavl. Kroneborg.dk gengiver den formulering ordret. I en byggesag kan ordet halvvalm derfor dække alt fra en lille afskåret spids til en valm, der går halvvejs ned. Skriv målet med, hvis det skal være entydigt.

Egnstradition, ikke frit valg

Brüel skriver, at Bedre Byggeskik lagde stor vægt på de egnsbestemte traditioner, og at mange huse i Jylland, hvor det blæser meget, har halvvalm, mens mange huse på Sjælland har saddeltag og helgavle. Samme forklaring står i GI's kompendium. Slots- og Kulturstyrelsen skriver i hæftet om stråtage, at taggavlens udformning, altså halvvalm, helvalm eller rejst muret eller bræddebeklædt gavl, er et af de detaljer, der bør følge egnstraditionen, og at man kan spørge på lokalmuseet, hvis man er i tvivl. På stråtaget er halvvalmen derfor ikke en smagssag, men et egnstræk på linje med mønningstype og udhængets længde.

Ved omlægning forsvinder valmen let

Aarhus Kommunes stilguide for Bedre Byggeskik anbefaler, at taget holdes i det oprindelige materiale, og at skalk og valm videreføres, hvis der lægges nyt tag. Gesimser og taghældninger bør ligeledes videreføres, og udhæng frarådes, fordi det hverken proportionelt eller traditionelt passer til huset. Halvvalmen koster desuden ekstra på tagdækningen, fordi stenene langs graterne skal skæres og fastgøres, og Slots- og Kulturstyrelsen peger på gavle, tagskæg og taggrater som steder med ekstra vindpåvirkning, hvor stråtaget skal syes kraftigere fast.

Det skal du være opmærksom på

  • Halvvalm og helvalm er ikke det samme, og ordene bliver blandet sammen i både ordlister og annoncer. Helvalmen går hele vejen ned til tagfoden, halvvalmen stopper oppe på gavlen.
  • Påstanden om, at valmen mindsker vindens angrebsflade betydeligt, står i Wikipedias artikel om valmtag, hvis eneste kildeangivelse er et bind af Danmarks Kirker fra 1968, og den gentages ordret på kroneborg.dk. Byggecentre.dk skriver om halvvalmens stabilitet over for vindbelastning helt uden kilde. Bevaringslitteraturen forklarer halvvalmen som en jysk byggeskik i et blæsende landskab, ikke som et beregnet resultat.
  • Er huset bevaringsværdigt eller omfattet af en bevarende lokalplan, er tagformen ofte bundet. Spørg kommunen, før taget bestilles, og ikke efter.

Se også

  • valm. Selve den skrå tagflade, som halvvalmen er en delvis udgave af.
  • helvalm. Valmen, der føres helt ned til tagfoden.
  • kvartvalm. Den mindste af de tre, hvor kun spidsen af gavlen er skåret af.
  • gavltrekant. Den trekant, halvvalmen skærer toppen af.
  • grat. Skæringslinjen mellem halvvalmen og hovedtagfladen.
  • skalk. Svajet ved tagfoden, som bevaringsguiderne beder om at få videreført sammen med valmen.

Kilder